Bestigning af Sveriges højeste og sværeste fjelde

Solo over Sveriges højeste og sværeste toppe

Efter at have vandret og klatret i mange år i Lapland og i andre bjergkæder forskellige steder, fik jeg den ide at give mig selv lidt af en udfordring. Af alle de bjerge jeg har vandret og klatret i, er der et sted der altid vil stå som det ultimative bjergområde for mig: De Nordsvenske fjelde.

Hvorfor ved jeg ikke, det er vel mange ting, vildmarken, renerne, den friske luft, manglen på civilisation, kontrasterne mellem højfjeldet og lavlandet; som sagt jeg ved ikke hvorfor, det nordlige Sverige har bare noget som de andre fjeldområder ikke har. Jeg er under alle omstændigheder vild med det område, og ingen af toppene her er efter international standard virkeligt svære at bestige, så det er altså realistisk at lave en solo ekspedition her, hvor man får prøvet kræfter med de højeste og de sværeste toppe.
Her i hvert tilfælde en plan om at gennemføre en ultimativ alpin vandre/klatre tur, i Sverige af alle steder.

Planen er mere præcist en bestigning af samtlige tretten 2000 meters toppe i Sverige, og derudover en bestigning af de bjerge i Sverige der kræver alpin klatring uanset hvilken rute der vælges. Hvor mange 2000 meters toppe der er, og præcis hvornår et bjerg kan kaldes for et ”alpint bjerg” kan altid diskuteres, men under alle omstændigheder ligger alle disse bjerge i og omkring Sarek og Kebnekaise området i Nordsverige.
Kebnekaise har fem toppe over 2000 meter og Sarek otte toppe over 2000 meter. Bjergene Akka, Kaskasapakte, Kebnekaise og Sarek indeholder flere dobbelte og tredobbelte 2000 meters toppe, så man kan godt argumentere for at der kun er elleve, ti eller måske endda kun ni 2000 meters toppe i Sverige. Men hvis man tager alle 13 med hedder de:

1. Kebnekaise Sydtop (ca. 2104 meter, afhængig af snemængde. Hvis den globale opvarmning fortsætter vil toppen om få år være ca. 2070 meter, hvor der er fast klippe, og toppen vil blive reduceret til den fjerde højeste i Sverige)
2. Kebnekaise Nordtop (2097 meter)
3. Sarek Stortop (2089 meter)
4. Kaskasatjåkka (2076 meter)
5. Sarek Nordtop (2056 meter)
6. Kaskasapakte (2043 meter)
7. Sarek Sydtop (2023 meter)
8. Akka (2015 meter)
9. Kaskasapakte Sydtop (2015 meter)
10. Bucht-toppen (2010 meter)
11. Akka Nordøst top (2010 meter)
12. Pårtetjåkka (2005 meter)
13. Palkattjåkka (2002 meter)

Sveriges sværeste toppe kan ligeledes diskuteres. For hvad er en svær top? Mine egne subjektive kriterier er, at der skal klatres uanset rutevalg, altså også af den nemmeste rute på bjerget, at toppen skal være en selvstændig bjergtop, og ikke en fortop eller en beværlig rute opad et bjerg der ellers er let. Den såkaldte ”Silhuetten” på bjerget Tolpagorni er f.eks en superfed klatrerute med flotte udsigter og udfordringer hele vejen op, men bjerget kan man vandre let op på fra ”bagsiden”, derfor er dette bjerg ikke en af de svære. Kigger man på hjemmesider om bjergbestigning, samt på den svenske side utsidan.se, er der mere eller mindre enighed om at der er ca. syv-otte toppe hvor hænderne skal tages til hjælp for at komme op ad bjergets nemmeste rute. Kun fire kan dog siges (efter min egen subjektive bedømmelse) at kræve regulær klatring, og være virkeligt eksponerede uanset rute. De fire er:

1. Saitaristjåkka i Sarek. Bjerget er 1908 meter højt ligger i Pårte massivet, og går også under navnet ”Sveriges Matterhorn”. Bjerget skulle bestå af forholdsvis løs klippe og være lettest fra østkammen.

