Førstehjælpsudstyr til fjeldture

Hej Gurli

Der er en stor del af udstyret jeg heldigvis aldrig har haft brug for under en fjeldtur. Men jeg tror faktisk jeg har haft brug for det meste af sårbehandlingsudstyret i løbet af forskellige fjeldture hvor jeg har været afsted med grupper bestående af børn i 6. - 7. klasses alderen samt unge voksne i alderen 17-25 år. Når jeg har været afsted alene med min hustru eller bror, har jeg kun haft brug for alm. kompresplaster og vabelgrej. Så det sætter jo tingene lidt i perspektiv.

I forhold til sårbehandling, har jeg valgt at medbringe et sutursæt, så jeg har mulighed for at sy et sår, hvis det er absolut påkrævet i forhold til at kunne fortsætte turen, til man kan nå civilisationen.
Der er flere forhold man skal overveje før man vælger at sy et sår under fjeldforhold.
1. Det kan være rigtig svært at rense et sår tilstrækkelig godt under fjeldforhold. Og når man lukker et sår ved at sy det, kan man risikerer man kommer til at kapsle snavs og bakterier inde. Dette kan resulterer i dannelse af en abces (byld) eller øvrig sårinfektion, som igen, hvis man er rigtig uheldig, kan give blodforgiftning. Derfor vil jeg, hvis det overhovedet er muligt, vælge at lukke såret med en traditionel forbinding, så såret holdes lidt åbent i stedet. Herved er man helt sikker på at såret heles fra bunden og at der vil være afløb fra såret.
2. Det er nærmest umuligt at have et sterilt felt omkring såret når man skal sy det i et lille telt eller under åben himmel.
3. Jeg mener suturering kan komme på tale hvis man vanskeligt kan fortsætte vandringen med et gabende sår. Eller ved sår på hænder, som ikke kan holdes sammen med Steri-Strips, fordi man er nødt til at kunne arbejde med hænderne, hvilket jo er en vigtig del af sikkerheden på en fjeldtur. Eller at kunne padle på en kanotur.
4. Personen skal kunne klare at blive syet uden lokalbedøvelse (derfor er det fuldstændig udelukket hos børn). Jeg medbringer ikke lokalbedøvelse, da der altid vil være en risiko for at påføre anafylaktisk shock ved administration af lokalbedøvelse. Anafylaktisk shock er en livsfarlig tilstand som kræver øjeblikkelig behandling på sygehus, hvis man skal overleve det.

Jeg har selv lært at sy sår, da jeg er sygeplejerske og tidligere har arbejdet 4 år på en skadestuen. I denne forbindelse vil jeg dog nævne, at min hustru (som er gartner), engang har syet et sår på min hånd. Jeg havde ikke lært hende noget inden skaden var sket. Så jeg satte en god forbinding omkring min hånd, og viste hende et par sting i et håndklæde, hvorefter hun prøvede i håndklædet et par gange. Derefter satte hun et par sting i min hånd imens jeg guidede hende. Det blev faktisk et udmærket resultat. Ulempen for mig var, at hun efterfølgende ikke mente der var nogen gyldig grund til at jeg skulle slippe for opvasken, nu når såret var blevet så pænt syet sammen!

Jeg har aldrig oplevet tandskader på en fjeldtur, men har da et par gange spist sammen med folk der har tabt en plombe eller bidt i en sten som har givet problemer - derfor har jeg valgt at medbringe udstyret på fjeldture. Og tandsmerter er bare værre når det er weekend og tandlægen har lukket eller på en fjeldtur når man ved, man ikke sådan lige kan komme til tandlægen.

Men ja det er rigtigt, jeg medbringer meget udstyr - og måske også for meget. Jeg må indrømme at jeg på en helt almindelig hverdag herhjemme i Danmark, sjældent går nogen steder uden det udstyr som er nævnt under "Større skader". Men det fylder heldigvis ikke så meget - en lille taske på 12 x 18 x 6 cm. Dette udstyr vil være umiddelbart livreddende i tilfælde af svære skader.

Hvor meget vejer det?

Synes altid smertestillende er problematisk fordi man så ikke kan mærke det man evt. skal kunne mærke ved fx forsat vandring.

Jeg plejer at medtage en mobiltelefon, så jeg kan ringe efter hjælp

Førstehjælp/sikkerhed, hvad har du så med af sikkerhedsudstyr?

Det der K9 hvad går det ud på?

Har jeg betalt for en guide, ville jeg forvente at guiden kan lidt mere end blot at sætte et plaster på.

Hej "Fri, Luft og Liv"

Jeg har også en mobiltelefon med. Men tager det udelukkende som en bonus, hvis der er dækning. Jeg planlægger ikke med at der er dækning. Heldigvis er der jo bedre og bedre dækning i forskellige områder. Og man kan måske gå op på en top og håbe på dækning der.

Sikkerhedsudstyr:
Jeg synes det er lidt svært at sige, hvad jeg har med af sikkerhedsudstyr. Jeg synes at meget af det almindelige fjeldudstyr, også opfylder funktionen som sikkerhedsudstyr f.eks. varmt tøj som hue, halstørklæde og vanter. Derudover har jeg forskelligt udstyr til reperationer f.eks. nål/tråd, en lille rulle ståltråd, en lille pandelampe osv. Disse ting er i hvert fald også med til at gøre turen vellykket og sikker.
Men hvis jeg skal nævne ting som udelukkende benyttes som sikkerhedsudstyr; så medbringer jeg en fløjte, nødproviant (200 g chokolade), turmeldingsblanketter, signalpencil (=små nødraketter) og et knæklys.

