Hvad er R-Værdi på liggeunderlag

Vi ser på hvad R-værdi (ASTM F3340) er, hvilket liggeunderlag er godt til vinterbrug, hvilket liggeunderlag er godt til forår og efterår o.s.v. R-Værdien kan hjælpe dig med at finde det liggeunderlag der passer. Bedst af alt er at det hjælper dig til ikke at fryse. R-Værdi er tallet for isoleringsevnen og mange går fejl af dette og kommer til at fryse.

r værdi på liggeunderlag ASTM F3340

Se videoen der hurtigt forklarer R-værdi:

Vi ser på hvad R-værdi (ASTM F3340) er, hvilket liggeunderlag er godt til vinterbrug, hvilket liggeunderlag er godt til forår og efterår o.s.v. R-Værdien kan hjælpe dig med at finde det liggeunderlag der passer. Bedst af alt er at det hjælper dig til ikke at fryse. R-Værdi er tallet for isoleringsevnen og mange går fejl af dette og kommer til at fryse.

r værdi på liggeunderlag ASTM F3340

Se videoen der hurtigt forklarer R-værdi:

R-Værdi på Liggeunderlag

At fryse om natten er ikke sjovt og en af de værste måder at fryse på, er nedefra. Det virker måske underligt men der er ikke meget at gøre, hvis du ligger på noget koldt. Ovenfra kan du tage en jakke/tæppe over dig, det hjælper dog slet ikke på samme måde nedefra. Vi går ud fra industristandarden ASTM F3340.

Det er ret vigtigt at kende til R-Værdi og hvad det vil sige. Selvom jeg har været på mange ture, så kan jeg stadig undervurdere vejret og ende med en meget kold røv (for nu at sige det som det er...). R-Værdi er en standard for isolering og derfor kan du som regel stole på det tal der står. Som med alt andet, kan du dog godt trække 0,5 fra - bare for at være sikker. Så f.eks. hvis R-Værdien er 3,0 (-9 C., se nedenstående tabel) så regn med r-værdi på ca. 2,5 (-2 C.).

Uden at blive alt for teknisk, så er R-værdi en term der bliver brugt meget i byggebranchen på isolerende materialer. Hvis du vil vide alt om det tekniske, så se her... 

Det er dog sjovt at se de forskellige materialers R-Værdi. Sne har en R-Værdi på R 1 (overraskende lidt, man har jo altid hørt at sne isolere, men det er nok mod vind?). Rockwool R 2,5-3,7 (knap så god komfort har jeg hørt). Vacuum R 30-50. 

Tabel med R-værdi på liggeunderlag

R-Værdi 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 7,0 8,0
Temperatur 10 C. 6 C. 2 C. -2 C. -6 C. -9 C. -13 C. -18 C. -22 C. -26 C. -30 C. -38 C. -46 C.


Hvis vi skal anbefale en R-Værdi til friluftsliv på vores bredegrader:

Sommer liggeunderlag = Ca. R. 1

3-sæsoners liggeunderlag = R. 2,5

Vinter liggeunderlag =  R.3,5 og mere

Et godt liggeunderlag til sommer

Hvis du kun er ude om sommeren eller ønsker et let liggeunderlag, så vælg et med en R-Værdi på ca. 1 (til 10 C.). Det bliver sjældent koldere og temperaturen holder sig gerne på 10-15 C. om natten. 

Et godt liggeunderlag til 3 sæsoner

Med et liggeunderlag med en R-værdi på 2,5 (-2 C.) burde du være dækket ind til 3 sæsoner. 3,0 kan også gøre det. Det bliver sjældent så koldt og ellers må du se vejrudsigten og længere nede i artiklen, hvor der er "Tips og tricks til at forbedre R-Værdien".

Et godt liggeunderlag til vinter

Her er det lidt svære at rådgive. Når vi taler vores bredegrader, er Sydsverige f.eks. også med og her kan det blive meget koldt. Herhjemme kunne man nok godt nøjes med R 3,5 (-9 C.) og være godt dækket ind. Dog er det rart at have lidt mere at give af, hvis man er mere afhængig af weekenden, der er fri, end vejret. R 4 og så burde du være sikkert! Så er der noget at give af og det er rigtig rart at kunne stole 100 % på sit udstyr.

Jeg fryser - det er soveposens skyld!

