Sverige på langs.

Familieferier handler vel om at være sammen. Jeg har været på mange charterferier i Grækenland som barn (og voksen) og man kan med rette sige: "Ligger I så bare der i vandkanten... Spiser... Okay". Men hold kæft det er godt at ligge i vandkanten Massage, kolde meloner, cocktails osv. og man behøver ikke engang forlade liggestolen - man skal bare finde de der Euros frem!

Any way, min pointe er at jeg ikke tror at forskellig eller samme ferieform er nogen løsning. Børn har en tendens til at ville det modsatte end forældrene når de bliver voksne. "Jeg blev slæbt rundt på Danmarks campingpladser! Det gider jeg sgu ikke mere".



Jeg tror heller ikke at aktiv ferie på Club La Santa, hvor undskyldningen er at drengene jo elsker fodbold og finde gode venner, for så kan mor få sine løbeture under kyndig vejledning af den solbrændte instruktør #olieindsmurt og far kan spille tennis samt savle når han går forbi akvariet med lækre kvinder der styrketræner #hvorblevdebolleraf

MEN som med så meget andet er det den hårfine grænse med at være sammen og give plads. Om det så er på kanoturen eller tømmerflåde på Klarälven, i Disneyland eller Legoland, til sydens palmer eller Thailands strande.
Vær sammen uden at skulle påtvinge nogen noget. "Ingen mobiltelefoner! Vi er på ferie!" - jamen hvad hvis nu far synes at det er hyggeligt lige at følge med i sportsresultaterne eller ungerne gerne lige vil spille en times tid? Mor sniger sig alligevel på Facebook og undskylder det jo med at hun jo også skal have ferie, nu når hun har underholdt familien med påtvunget ferieform hele dagen #hvorgodtgårdetligemedkvindensomfamiliensoverhoved



Det er jo hyggen og hinanden vi har glemt. Vær da sammen på hinandens præmisser og så er det for børnene sikkert ligegyldigt om det er i fjeldet eller på Borneo.
Hvis det nu var sådan, så behøvede folket jo ikke gøre "oprør" mod det hele og gå på eventyr - men det er da sikkert også sundt

Smag og behag er jo forskellig. Hvad angår ferier og alt andet her i livet.

Tror dog ikke vores planet kan holde til, at alle skal fragtes rundt i fly mange gange om året, og smovse/ fylde sig med »all inclusive«.

Ligesom løb er blevet populært, er der åbenbart også en trend, hvor flere vil vandre - derfor bliver der flere friluftsbutikker.

Jeg ved ikke om der er flere, der rykker på »tilbage til naturen« og selvforsyning - det er jo lidt hippieagtigt, bl.a. inspireret af Thoreau. Og er en bevægelse, som har eksisteret en del år.

Milho skriver, at børnene vil det modsatte af det, de oplever som små. Jeg tror ikke det er rigtigt - det kan godt være, at de gør oprør, og vil noget andet et stykke tid, men rigtig mange »vender tilbage«, og ender med at gøre/ nyde at gøre som deres forældre.

For mig tilbyder ture i naturen ro, tid til at kede sig og tænke, og at kunne klare sig med lidt, passe på det man har med, og tilpasse sig vind og vejr. Det synes jeg er vigtige ting (også) at lære sine børn.