Mit vildeste outsite billede

Hejsa

Jeg sad lige og kiggede på gamle fjeldbilleder med lysbillede apparatet(!) - ja mit virker stadig. I den forbindelse faldt jeg over et billede jeg bliver nødt til at dele med jer (måske det er 40 års krisen, jeg ved det ikke )

Sommeren 1994 stod i bestigningernes tegn nord for polarcirklen. Sammen med to gode venner havde jeg besteget stort set alle de fjelde der er værd at bestige fra Abisko til Kebnekaise. Tjåmuhas, Adnetjårro, Honga, Store Høktoppen, Seitak, Nallo, Raitatjåkka, Pyramiden og Kaskasapakte havde vi blandt andet været på. Efter en flere uger lang tur og en succesfuld tur på Kebnekaise var vi kommet til fjeldstationen, og skulle gå mod Nikkaluokta to dage senere. Vi havde altså en pausedag, og den skulle også bruges.
Ikke langt fra fjeldstationen ligger et fjeld, der flere gange er blevet kåret til det smukkeste i Sverige, fjeldet hedder Tolpagorni og er 1662 meter højt, men virker meget højere:


Ja dette billede har jeg googlet . Tolpagorni ses i midten og fjeldet kendes let på, at det ligner en keglevulkan der vredt vender sit krater direkte mod kameralinsen. Billedet nedenunder er taget næsten øverst på den venstre side af "kraterkanten"


En gut vi mødte på fjeldstationen sagde at det var fuldt muligt at gå op på "Vulkanfjeldet", mere eller mindre lige på fra fjeldstationen, op langs en bæk i midten, og så med uret rundt om "krateret" og ned igen langs med bækken. Det viste sig ganske rigtigt at være muligt, ikke så svært, og med et fantastisk lodret drop ned mod Ladtjovagge. Et sted på kraterkammen sagde min ven Per: "Prøv at stille dig helt ud til den kant der, og lad som om du klatrer, så kan det blive et fedt billede". Jeg fik kantet mig derud, kiggede op som om jeg havde tænkt mig at bestige den lodrette væg, og forsøgte samtidigt at ignorere de 600 højdemeter til bunden af dalen under mig, og vupti:



Ak ja, den ungdom