De fleste gange får soveposen skylden for at vi fryser om natten. Det er lidt det samme som hajer, der har det dårlige "dræber" rygte. Soveposen er mange gange ikke synderen og hvis man spørger ind til problemet, finder man ud af at folk har været kolde nedefra. 

liggeunderlag til 3 sæsoner

Har du en gang prøvet at sove på et liggeunderlag med tilpas R-Værdi, vil du også vide at det betyder alt! Jeg satte fejlagtigt min lid til et 3-sæsoners liggeunder i mange år til vintervandring. Det gjorde jeg lige indtil jeg prøvede Therm A Rests Xtherm. Jeg opdagede at min sovepose lige pludselig kunne holde til meget lavere temperature og at jeg havde overset "faren nedefra". Når vi nu er ved det, så er et Exped Downmat 9 LW endnu bedre, men det er selvfølgelig også dobbelt på pris (cirka).

liggeunderlag med dun

Det skal nævnes at visse liggeunderlag faktisk bruger soveposen til at forbedre R-Værdien. Klymit er et godt eksempel herpå. Kamrene i liggeunderlaget gør at soveposen ikke bliver lagt flad her og det gør at soveposen pludselig isolere.

Overnatningsform, sovepose liggeunderlag

1) Din overnatningsform

- Telt

- Shelter

- Tarp

- Hængekøje

R-Værdien passer som regel rigtig godt, men man skal tænke på at der er faktorer der spiller ind. Hvis du overnatter i telt, er du meget godt isoleret mod vind og kulde. I teltet passer R-værdien fuldstændig. Hvis du overnatter i shelter, skal du være meget opmærksom på vind og vejr, da dette påvirker dit liggeunderlag meget mere.
Et shelter kan være piv utæt hele vejen rundt. Efter hvad jeg har erfaret, er det værst med kulde og vind nedefra. Dette skal du være opmærksom på, da det er meget svært at gøre noget ved kulde nedefra. 
Ligger du direkte på jorden, har jeg ikke oplevet de store udslag. Dette gælder også for sne og is. Blæser det meget og du ligger under tarp, er vinden dog med til at afkøle.

liggeunderlag til sommer

2) Din sovepose

Dette er jo et samspil. Hvis din sovepose er for kold, så hjælper liggeunderlaget ikke meget. Du kan dog mærke at du er varm nedefra, hvis du har valgt det rigtige liggeunderlag med passende R-Værdi til temperaturen.
Dunsoveposer er især følsomme overfor kulde nedefra. Prøv at lægge din hånd på din dunsovepose eller dunjakke og mærk hvordan dunene bliver presset sammen. Luft er en meget vigtig isolering og er dunene trykket flade, så er der ingen isolering. Det kender nogle måske fra en våd dunjakke, hvor dunene er klasket sammen.
Derfor, hvis du ikke har isolering nedefra i hverken sovepose eller liggeunderlag, så bliver det en meget lang nat.
Fibersoveposer er lidt bedre, men man er stadig udsat på undersiden.

Er R-værdi varme?

Nej. En sovepose i sig selv er heller ikke varm. Liggeunderlag bruger din egen varme samt isolerer mod kulde nedefra. På denne måde vil du opleve varmen, men det er faktisk din egen.

liggeunderlag til sheltertur

Det gør også at de fleste liggeunderlag til vinterbrug godt kan bruges om sommeren. Det er jo isolationen nedefra det gælder om og hvis jorden er meget varm, ja så hjælper liggeunderlaget faktisk modsat (det er dog sjældent at jorden er så varm).

Tips og Tricks til at forbedre R-Værdien

Tæppe 

Lad være med at lægge tæppet mellem dig og liggeunderlag, men læg det imellem bund og liggeunderlag. På denne måde skaber du lidt isolering til liggeunderlaget, der giver et lidt varmere liggeunderlag.

Nødstæppe/Emergency blanket

Som skrevet før, burde det være standardudstyr i alle rygsække. De vejer og fylder intet og de giver dig så meget! Læg også nødstæppet mellem bund og liggeunderlag - det gør den store forskel. Er det fuldstændig umuligt at blive varm, så kravl ned i emergency blanket, men vær meget opmærksom på kondens!

Hvad med dit tøj/jakke?

Dit tøj og jakke kan også bruges (givet at du ikke allerede har taget det hele på). Hvis du kan isolere din hud fra liggeunderlaget, så kan det hjælpe betydeligt.

r værdi liggeunderlag

Liggeunderlaget ned i soveposen

Hvis liggeunderlaget kan være i din sovepose, så er dette slet ikke så tosset.

