Kolde øl i sommervarmen

Mere
9 år 2 måneder siden #16172 af Skotte
Kolde øl i sommervarmen blev oprettet af Skotte
For et par år siden havde jeg en lille disput (med Jon?) omkring det temmelig udbredte råd til afkøling af alt for varme øl i sommervarmen som lyder : " svøb øllene ind i våde aviser (eller sokker .....) og læg dem ud i solen".
Rådet fremføres tit i forbindelse med sommerens festivaler og der argumenteres med at solens opvarmning af vandet får det til at fordampe og derved skaber en afkøling.
Jeg hævdede at det var (to skridt frem og ) et skridt tilbage at lægge dem ud i solen og opfordrede til at lave et forsøg, hvilket straks førte til at jeg fik en opfordring til at prøve selv.
Overbevist om rigtigheden af min teori lavede jeg aldrig forsøget,.....før end i dag.
Da jeg ikke kan lide at mishandle øl har jeg i stedet fyldt 32 cl vand i fire dåser, hver svøbt i fire lag avispapir, tempereret i ovnen natten over så temperaturen var ens og jævn i de fire dåser og vædet avispapiret med vand.
Dernæst anbragte jeg en dåse på græsset, i solen, en ophængt i vinden, i solen, en i skygge på græsset og en hængt op i skygge og vind. Ca hver halve time sørgede jeg for at gøre aviserne våde.
Starttemperaturen var rigtig festivallummer: 34,5 gr, lufttemperaturen varierende mellem 24,5 og 25,5 gr.
Efter 15 minutter var temperaturerne:
30,5 29,5 29,5. 26
Efter 25 min:
29,8. 26,9. 27,2. 24,7
Her var min første overraskelse: den der hang i solen havde "overhalet" den der stod i skyggen, det var dog et kortvarigt forspring.
Efter 55 min:
27,1. 25,0. 23,8. 21,0
Her kunne jeg sådan set godt have stoppet forsøget, der er trods alt grænser for hvor længe man gider vente på øl. Selv foretrækker jeg dog først at nyde øl om aftenen!
Jeg fortsatte dog.
Efter 2 t 55 min:
27,0. 24,4. 22,0. 20,9
Her var så min anden overraskelse: at temperaturen på den der hang i vind i skyggen ikke kom længere ned. For mig er idealtemperaturen for øl 8-10 gr.
Min konklusion er:
1. Det er direkte dumt at lægge øllerne ud i solen efter at have gjort sig den ulejlighed at pakke dem ind i vådt omslag.
2. Kun hvis man ikke har adgang til skygge kan det betale sig at hænge dem op i solen.
Jeg har to forslag: grav et hul, gerne op mod en meter dybt, eller køl øllene ned om natten ved at lade dem stå ude, evt pakket ind i våde aviser, og pak dem så ind i noget isolerende fx sovepose om morgenen.
Så er den ged vist barberet!
Skotte


" Intet er så praktisk som en god teori" :)
Følgende bruger(e) sagde tak: JCV

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.194 sekunder