Hvad er Komfort og Limit samt Extreme på Soveposen

Fryser, fryser ikke

Vi er alle individuelle. Varme eller kolde. Man ved det nok godt selv. Hvis du er den eneste, der sidder og klaprer tænder ved bålet, så er du enten meget træt eller mere kuldeskær end andre. Er du den sidste der tager jakke på når vinteren nærmer sig, ja, så er du nok varm. Men der er masser af faktorer, der kan være afgørende for om du fryser eller sveder. Man kan som skrevet være træt, syg, dårligt påklædt eller f.eks. have den forkerte sovepose. Vi oplever også, at det kan være psykisk på turene. Har man først bildt sig selv ind at man fryser, så sætter kroppen i gang med at klapre tænder. Slapper man af og mærker efter, så er det alligevel ikke så slemt.

Og hvordan omsætter du så det til soveposen?

Komfort, Limit og Extreme

Der er faktisk 4 angivelser. Nogle kender måske komfort. limit og extreme, men rækkefølgen er faktisk: Upper limit, komfort, lower limit og extreme.

Upper limit

Upper limit angiver den øvre (varmeste) temperatur, hvor en mand kan sove i soveposen uden at svede. Det skal han kunne med lynlåsen åben og uden at hætten er snørret til.

Komfort

Komfort (comfort) er den temperatur hvor en kvinde kan forvente at sove behageligt uden at fryse.

Lower limit (Limit)

I denne temperatur skal en mand kunne sove med knæene trukket lidt op i 8 timer uden at vågne.

Extreme

Den laveste temperatur hvor en kvinde kan ligge i 6 timer uden at dø af hypertomi (dø af kulde/nedkøling). Man kan dog godt få frostskader.

Hvordan temperaturangives en sovepose når du køber den?

Når du kigger på soveposer angives de fleste med Limit temperaturen. Dette er smart hvis du er mand, da det er let at overskue, men som kvinde skal du lige klikke ind og se hvad komforttemperaturen er.

Eksempel på soveposen på ovenstående billede - Nordisk Oscar -20 C.:

- Komfort: - 10 C.
- Limit:  - 20 C. (altså angivelsen)
- Extreme: -47 C. 

EN 13537

Men der er mere i det end det. Soveposer bliver testet i forhold til EN 13537 (Europæisk standard EN) der angiver temperaturen for soveposers upper limit, komfort, lower limit og extreme. Standarden er fra 2005 og kigger du på ny sovepose, så er alle med denne angivelse i samme temperaturskala. Det gør det noget lettere for os forbrugere at forholde os til et køb. De fleste seriøse producenter i verden bruger denne standard.

Denne standard sætter dog krav til dig som bruger og det er faktisk lidt interessant.

Du kan ikke bare lægge dig i soveposen på jorden under åben himmel og regne med at alt er godt. EN 13537 er lavet ud fra at du benytter et passende liggeunderlag i et telt og har et lag termoundertøj. En standard mand er angivet som 25 år, er 173 cm. høj og vejer 73 kg. En standard kvinde er 25 år, 160 cm. høj og vejer 60 kg. Så kan du ud fra det plus eller minus med dine mål.

Hvad er dine behov? 

Hvis du kigger efter en ny sovepose, er det derfor meget vigtigt at du kender dine behov. Skal soveposen bruges i shelter, under tarp, i hængekøje eller i telt? Det er måske ikke givet men der er stor forskel på de 4 overnatningsmuligheder.

Hvis standarden er ud fra et telt, så er der ret langt til en overnatning under åben himmel. Her kommer det bl.a. an på soveposens yderstof og muligheder for at snørre hætte og krave ind. Selvfølgelig også hvilken beklædning du har på.

Teltet er klart det "varmeste" af de 4 muligheder. Det er som regel 2 lag og vind- og vandtæt. Du kan varme inderteltet op (med din kropsvarme) og dermed hæve temperaturen betydeligt. Det, at vind og vand ikke trænger ind, er også meget vigtigt ud fra varmen i soveposen.

Hægekøjen er tæt på at være lige så varm som teltet. Myggenettet holder på overraskende meget varme, så du kan varme rummet op med din kropstemperatur og du ligger i læ for vind og vand. Hvis du har styr på isoleringen nedefra, kan du derfor godt stole på EN standarden.

Tarpen er en kold overnatningsform, forstået at du ikke kan varme rummet op og er udsat for lidt vind (og vand hvis tarpen er sat forkert). Du kan derfor ikke stole på EN standarden og skal finde en sovepose der er vindtæt og vandafvisende. Tarpen kan sættes så den giver læ, men mange tarp-brugere har alligevel en bivybag, der er vind- og vandtæt at tage ud over soveposen.

Shelteret er klart koldest*. Du kan ikke rykke shelteret i læ for vinden, så står den "forkert", så har du ikke læ. Du kan heller ikke varme rummet op og derfor er denne overnatningsform klart koldest og mest krævende for soveposen. Her kan du overveje en bivybag eller en sovepose der er meget vindafvisende. Du kan også tage en tarp med og sætte for shelterens åbning og dermed afskærme vinden (men det kræver selvfølgelig at der er søm til det).

*Set ud fra at der i Danmark ikke er mange shelterpladser med bålsted til vinterbrug. I Sydsverige kan man finde dem og har man styr på bålteknik, så kan du varme shelteren op.

Følg guiden og brug hovedet

Du kan derfor bruge EN standarden som en guide på upper limit, komfort, lower limit og extreme. Gør op med dig selv om du er varm eller kold og læg så lidt til eller træk fra. De soveposer vi har, og er ved at teste, er meget forskellige. Ovenstående billede er Nordisk Oscar +5, der er rigtig god i telt og hængekøje, knap så god i shelter og tarp. Artikelbilledet er Yeti Tension, der er genial til shelters og tarp (utrolig vindtæt men samtidig fin åndbar).

Hvis du er kuldeskær, så vælg en varmere sovepose eller tag mere tøj på (eller flere kg på, det burde isolere lidt ;). Der er andre faktorer der spiller ind hvis du fryser, men mere om dette på et andet tidspunkt.

Til sidst et rigtig godt råd Fra Lars Thomsen (Friluftsland):

Hvis du har frosset eller svedt i en EN 13537 testet sovepose, har du en målestok til dig selv. Det er en god pointe, da du så kan tage tallene og regne om til dine behov. 

Billedet af Marmot pakpose er venligst udlånt af Lars.