Hvornår behøver Du hjælp i fjellet?

Gronlund wrote:
OG.... at ved uheld er det en fællesopgave at få det løst, og mundhuggeri fordi rejseplanen ikke gennemføres er utilstedeligt.

Hvem har talt om mundhuggeri i forbindelse med uheld i fjeldet??

Fællesopgaven kan jo bestå i, at man i fælleskab bliver enige om at tilkalde en helikopter eller andet udefra kommende redingsmandskab, eller?

Gronlund skrev: Det burde være en selvfølge når man begiver sig uden for DK, som det mindste at være i besiddelse af det BLÅ-sygesikringskort, og ved færdsel i fjeldet er en sygeforsikring til 200-300 dkr. årligt, for mit vedkommende en naturlig investering, også når det drejer sig om en weekend i Sverige.

Jeg kalkulerer ikke med at det land jeg færdes i, skal stå for alle udgifterne hvis uheldet er ude, og jeg ønsker ikke at få en ekstraregning jeg måske ikke har råd til.

Jeg efterlyser ofte når jeg er sammen med fjeldvandrer, at der burde arrangeres kurser i førstehjælp, - men alle taler om at det er en god ide, men ingen vil være med til at arrangere kurser der er målrettet mod fjeldvandring.

Efter min opfattelse har alle fjeldvandrer brug for kendskab til (i vilkårlig rækkefølge):
- Behandling af slidsår, vabler
- Tapning med sportstape af forstuvninger, muskel- og senekramper
- Forebyggende tapning med sportstape af knæ og ankler
- Hjertemassage
- Tapning, opbygning af støtte/stabilisering ved ben- og albuebrud
- Kendskab til smertestillende medicin, hvad lindrer og hvad lindrer ikke
- Vejrtrækning med mund til næse metoden
- Tapning af snit- og stikskader
- Behandling af brand- og skoldnings skader
- Hjælp til selvhjælp

Hæfteplaster kan ikke løse alle problemer

OG.... at ved uheld er det en fællesopgave at få det løst, og mundhuggeri fordi rejseplanen ikke gennemføres er utilstedeligt.

- Hjertemassage
- Vejrtrækning med mund til næse metoden
Dette er ting man burde lære seg uansett hva man gjør eller hvor man er.
Dette kan man få bruk for når som helst, på kroen, i trafikken eller en vanlig dag på brugsen.
Det er enkelt å lære, enkelt å praktisere og det retter liv.

Tja, hvis vi ser på førstehjælp på fjeldet (og andre steder) synes jeg at der mangler en meget væsenlig pind - nemlig hypotermi/underafkøling.

Det er den største dræber i friluftslivet, idet et fald i kropstemperaturen på blot 1 1/2 til 2 grader er ekstremt kritisk... og det kan ske på en kold forårs- eller sommerdag med hård vind...

/Erik

Jeg er helt enig i at førstehjelp bør man kunne, og det er uavhengig av om man dyrker friluftsaktiviteter eller spiller fodbold.

Men nu kom vi igjen over på et generaliserende spor. I stedet for at fortelle hva I mener folk bør kunne og bør gjøre. Kunne i så ikke fortelle og utdype, hva I kan og hva I vil gjøre i relasjon til at kunne håndterer uhellssituasjoner selv?
Det er selvfølgelig ikke alle (heldigvis) som er erfaring fra "selv redning" og redningsaksjoner ellers, men fortell om jeres refleksjoner omkring emnet og hvordan i planlegger at håndterer situasjonen.

For mit eget vedkommenede, drejer det sig om at foretage en "risiko" vurdering af den aktivitet jeg påtænker.

Før jeg tager afsted er fire ting jeg vurderer:

- Årstid
- Området og rutevalg
- Vejrlig i området
- Længden af ophold i området

Alt det fortæller mig hvad jeg skal have med og giver mig et overblik over hvad og hvor det kan gå galt.

Jeg ved også hvad jeg kan bruge mit og andres udstyr til, f.eks. kan en jakke hurtigt omdannes til en nødbåre, gaffatape og servietter til et improviseret plaster, spritten til trangia'en til desinficering osv.

Jeg efterlader også altid en tidsplan og rute hjemme og eventuelt undervejs på længere ture.

/Erik