Skal skaljakken med på sommerfjeld?

Mere
11 år 2 måneder siden #9421 af Ennamaria
Jeg overvejer IKKE at tage min Haglöf skaljakke med til Lapland til sommer, da den ikke er regntæt selv om den er ret ny, og endda er nyimprægneret :(

I stedet tænker jeg på at medbringe en tynd, let løbejakke med hætte eller en let softshell, som kan holde vinden ude. Jeg bilder mig ind, at jeg får varmen af at gå, eller af det varmelag, jeg har med (uldfleece & tynd sommerdun).

Som regntøj forestiller jeg mig at medbringe en poncho i cuben fiber fra Z-packs: www.zpacks.com/accessories/groundsheet_poncho.shtml + rain chaps fra samme firma.
Jeg syr ærmebeskyttere i cuben fiber, så jeg kan holde mig tør på armene, da ponchoen ikke dækker armene helt.

Hvad tænker det velbevandrede fjeldfolk om den idé? Kan det mon gå an, eller er en skaljakke et must?
Hvis ja - hvorfor?

Venlig hilsen
Ennamaria/Susanne

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden #9425 af LHL
Nu gennemførte jeg en 8-dages Sarek vandring sidste sommer uden at skaljakken kom på . . . så konklusionen må være at det ikke er et must B) . . . men jeg har ikke tidligere oplevet eller hørt om nogen som har været afsted i 8-dage og kun haft 2 timers regn (som meget praktisk faldt mens jeg havde teltet oppe og holdt frokost efter en lille udflugt til Mikka-gletcheren).

Jeg har faktisk selv overvejet en poncho, isf. skaltøj, primært pga den meget bedre ventilation, men min betænkelighed går mest på hvis det blæser, hvad det jo ofte gør, at den så vil flagre op, og så nytter den jo ikke ret meget, men det er jo bare at teste en god blæsevejrsdag herhjemme, hvad jeg dog ikke har fået gjort endnu.

mvh Lars

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden #9426 af Milho
Jeg har altid min med.
Når vi taler Lapland kan man aldrig helt vide sig sikker på vejret.

Jeg har prøvet at have 25 grader i en uge og sidste dag var det 25 grader til kl. Ca. 12-13:00.
Kl. 15 stod vi i hagl og sne og det var rigtig koldt.

Ljunggren og Georas var i øvrigt på turen.

Her var jeg glad for min Skaljakke!

I Lapland bruger jeg den også som myggebeskytter og til om aftenen hvor det som regel ikke er varmt.


Vh Christian

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden - 11 år 2 måneder siden #9430 af SebastianAndersen
Jeg vil sige, at man altid skal have sin skaltøj med, og nok specielt i de egne.
Tror ikke jeg kan mindes en tur, hvor jeg ikke har haft min skaljakke med :)
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved SebastianAndersen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden #9431 af Jens
Ennamarie, du skal have skaltøj eller decideret regntøj med!
Når du måske på et tidspunkt har opbygget din egen erfaring med fjeldvandring og ved mere om hvad du går ind til kan det være tid til at eksperimentere med fx regnslag eller simple og ultralette teltkonstruktioner.

Især som begynder er det vigtigt at få en tur med udstyr som virker uden alt for mange krumspring eller uheld. Så hellere satse på en smule kortere dagsetaper for at kompensere for de ekstra kilo.

Jeg kender det! Det ER utrolig ærgeligt at slæbe rundt på 1kg skaltøj, som forhåbentlig kun bliver brugt meget sjældent. I Skåne kunne jeg selv overveje regnslag eller måske paraply men aldrig i fjeldene hvor man over trægrænsen er meget mere eksponeret for vind og (u)vejr.
Jeg forsøgte mig selv med paraply et år i fjeldet. Den er nu smidt ud, da et vindstød knækkede en stang selvom det var en decideret vandreparaply fra GoLite....

Hvis din fine skaljakke alligevel er utæt (og det er da virkelig for dårligt når den stadig er ny!!), så kan du overveje måske at købe en let regnjakke med middelmådig åndbarhed, som kun skal på når det regner. Suppler med en super åndbar VINDjakke til resten af tiden. Førstnævnte behøver ikke at vejer mere end 2-300g og sidstnævnte måske blot 130g.
I bukserne er åndbarheden ikke så vigtig for de fleste af os. Især ikke hvis de har (fuldlængde-)lynlås. Så her kan også spares vægt uden at gå på kompromis med regntætheden.

/Jens

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden #9440 af stokrenden
Der er også efterhånden en del 3-lags skaljakker på markedet der vejer omkring 200 gram. F.eks. Mountain Hardwear Blazar eller Patagonia M10. Så vægten er ikke rigtig en undskyldning mere for ikke at have en ordentlig skaljakke med. Men de koster stadig minimum et par tusind.

Hvis man går op omkring 300 gram kan man få jakker som f.eks Rab Momentum, som en gang imellem kan fås til ca 1200-1500kr

b

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.191 sekunder