2. Pierikpakte, også i Sarek, er 1789 meter højt. Oversat fra samisk betyder navnet ”Galningebjerget”. Ifølge savnet skulle en gal mand have forsøgt at nå toppen, for efterfølgende at opstige til de højere magter. Den letteste vej fra Nilas kam indebærer vandring og klatring på en knivsæg og hop over et hak på ca. en meter.

3. Kaskasapakte i Kebnekaise. Med sine 2043 meter er dette bjerg både på ”2000 meter” listen og på ”sværeste bjerge” listen. Via sydvestkammen klatres der godt 600 højdemeter op til sydtoppen, og herfra på en knivsæg til hovedtoppen. Jeg har selv klatret solo op på dette bjerg ad østkammen, hvor der også er et markant hak i klippen der skal forceres. Nedstigning foregik ad sydøstvæggen(!). Dette bjerg er virkelig eksponeret med mange udfordringer.

4. Stora Høktoppen i Mårma massivet lige nord for Kebnekaise området. Dette sylespidse bjerg på 1865 meter ligger indeklemt mellem Lille Høktoppen og Mårmapakte. Fra Lille Høktoppen følges den smalle kam mod Stora Høktoppen; i hakket mellem disse to toppe begynder den virkelige klatring mod toppen. Jeg har klatret dette bjerg uden reb i 1994 sammen med min ven Per Kanstrup. Det er forholdsvis svær scrambling og meget stejlt, men til gengæld med gode holdepunkter i solid klippe hele vejen op.

Der er forholdsvis enighed om at disse fire bjerge er de sværeste i Sverige, da der skal klatres uanset rutevalg. Der er til gengæld ikke enighed om hvilket af disse fire bjerge der er det sværeste, men det må jo komme an på en prøve.
Hvis man insisterer kunne man medregne Knivkammen, Pyramiden, Drakryggen, Sarekpakte, Seitak og måske endda Nallo som alpine toppe. de er dog ”vejet” og fundet for lette i denne sammenhæng.

Det samlede antal toppe der skal bestiges er 16, og jeg tænker at starte i Kvikkjokk og slutte i Abisko. 2000 meters toppene blev besteget solo på en uge af Niklas Hälstrøm i 2007, og han har lavet en videodagbog af dette på youtube. Niklas Hälstrøm er virkelig en hurtig vandrer og hvis man vil have en smule pausetid, plus indregne bestigningerne af de tre ekstra svære bjerge, må man så vidt jeg kan bedømme det regne med at bruge ca. 12 dage på hele projektet.

Det skal siges at jeg har været på samtlige af de toppe der skal bestiges i Kebnekaise området, men de fleste af Sarektoppene er nye for mig. Her er jeg umiddelbart lidt bekymret for kammen mellem Sarek Stortop og Sarek Nordtop, her skulle der være et par steder med teknisk klatring. Derudover skulle Saitaris være lidt farlig, da klippen er meget løs. En hjelm er derfor nok en fin ide her. Mellem de to Akka toppe er der også en meget smal kam, den er dog ikke svær, men ret eksponeret.

Samtlige toppe – måske Kebnekaise sydtop undtaget – ligger øde og langt fra civilisationen. Dette gør også at der faktisk eksisterer forholdsvis lidt information om disse bjerge. Af de fire svære toppe er kun Kaskasapakte vel beskrevet på nettet, de andre står der meget lidt om.

Udover disse fire toppe får jeg også min sag for på kammen fra Rapadalen over Svarta Spetsen i Syd, over Bucht toppen og Sarek toppene til Sarek Nordtop og lavlandet nord herfor. Da jeg går solo skal jeg undgå gletschere, hvilket betyder at denne vej er eneste ”sikre” løsning, men kammen her er ganske lang og krævende. Jeg tænker evt. at telte mellem Buchttoppen og Sarek Sydtop. Kammen mellem Kebnekaise Sydtop over Nordtoppen og videre til Halspasset, Kepnepakte og Kakasatjåkkå/pakte toppene er også lang og svær, men her tænker jeg at starte fra Topstuerne syd for Kebnekaise, hvilket vil sige at jeg starter ud i 1880 meters højde.

