Friluftsliv som et kropskulturelt fænomen

Fjeldabe skrev: Flot tekst NOB, du kunne måske vise til lidt flere af de kilder du har hentet inspiration fra, hvis der nu var nogen som ville ha mere perspektiv på sagen.

Selvfølgelig, som en forelæser sagde på studiet.....At skrive af efter en er plagiat, at skrive af efter mange er forskning

Hele eksamens oplægget er 20 sider dette er kun et uddrag fra et refleksions emne. Det har været en spændende process for mig personligt indtil nu.

Andkjær, Søren (2005), Friluftsliv under forandring – En antologi om fremtidens friluftsliv.
Andkjær, Søren (2010), På jagt efter kroppen i friluftslivet.
Andkjær, Søren (2003), Friluftsliv i den 21. århundrede.
Andkjær, Søren (2010), Space and place in Outdoor Education.
Bentsen, Peter (2010), Kanon for Friluftsliv
Bentsen, Peter. Andkjær, Søren. Ejbye-Ernst, Niels (2009), Friluftsliv – Natur, Samfund og Pædagogik.
Bischoff, Anette (2012), Mellom meg og det andre er der stier. En afhandling om stier, mennesker og naturoplevelse.
Eichberg, Henning. Jespersen, E (2001), De grønne bølger, træk af natur of friluftslivets historie.
Eichberg, Henning (2005), Friluftsliv under historisk forandring – bevægelser i modsætninger
Ejbye-Ernst, Niels (?), Naturens afslappende virkning kap. 3
Fink, Hans (?), Et mangfoldigt naturbegreb
Kelly L. Miller, Effective Transfer and Follow-up in Adventure Education.
Larsen, S.E, (1996), Naturen er ligeglad
Lynch, P og Moore, K (2004), Adventures in Paradox
Miljøverndepartmentet (2009), Naturoplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse.
Pestoff, Victor (1996), Den tredje sektor og civilsamfundet
Sandell, Klaes. Fredman, Peter (2010), The right of public access.
Sandell, Klaes (2003), Begrebet friluftsliv som et trebent pall
Skov og Landskab (2005), Natur og Grønne områder forebygger Stress.
Schantz, Peter, Om naturens roll för fysisk aktivitet og hälse.
Tordsson, Bjørn (2010), Friluftsliv, Kultur og Samfunn.
Rasmussen, T.H. (1997), Kroppens Filosof – Maurice Merleau-Ponty

Synes Malte59 har fat i en rigtig væsenlig pointe - ihvertfald for mit vedkommende.
Naturen er, så godt som, det eneste sted man kan opholde sig, hvor der ikke er nogen eller noget, der forsøger at påvirke éns tanker i en eller anden retning. En slags "back to basic" i en verden fyldt med mobiltelefoner, reklamer, kulturelle inputs osv osv..

Fjeldabe skrev ...
"Personligt betyder bevægelse meget for mit friluftsliv, så jeg er sådan set ikke uenig, men jeg vil afholde mig fra at definere friluftsliv ...."

som værende vandring i naturen.

Meget af din tekst er jeg meget enige i NOB, men disse kropsoplevelser er langt fra alene vandringsrelateret. Friluftsliv er langt fra alene vandringsrelateret.

Jeg genkender meget af din tekst som oplevelse på egen krop som alene globetrotter/eventyrer i årevis. Netop gennem oplevelse af en anden natur medfølgende en anden kultur. Nogle vil dog bestemt ikke kalde det for friluftsliv.

"Kroppens bearbejdelse af sanseindtryk spiller en helt central rolle", ja og endnu mere som kajakroer frem for som vandrer, fordi på vandet er man endnu mere udsat og i direkte afhængighed og samspil med naturen og dermed sig selv.


Hvis du skriver FRILUFTSLIV SOM ET KROPSKULTURELT FÆNOMEN må du tage et bredere indhold af friluftslivet med, udover at vandre i naturen eller tage vandring i naturen som et eksempel indenfor friluftsliv.

Takker for de mange input, kom endelig med flere. Jeg synes i høj grad det skal læses som et oplæg til debat.

To præciseringer vil jeg lige byde ind med.

@Bonden.

Friluftsliv er et produkt af moderniteten. Jeg forstår godt hvad du mener, men back to basics er uopnåeligt, for hvad og hvornår var det basic? Friluftliv skal måske mere ses som en kritik og modsvar til det at være menneske i et komplekst samfund? Brugen af natur og landskaber har jo stået til siden vi kom til, men hvornår blev det friluftsliv og ikke høstning af ressourcer?

@Marlon

Jeg mener i høj grad friluftsliv er andet end vandring, kan godt se der står vandring nævnt et enkelt sted hvor der måske skulle stå bevægelse og sansning i stedet. Friluftsliv er et overskudsliv med frihed og frivillighed. Friluftsliv fortæller om menneskers måde at bruge og opleve natur og landskaber på. Pointen med det kropskulturelle er at kroppen er udgangspunkt for sansning og erfaring. Vores naturforståelse skabes af vores praksis. Jeg sanser derfor er jeg, ikke jeg tænker derfor er jeg.

Det er når tingene bliver enkle, at pointerne bliver tydelige.
Heri tror jeg en del af forklaringen er på, at det at være i naturen bliver et møde med sig selv.
Det bliver afslørende... jeg ser mig selv som jeg er.
Det bliver f.eks. tydelig at jeg bliver hængende uden at komme videre, eller at jeg altid haster afsted.
Eller det bliver tydeligt, at jeg hele tiden bekymrer mig om det næste kryds, hvordan er vinden og bølgerne etc. og må lære, erfare at, at det ikke nytter noget at bekymrer sig, men at jeg må tage tingene som de kommer.

So... Naturen er et spejl, der giver ro, samler tankerne, og giver overskud.

@NOB

"Back to basic" på et mentalt plan - måske ovenikøbet på et primalt plan.
Specielt på længere soloturer, træder de moderne mentale apps i baggrunden: Ting man burde ha nået inden man drog afsted, Creamy's Æblemand der ubønhørligt har plaget én i ugevis, ja selv planlægningen af næste store tur, må vige for de basale drifter: Jeg er sulten = jeg laver mad, jeg er træt = jeg slår lejer, nøj en flot udsigt = tror jeg går derover og ser mig omkring imorgen.

At tænke klart, uden at blive forstyrret af mine tanker, er for mig den største gevinst.