Ekstra skumunderlag

Har du et 3-sæsoners liggeunderlag og vil forbedre R-Værdien, så kan du bruge dit gamle skumunderlag (eller købe et nyt til 60 kr.). Dette hjælper også utroligt meget. Er du på tur, så kan du jo samtidig bruge skumunderlaget som siddepude og endda dele med andre.

varmt liggeunderlag

Tips og Tricks der ikke hjælper på R-Værdien

Varmere sovepose

Jeg bliver nødt til at gentage det: Soveposen hjælper ikke en dyt på isoleringen nedefra.

Dunjakke

Tro mig, jeg har prøvet det. Er dunjakken det eneste du har med, så tag den over dig (uden på soveposen). Det hjælper meget mere end at tage den på. Som skrevet længere oppe, så ligger du dunene flade, så de alligevel ikke hjælper.

Forslag til liggeunderlag

Sommer/ 3 sæsoner

TIl Ultralight vandring:

Therm A Rest NeoAir Uberlight: https://www.friluftsland.dk/sovegrej/alle-liggeunderlag/therm-a-rest-neoair-uberlight-regular-orion

Exped Synmat Hyperlite M https://spejdergear.dk/shop/exped-synmat-hl---ultralet-liggeunderlag-6304p.html

Sea To Summit Ether Light XT: https://www.friliv.dk/soveposer/liggeunderlag/oppustelige-liggeunderlag/sea-to-summit-etherlight-xt-insulated_48475.aspx

Til vandring:

Therm A Rest Venture http://www.friluftsland.dk/alle-liggeunderlag/therm-a-rest-neoair-venture-regular

JR Gear Traverse Core XL: https://www.eventyrsport.dk/insulated-traverse-core-xl-rectangular-0321400312.html

Therm A Rest Neoair Trekker: https://b-wild.dk/neoir-trekker

Til camp, kano shelterture:

Therm A Rest NeoAir Camper: http://www.pro-outdoor.dk/shop/thermarest-neoair-camper-513663p.html

Sea To Summit Comfort Deluxe: https://www.friliv.dk/soveposer/liggeunderlag/selvoppustelige-liggeunderlag/sea-to-summit-comfort-deluxe-si-double-liggeunderlag_34450.aspx 

Vinter

Til Vandring:

JR Gear Insulated Traverse: https://spejdergear.dk/shop/jr-gear-insulated-traverse-core-mummy---oppusteligt-liggeunderlag-4976p.html

Exped Downmat 7 LW: https://b-wild.dk/xped-ownmat-7

Therm A Rest NeoAir Xtherm: http://spejdergear.dk/shop/therm-a-rest-6521p.html

Til Camp, kano, Shelter:

Nordisk Bornholm 10,0: http://www.eventyrsport.dk/bornholm-10-0-1121600500.html?c=140707

Therm A Rest Mondoking: https://www.friluftsland.dk/sovegrej/alle-liggeunderlag/therm-a-rest-mondoking-3d-large-marine-blue

Sea To Summit Comfort Deluxe: https://www.friliv.dk/soveposer/liggeunderlag/selvoppustelige-liggeunderlag/sea-to-summit-comfort-deluxe-si-double-liggeunderlag_34450.aspx 

Der er ikke kigget på priser. Vi har ikke kigget på din størrelse og linker derfor til forskellige størrelser. Man kan for det meste vælge fra den side vi har linket til. 

Læs også: 

hvilen brænder skal jeg vaelge

fri teltning i danmark

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.

Tips & Tricks

Myg på vandretur

Myg på vandretur

Lorte myg! Blodsugende bæster! Hvorfor f****n skal de lige ødelægge en hyggelig aften, dø i min kaffe, gøre pausen til en aktiv øvelse og endda klø bagefter? Efter min første tur til Lapland, opdagede jeg at der IKKE er mange myg i Danmark. Men for satan der kan være mange myg i Sverige og især i Nordsverige....

Test af Outdoorudstyr

Test af fire pandelamper

Test af pandelamper På en vinter vandretur med Outsite lånte jeg 4 forskellige pandelamper til test af SpejderGEAR.Da jeg mest har vandret i Lapland om sommeren, har jeg ikke haft brug for pandelygter eller lommelygter, da solen er oppe 24 timer i døgnet. Derfor var jeg helt på bar bund og ingen erfaringer eller præferencer. Testen af pandelamperne er ikke en dyst producenterne og lamperne imellem,...