Merinould til Caminoen i august?

Mere
9 år 9 måneder siden #16185 af Henrikkold
Hej alle sammen

Jeg skal ned og gå halvdelen af Caminoen her nu til august, hvilket jeg regner med bliver en ret lun fornøjelse. Jeg er flere steder blevet anbefalet at købe t-shirts i merinould, fordi det skulle være svedtransporterende. Jeg synes dog, det er lidt dyrt, og jeg vil derfor høre Jer, om I tror, det vil gå med superwashed uld i stedet for? Og hvad med eksempelvis Nikes Dry-Fit t-shirts - vil det kunne gå?

På forhånd tak for Jeres hjælp og go' sommer

Mvh Henrik

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Birdbamse
  • Gæst
  • Gæst
9 år 9 måneder siden #16186 af Birdbamse
Besvaret af Birdbamse på emne Merinould til Caminoen i august?
Hej Henrik, jeg ved der er delte meninger om dette, men alle tre fungere, superwashed uld går jeg selv uden om men det er en anden historie, husk at håndvaske i 30gr. varmt vand og f.eks. mild hår shampoo og eventuelt skylle i rent vand med en sjat eddike.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 9 måneder siden #16187 af Milho
Hej Henrik,

Jeg talte med en der havde gået Caminoen i en merino uld t-shirt. Han var afsted i en længere periode. Han fortalte at det var det hele værd, da han ikke lugtede af sved og at han bare skulle proppe t-shirten i en spand vand, så var den klar igen. Efter en uge havde den brug for det.
Han gik kun i denne t-shirt på hele turen.
Jeg har selv en, men jeg har dog ikke haft den på i en uge af gangen, men det kan være at det sker fra næste uge hvor jeg skal på fjeldet :)

Vh Christian


Vh Christian

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 9 måneder siden - 9 år 9 måneder siden #16190 af Ennamaria
Nike drifit uld T-shirt er et blandingsprodukt af uld og polyester. Det stinker af sved efter et stykke tid.
Superwash er bedre - men mange af uldens gode egenskaber er vasket/processeret godt og grundigt ud af ulden.

Jeg gik i 12 dage i Lapland sidste år med de samme uld-liners og uld vandresokker, og med den samme uldne T-shirt fra Icebreaker og over den en langærmet billig Superwash uldundertrøje fra Føtex, og intet af det lugtede af sved!! Uld er bare bedst.
Så på den tur performerede Føtex' uldundertrøje godt, og var på højde med Icebreaker, men jeg har ikke haft den nær så længe, og ved således ikke, om det varer ved. Har også noget fra Kvickly, men det slides alt for hurtigt.

Venlig hilsen
Ennamaria/Susanne
Sidste redigering: 9 år 9 måneder siden ved Ennamaria. Begrundelse: Tastefejl

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 9 måneder siden #16222 af trold
Vandrede fra Viborg til Santiago de Compostella i Icebreaker undertrøjer og ditto underbukser. De fungerede bare godt. Holdt hele vejen og var nemme at vedligeholde. Håndvask eller maskin vask 30-40 grader.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 9 måneder siden #16229 af jkrefsing
Jeg har også rigtig gode erfaringer med merinould. Har tidligere brugt div kunststof trøjer og boksershorts, og var ikke til at være i nærheden af efter et par dage. Sidste år gik jeg i uld på en 12 ugers tur, det virkere godt. Jeg oplevede det som svalt når det var varmt og lunt når det var koldt, selvom tøjet var vådt. Gik flere gange i den samme T- shirt i 7-8 dage, skiftede til en tør om natten og tog den brugte på igen næste dag o.s.v. Vaskede det ofte i maskine ved 40 grader og i tørretumbler ved medium varme. Det gik lidt udover pasformen, men det er der ikke nogen der lægger mærke til når man alligevel er våd og svedig :-).

Jan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.150 sekunder