Ønske om sikkerhedsudstyr:
Jeg ville egentlig gerne medbringe et reb, så man har mulighed for f.eks. at rappelle. Men det har jeg skåret væk pga. vægten.

Vægten på mit førstehjælpsudstyr er for øvrigt 2.4 kg.

Vedr. K9
K9 er forkortelsen for canine (hund) - så med K9 Emergency Medicine, mener jeg akutte tilstande hos hunde og akut hjælp til tilskadekomne og syge hunde.

Tak for svar.

Mht. mobil er det måske bedre med satellittelefon, hvis man kommer steder uden dækning ?
Jeg har ikke alt det førstehjælp med dels fordi jeg ikke aner hvordan det skal bruges. Måske der kunne være et marked for kursus eller lav en app...?

"signalpencil", har selv tænkt på at skaffe flares, men har ikke set det. Er det noget man kan købe i Danmark?

Ja, sikkerhedsudstyr er for mig det der kun bruges til det, for at gardere sig mod alvorlig fare som man ønsker at undgå, eller komme ud af den farlige situation, ja fx nødraket og fløjte, peberspray, men også alarmer i eller om lejren, de her emergency blankets eller er det førstehjælp...

Tager man på tur for at rappelle, så er reb mv. ikke sikkerhedsudstyr for mig, ligesom en kniv/økse, regntøj, tarp, mad, tændstikker, varmeplastre, vanddunk og ja resten af udstyret heller ikke er sikkerhedsudstyr, det er bare basic.

Mht. chokolade så har jeg godt nok været i mange "nødsituationer", lol.

Hej ”Fri, Luft og Liv”

Jeg anvender en signalpencil produceret af firmaet Comet. Den model jeg har hedder Personal Signal Launcher, og er rigtig kompakt.
En signalpencil adskiller sig fra en almindelig nødraket på følgende punkter:
- Den er meget mindre og fylder derfor ikke meget i rygsækken.
- Signalet kommer kun ca. 45 m op i luften, hvor en almindelig nødraket kommer op i en højde på ca. 300 m.
- Signalet er kun synligt i ca. 5 sek., hvor en almindelig nødraket pga. større krudtladning og faldskærm er synlig i hele 30-60 sek.

Ifølge firmaet er signalet fra deres signalpencil synligt i op til 8 km i dagslys og 16 km i mørke. Jeg tror dog disse tal er fremkommet under virkelig optimale forhold

Jeg har valgt at medbringe en signalpencil for at kunne gøre opmærksom på min endelige position overfor en helikopter, redningsmandskab til fods eller andre fjeldvandrere. Et scenarie kunne være at én (eller helst to personer) er gået efter hjælp. Og resten af gruppen er hos den person som skal evakueres. Efter en tid kan den tilbageblevne gruppe høre eller se en helikopter i det fjerne. Den tilbageblevne gruppe afgiver nu første signal med signalpencil. Efter et stykke tid afgives endnu et signal. Denne signalgivning vil hjælpe helikoptermandskabet til hurtigere at lokaliserer positionen, da det kan være en udfordring at få øje på små objekter (=mennesker) i et stort fjeldlandskab.
Som det fremgår af ovenstående, er en signalpencil ikke tænkt til at tilkalde hjælp, men til at vise sin endelige position. Hvis man direkte kan se andre fjeldvandrere, kan man selvfølgelig benytte den til, at få deres opmærksomhed så de også kan komme til hjælp. Her kan signalpencil benyttes sammen med fløjten og beklædningsgenstande i kontrastfarver.

Min signalpencil er købt i en dansk marinebutik for en del år siden.

Jeg har ikke en satellittelefon, da jeg synes den er for dyr og så holder jeg af at færdes i fjeldet bl.a. fordi det er væk fra civilisationen. Jeg prøver at planlægge turen ud fra, at jeg kan klare mig uden civilisationens tætte sikkerhedsnet. Selvom jeg selvfølgelig ikke vil underkende den hjælp en satellittelefon kunne være i en nødsituation.
Her på outsite.org har Christian skrevet en fin artikel ”Mobildækning ude i naturen og andre tricks”. Men som tidligere nævnt kan man bestemt ikke forvente mobildækning, når man nu netop at valgt at vandre væk fra civilisationen


Mht. til ”alt det førstehjælp” giver det selvfølgelig ikke mening at medbring udstyr, man ikke er fortrolig med. Som jeg skrev i mit første indlæg er det vigtigt at udstyret ”sammensættes af den/de personer der skal anvende det”. Min udstyrliste er ment som inspiration. Det giver ingen mening, hvis man først skal lære udstyret at kende, når man skal bruge det. Jeg tror da helt sikkert der ville være marked for et kursus, som forholder sig til situationen hvor ambulancen ikke kommer inden for 20 minutter Medlemmer af spejderbevægelsen har mulighed for at komme på et virkelig godt Fjeldsamaritterkursus, men jeg har desværre ikke kendskab til kurser der henvender sig til andre ”almindelige” fjeldvandrere – desværre.

Jeg er også helt enig med dig i overvejelserne omkring hvad der er sikkerhedsudstyr og hvad er basic.

Håber du kan bruge mit svar, som der jo nok vil være meget forskellige meninger om God tur derude!