Dag Hammarskjöldsleden er noget lort - turen dog smuk

Dag Hammarskjöldsleden

Efter helikopterturen fra Nikkaluokta står du ved Kebnekaise Fjeldstation. Rejsen er smuk, og du har set rensdyr, vandfald og smukke fjelde fra luften. Fjeldstationen er flot og stor, og du skal selvfølgelig ind og spilde lidt tid i kiosken. Efter lidt tid er du klar. Du kigger på din første lille stigning, der tager dig forbi mobilmasten og din sidste chance for signal i en uges tid. Der ligger en masse telte på vejen, og stierne forbi er store sten, mudder, MTB spor osv.

Du ved, at du skal holde til venstre, for til højre ender du på toppen af Kebnekaise. Du sørger for at holde dig lavt i terrænnet, så du kan overskue de mange stier, der som motorveje smøger sig gennem landskabet. Hernede er det dog svært at gå, og man ender ud i fis og ballade - op igen…

Efter noget tid er det ikke meget anderledes, men nu er der trods alt kun 3-4 stier ved siden af hinanden, og den første bro er i sigte. Du kigger ud over den smukke dal og glæder dig til de kommende dages eventyr.

Det var dog ikke den start, du havde regnet med. For at nyde naturen, fjeldene og de store fosser skal du stoppe op og kigge rundt. Du kan ikke gå og nyde samtidig, for så skvatter du på de mange sten.

Stien er fuldstændig nedtrampet. Det ser ikke ud til at blive bedre. Du er vrikket om et par gange, og du er allerede træt i benene. At nå genvejen over 980 og ned til Kungsleden virker ikke som den lille tur i parken, som du ellers troede hjemmefra. Du begynder at blive lidt gnaven. År med masser af turister har smadret Dag Hammarskjöldsleden fuldstændig. Det er lettere at komme frem i Magasin under julehandlen, og selvom her er utroligt flot, er det svært at nyde, når man er svimmel af at glo ned hele tiden.

Du stopper op. Kigger rundt. Der må være noget bedre. Du drømmer om en skjult Kongevej, som de kendte og kongelige benytter for at slippe for dette turist-helvede af en klippe-sti.

Den findes faktisk!

Konge-ruten

Om du skal op til eller ned fra genvejen ved 980 (en sø på Kårtjevuolle, Sinnichhkka), så er her en teoretisk mulighed. En mulighed jeg to gange har undersøgt, og som ser ud til at kunne lade sig gøre. Jeg kalder den Konge-ruten.

Billedet: Her er Konge-ruten meget tydelig.

Lad os se på den del af Dag Hammarskjöldsleden, der løber fra Siellajohka over 980 til Sinnijohka.
Vi passerer den kraftige rundtømmerbro og går igennem det sumpede område, indtil den velkendte og hyggelige Laddjubahta. Denne del er okay at vandre. Nu snævrer dalen ind mellem Sinnicohkka og Skarttoaivi, og helvedet begynder. Det er zig zag mellem sten og stentrapper på stien. Det er et væld af stier, der formerer sig og samles igen. Går nord og sydpå, øst og vest. Du skal sådan set bare lige ud og må vælge den mest nedtrampede sti (som regel i midten).

Billedet: Dag Hammarskjöldsleden (Foto: Läntmateriet)

Du kan også kigge op! Op mod Sinnicohkka. Du står i ca. 720 m.o.h., og du skal kigge op til 900 m.o.h. Heroppe er der en hylde, der går hele vejen op til 980. Hylden er let vandret, og der er kun et enkelt vandfald/lille fos, som du burde kunne vade tørskoet.

På kortet er hylden ikke let at genkende, men den er der. Hvis vi zoomer lidt ind, så kommer hylden frem, hvor den er bredest ved 980. Nede i den smalle dal er den nok højest 5-10 meter bred.

Billedet: Konge-ruten (foto: Läntmateriet)

Du kan tage højdemeterne skråt, og selvom det ser hårdt ud på kortets højdekurver, ser det ikke så slemt ud i virkeligheden (bevares, du får da sikkert fremmedlegme-tillæg på vejen op). Men! Når du først er kommet op, slipper du for en masse bøvl:

1. Op og ned går det et par kilometer fra den smalle dal og op mod søerne
2. De mange sten på stierne, så du konstant skal glo ned
3. At vrikke om
4. At få ondt i hofter og knæ5. Den uendelige opstigning med 980, der aldrig slutter!

Det får du ud af det:

1. Rigtig god udsigt - uden at glo ned hele tiden
2. Letvandret sti
3. Du kan gå lige ud helt til 980
4. Stærke lemmer og muskler, der kan tage dig resten af vejen til Abisko

Billedet: En gennemsnit målt på billedet. Det går selvfølgelig ikke opad, men vinklen snyder programmet.

Opstigningen mod 980 er slet ikke så let, som det ser ud på kortet. Det er uendelige hylder, og man tror hele tiden, man er der. Det er man bare ikke. Man har liiiige en hylde mere… og en mere… og en mere… Det samme gælder faktisk den anden vej fra, når man kommer via Kungsleden. Dette slipper du altså for, hvis du vælger hylden og Konge-stien.

Billedet: Udsigten tilbage mod Dag Hammarskjöldsleden

Ved 980 er der mulighed for at telte, og der er godt drikkevand i søen. Det kan blæse kraftigt og være koldt (der ligger som regel en isterning (mini gletcher) i søen hele året rundt.

Note: 980 er bare et punkt på kortet med højden. Genvejen kaldes 980, fordi stedet ikke hedder andet. Søen på billedet herunder er i 980 m.o.h., og her markeringen sidder på kortet.

Billedet: 980 og søen med "mini-gletcheren".

Jeg ønsker dig en rigtig god tur, med udsigt, afslapning og godt humør.