UdINaturen - og det der ligner

Mere
5 år 10 måneder siden #29108 af mearleth
Hej alle outsitere!
På Naturmødet i Hirtshals 18.-20. maj står jeg sammen med to naturvejledere for en debat om formidling af natur- og friluftsinformation på nettet. Anledningen er et ønske om et landsdækkende site hvor både statens, kommunernes og private friluftsfaciliteter kan søges frem. I modsætning til UdINaturen som i dag primært dækker statens faciliteter. UdINaturen står overfor en modernisering, og det er derfor helt på sin plads at ytre sig hvis man har meninger om hvordan en ny version skal se ud og fungere.

Så det vil jeg mægtig gerne høre om nogle af jer har meninger om? F.eks:
Hvad er vigtigt når det gælder et landsdækkende natur/friluftssite?
Bruger du UdINaturen? Hvorfor/Hvorfor ikke?
Hvilke andre sites bruger du, og hvad synes du om dem?
SKAL natur- og friluftsformidling på nettet være en offentlig opgave, eller er det ok at blande kommercielle aktører, og evt reklamer ind i det?

Jeg håber i vil benytte denne mulighed for at give et indspark i debatten og dermed i udviklingen. det ville også være fantastisk dejligt at se jer på selve Naturmødet :-) Den debat jeg skriver om her hedder "Den hemmelig natur" og foregår på Learn scenen fredag 19/5 kl 14-14.45, med efterfølgende mulighed for workshop på Nordjysk Netværk for Naturoplevelsers stand.
Følgende bruger(e) sagde tak: Pihlen

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 9 måneder siden #29427 af Fri, Luft og Liv
UdInaturen er ikke særlig brugervenlig og slet ikke på mobile enheder.
I Roskilde info center kunne man engang få papir-oversigt over shelters omkring fjorden, den gav et meget bedre overblik og ikke afhængig af strøm.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 9 måneder siden - 5 år 9 måneder siden #29434 af JensB
Besvaret af JensB på emne UdINaturen - og det der ligner
Udinaturen,dk er mit helt uundværlige redskab, når jeg skal finde overnatningspladser i Danmark. Selv om det er Naturstyrelsens side, oplever jeg, at langt de fleste pladser er medtaget her, også kommunale og private pladser, f.eks. på private landmænds jorde osv. Og så er det præcist mærket af, i hvilken del af en skov, der evt. er fri teltning. I modsætning til den liste, der er lavet her på Outsite. En liste kan jo ikke præcisere, hvor i skoven det lige er, der er fri teltning!
Jeg kan også godt få Udinaturen.dk til at fungere på mobilen, selv om man lige skal lære det! (Når man har åbnet siden og markeret, at man vil søge overnatningspladser - og herunder store lejrpladser, små lejrpladser og fri teltning, skal man endnu en gang klikke på ikonet med de 3 vandrette streger i øverste højre hjørne af skærmbilledet, hvorefter man har kortet med det hele markeret og kan zoome ind på det og klikke beskrivelserne frem af de enkelte pladser. Det skal lige øves nogle gange!)

Selv finder jeg dog som regel frem til overnatningpladserne på PCen før en given tur og får dem så indtegnet på de papirkort, jeg alligevel altid medbringer på en tur. Tillige med en udskrift af beskrivelsen, hvis jeg ikke har været der før.
Topografiske kort finder jeg typisk på kortforsyningen.dk eller på k.pegel.dk, som faktisk er lettere at bruge, hvis det er for at udskrive kort til en konkret tur.

I modsætning til Friluftsguiden.dk, er pladsernes placering aftegnet præcist på kortet hos Udinaturen.dk. Hvis man brugte Friluftsguiden til at finde frem til pladserne, ville man nogle gange blive slemt på den!! Derud over mangler mange overnatningspladser slet og ret hos Friluftsguiden.dk!

Mearleth, vi to har skrevet om dette før, og du har forklaret mig, at dette skyldes de inddatører, som inddaterer til Friluftsguiden.dk.
Jo, det kan jo være meget rigtigt! Men hvad kan jeg som vandrer bruge det til???

Et + til Friluftsguiden.dk, nu hvor jeg har nævnt noget negativt! Ved hjælp af denne kan man finde frem til visse vandreruter, der som regel ikke kan findes frem andre steder, herunder f.eks. North Sea Trail i Nordjylland og på øerne, da North Sea Trails eget site ikke fungerer mere!

Du er altid velkommen på min hjemmeside: www.jensesvandringer.dk

Til mine næste ture: jensesvandringer.dk/tamedpaatur.html
Sidste redigering: 5 år 9 måneder siden ved JensB.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.196 sekunder