Jeg vil meget gerne modtage tips og ideer inden turen føres ud i livet. Klatreerfaring har jeg, men træning, planlægning og lav vægt i rygsækken er også essentielle for at en sådan tur skal lykkes.


Mange fjeld hilsner
Georas

Hej Rene!

Tak for din mail; og tak for sidst.....
Jeg nærmer mig jo de 40 år, og med kone, børn, arbejde o.s.v. er det godt at have drømme engang imellem. Det er selvfølgelig en lidt skør ide at vælge de højeste og mest beværlige toppe, men samtidig en udfordring, så jeg regner med at begive mig afsted næste sommer.
Nu får vi se hvad der kan lade sig gøre; familieliv rimer jo ikke på soloferie....


Mange hilsner
Georas

Fantastisk projekt..... Held og lykke med det.

Hvorfor gå efter højderne alene?

Kebnekaise er selvfølgelig et must som højeste fjeld, men folk i hobevis vandrer op og ned, så svært er det heller ikke. Hvorfor ikke gå efter de svære toppe. Det ved Rene nok alt om hvilke der er tale om.

Så vidt jeg ved er f.eks. Knivkammen langt sværere (og farligere) end Kebnekaise, Sydtoppen.

Hej NaturBob

Tak for dit svar. Du har helt ret i at folk i hobetal går op og ned ad Kebnekaise hver dag, og selve Sydtoppen er ikke svær, selom man da skal holde tungen lige i munden for at undgå en længere rutschetur.
Kammen fra Sydtoppen og videre mod Nordtoppen, Halspasset og Kebnepakte er derimod temmelig smal meget ad vejen, og der er også lidt klatring for at komme ned i Halspasset. Når jeg skal gå solo her vil jeg selv udvise forsigtighed, og medbringe steigeisen og en lille isøkse.
Men selve ideen om at det skal være nogle bestemte toppe er ganske rigtigt selv opfundet, og de fire sværeste toppe, som jeg beskrev i mit første indlæg er der måske også uenighed om.
I Nordwales findes der 14 toppe over 3000 fod, ligesom der også findes 14 bjerge over 8000 meter i Himalaya. I Wales har man en "regel" om at man skal kunne bestige de fjorten 3000 fods bjerge på under 24 timer. Jeg klarede dem selv på 17 timer med to kammerater, hvilket vi var meget stolte af, indtil vi opdagede at rekorden var på lidt under fem timer
Så rekorderne, udfordringerne, er helt selvopfundne. Men jeg synes selv der er en stor udfordring i dette Nordsverige projekt, også fordi området er så øde.

Billede fra 14 peaks i Wales
Mange hilsner
Georas

Wow - sikke en bedrift.

I Skotland betegnes toppe over 3000 fod som en Munroe. Der er ca. 230 af dem. Ben Nevis den højeste.

Ja man kan sagtens finde på sjove ting at foretage sig i sin fritid

Take care oppe i fjeldene.

Til og fra de nævnte toppe på din liste er der knapt så øde..... De fleste af os andre dødelige bevæger os nede i de lavere luftlag gennem dalene i noget af det smukkeste landskab......

Hej igen Naturbob

Lige en kommentar til Knivkammen, som du nævnte som et svært bjerg. Jeg har ikke været på bjerget, men set det fra nabobjerget Pyramiden, herfra ser det ganske svært ud. Knivkammen skulle dog, ifølge Tore Abrahamsson, kunne bestiges ganske let fra Kaskasavagge. Sydvestkammen via Kaskasavagge gletscheren skulle være vandring, hvor man enkelte steder skal have hænderne til at støtte med. Derfor medtog jeg den ikke som en rigtig svær top.

Her lidt inspirationsbilleder af de fire svære toppe:



Saitaris


Pierikpakte


kaskasapakte


Store Høktoppen

Jeg hører gerne fra nogen der har været på Saitaris eller Pierikpakte, eller andre der kender til kammen mellem Sarek stortop og Sarek Nordtop.

Mange fjeld hilsner
Georas