Friluftsliv som et kropskulturelt fænomen

Den tyske filosof Jürgen Habermas har en - synes jeg - ret interessant og enkel opdeling af de ting der har betydning for vores liv:

SYSTEMVERDEN: markedet, staten, administration, økonomi, netbank, lovgivning, regler, styring... Kort sagt ting vi skal gøre og ting vi skal forholde os til for at kunne fungere som mennesker i det moderne samfund.

LIVSVERDEN: gensidighed, netværk, selvregulering, venskaber, kærlighed, humanitet, selvbærende processer, relationer mellem mennesker der ikke er baseret på bytte eller penge.

Habermas´ teori går ud på (og jeg tror han har ret), at betingelserne for selvregulering og livsverden generelt er ved at blive undergravet af systemverdenen, vi er alle blevet klientliggjort i "systemet", der er flere og flere system ting vi skal forholde os til og mindre og mindre tid til livsverden, bare det "at være".

Her tænker jeg jo at friluftslivet er et meget velkomment forsvar for livsverdenen. Livsverdenen kan sommetider blive lidt svær at holde fast på i en stresset hverdag, og det kan være svært at komme væk fra mobiler, netbank, telefonregninger, reklamer, spørgeskemaer o.s.v.
JEG VIL UD I FJELDET OG HAVE MIN LIVSVERDEN TILBAGE, TAK

Mange fjeldhilsner
Georas

Jeg tror også at friluftlivet er at komme tilbage til naturen. Vi skal jo ikke lang tid tilbage, før naturen var en en stor del af et menneskes liv som bonde, fisker osv.

Vi er ikke skabt til at være indendørs og arbejde med med vores hjerner. Vi er skabt som alsidige jægere og nomader.

Derfor tror jeg at ligesom åndelighed/religion, så udløser friluftsliv nogen ting i hjernen, som ikke bruges i hverdagen. Lidt inspireret af Jung og det fælles ubevidste, det er så de psykologiske elementer, jeg tror der er indblandet.

Derudover kommer bevægelse så også ind i visse dele af friluftslivet og vi har jo et helt "belønningssystem" af hormoner, som præmierer den kropslige bevægelse. Det er så den mere biologiske del.

Hvilket også er min erfaring...der er noget næsten helt åndeligt/religiøst ved at være i naturen...og når der er bevægelse med, så forstærkes den oplevelse.

/Kenn

Jeg kan ikke være mere enig, Kennls

Mvh. Morten

Først og fremmest må jeg sige, at det er spændende læsning.

Dog synes jeg dine fænomenologiske overvejelser er en smule simplificerede. Jeg tænker fx, at det er interessant at tænke over, hvilke mulighedsbetingelser for erfaring og erkendelse, der ligger bag de oplevelser, man "søger".

Og ud fra et etnometodologisk synspunkt, er det spændende at reflektere over, hvordan friluftsliv er et produkt af, hvad der er hverdag og ikke mindst, hvad der afviger fra hverdagen.

Foruden en hverdag, ville der vil ikke være noget at flygte fra.

Har man, så at sige, en ubevidst forestilling om, hvad det er man gerne vil erfare, ud fra de ting, man gerne vil væk fra?

Forestillingen om, hvordan vi som subjekter ikke kan erfare eller iagttage, uden at inddrage vores intentionalitet om, hvad det er vi gerne vil.

Måske svaret ligger i din indledning, og dit udtryk det moderne. Omend det moderne, eller moderniteten, heller ikke kan forstås uden sin kontekst.

Friluftsliv er vel, hvad man gør det til. Det, at vi har mange meninger om definitionen, tydeliggør vel bare, at vi alle tillægger det forskellig betydning qua vores forskellige indgangsvinkler og sammenligningsgrundlag.

Som nævnt før, er naturen et spejl, når du bevæger dig i den, for dermed fortæller naturen dig hvad du kan og ikke kan i og med naturen.

Bevægelse er lige med konfrontation og reaktion på en eller anden måde.
Men det er bevægelse i hvilken som helst sammenhæng, også i friluftslivet.

Hvis vi fjerner bevægelse og fjerner tankerne, så kommer vi ned til meditation.

Prøv engang at finde ud af hvor meget du får ud af friluftslivet uden at bevæge dig og uden at lade tankerne styre din tilværelse.

Der sker faktisk ret meget, når der ikke sker en skid, især i naturen

Georas skrev: JEG VIL UD I FJELDET OG HAVE MIN LIVSVERDEN TILBAGE, TAK

Mange fjeldhilsner
Georas

Du skal også hjem igen med dit high tech nanoteknologiske udstyr, frem og tilbage er lige langt, så det kan du ikke med Habermas, sorry.
Tænk blot på trenden om mindfulness som et krav om forsat at kunne være effektiv på marked.

Kan man være (intentionelt) "friluftsliv" i storbyen, på arbejdspladsen osv.. Hvis man normalt bor i naturen og så flytter i en luksuslejlighed i centrum, ville det så være friluftsliv eller storbyliv?