Tur til Nord Sverige/Norge

Mere
6 år 6 måneder siden #27238 af Zepequeno
Hej folkens.

Min kammerat og jeg søger et område i det norlige Sverige eller Norge hvor vi (næsten) med garanti ikke møder andre mennesker. Vores tanke er at leve i naturen en lille uges tid. Vi medbringer selvfølgelig al overlevelsesgrej. Min kammerat er gammel militærmand og udemenneske, og jeg har godt styr på spiseligt i naturen, så vi føler at vi har godt styr på hvad der skal medbringes. Vores eneste problem er selve lokationen.

Vi kører i bil over øresundsbroen og har intet imod at køre op imod 20-24 timers tid. Vi vil gerne være under træ-grænsen så vi har mulighed for at bygge et shelter mm.
Er der nogen som har nogle erfaringer med ingemandsland? Det er ret vigtigt for os at vi bi-bevarer illusionen om et øde/mennesketomt område.

Jeg håber der sidder en derude og kender til et godt område.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Morten og Christian

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 6 måneder siden #27240 af Milho
Besvaret af Milho på emne Tur til Nord Sverige/Norge
Jeg har måske stedet hvis I er friske på ca. 1-2 dages vandring? Der er dog ikke meget spiseligt af planter andet end hvis I rammer perioden med bær. Men der er mange fisk og hvis det er det I er efter, så kan det være en mulighed.


Vh Christian
Følgende bruger(e) sagde tak: Zepequeno

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 6 måneder siden #27244 af Georas
Besvaret af Georas på emne Tur til Nord Sverige/Norge
Hej Morten og Christian

Der er selvfølgelig ikke 100 procent alene garantier nogen steder, men der er gode muligheder mange steder i Nordsverige.
Umiddelbart tænkte jeg først på Sarek området, eller øst for det såkaldte Mårma område nord for Kebnekaise, men jeg tror jeg har en endnu bedre ide: Teusa dalen!
Denne dal er meget øde og under trægrænsen, den ligger mellem Sarek og Kebnekaise. Dalen kan I komme ind i fra vejen mellem Ritsem og Sitasjaure, og hvis I holder Jer på sydsiden af dalen(på nordsiden af Kallaktjåkka massivet) skulle der være gode chancer for ikke at møde mennesker, og endnu bedre chancer for at se rener og elge.
Jeg gætter på der også er gode muligheder for fiskeri i dalen, men det er uden for mit kompetenceområde...
Har I mod på det kan elven i dalen krydses over til den nordlige side, og I kan fortsætte til Teusajaure stuerne og komme hjem derfra. Det er ikke ret langt at gå hvis I har en uge.
Se kortet her:https://kso.etjanster.lantmateriet.se
Find Ritsem og tryk på Fjällkartan.
Rigtig god tur!

De bedste hilsner
Rasmus
Følgende bruger(e) sagde tak: Zepequeno

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 6 måneder siden #27248 af SebastianAndersen
Måske Sjaunja Naturreservat? Der er dog sikkert nogle regler angående det at lave shelter mv. da det er naturreservat?
Følgende bruger(e) sagde tak: Zepequeno

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 6 måneder siden - 5 år 2 måneder siden #27251 af Zepequeno
Besvaret af Zepequeno på emne Tur til Nord Sverige/Norge
Hej Milho.
Vi er nok mest friske på at vandre en håndfuld timer - helst ikke mere. Vi regner med at turen finder sted i slutningen af juli måned - så der burde være lidt bær mm vi kan gå efter :)
Tak for svar :)

Vi regner med at turen skal finde sted i slutningen af juli måned. Det er mest af hensyn til vejret og forhåbentlig vil der være masser af spiseligt fra naturens side :)

Georas - det ser rigtig spændende ud. Jeg får lige kigget på det i løbet af dagen/aftenen. Men tusind tak for tippet!

SebastianAndersen - Vi regner stærkt med at skulle bygge lidt ting og sager af træ (små birke-træer mm.) så det må gerne være udenfor et naturreservat. Men jeg kigger lige på det senere :)
Sidste redigering: 5 år 2 måneder siden ved Milho.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 6 måneder siden - 5 år 2 måneder siden #27253 af Zepequeno
Besvaret af Zepequeno på emne Tur til Nord Sverige/Norge
Helikopter - det lyder meget dyrt :unsure: Men hold da op det må være en fed oplevelse! Jeg ved godt at vi ikke kommer ind i virkelig ingenmandsland, men tænker det stadig må være muligt at finde et øde område selvom man ikke går 30+ km ind i "skoven".
Sidste redigering: 5 år 2 måneder siden ved Milho.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.253 sekunder