Danmarks friluftspolitik skal hvad?

Jeg synes, at det er helt fint, hvis man forsøger at etablere bedre vilkår for friluftslivet, hvad det så end måtte være og efter hvilke behov. Men at gøre det med henblik på en sundere befolkning, anser jeg som værende formynderisk og noget skudt over målet.

Jeg tror ikke, at det er raketvidenskab for befolkningen, at jo mere man bevæger sig jo bedre. ”Luk munden og let røven” er en madgurus ordsprog.

Jeg er overbevist om, at borgerne i de enkelte kommuner godt er klar over, hvilke ”tilbud” naturen giver dem lige uden for døren. Om folk så vil benytte sig af det eller ej, er jo deres eget valg. Jeg bor lige over for en skov – som jeg kalder ”min skov”. Der færdes jeg ofte, men jeg møder aldrig et øje, til trods for at skoven ligger i udkanten af byen, så den er ganske synlig.

Når en fisker tager ud en hel dag og smider sin snøre, rører han/hun sig forsvindende lidt. Og for mit vedkommende hører fritidsfiskeri også ind under begrebet friluftsliv, men giver det større sundhed?

Loven om randzoner – som satte sindene i kog i landbruget – har nogle mangler. Det er selvfølgelig fedt, at man kan færdes langs vandløb, uanset om det er på offentlig grund, eller på en lodsejers grund. Men det får nogle konsekvenser for fuglelivet. Dansk Ornitologisk Forening kæmpede for at få indskrevet båndtvang på hunde i loven, - det lykkedes desværre ikke. Og hvor mange orkideer bliver trådt ned eller plukket fremover. For blot at nævne nogle issues.

Men vil de oprettede randzoner få flere til at dyrke friluftsliv? Er det ikke bare Tordenskjolds soldater, der nu farter rundt i randzonerne? Giver det en sundere befolkning?

Konklusionen for mig er, at en udvidelse af det bestående, kan få konsekvenser for noget andet - f.eks. plante, dyre- og fuglelivet. Og er det så den pris man vil betale?

Nu har jeg fået læst nogle af de tanker Miljøministeriet har gjort sig ift. ”Ny national friluftspolitik”, og efter min mening blandes begreberne noget sammen til et diffust begreb. Eller også skal det ikke hedde friluftspolitik.

Så jeg siger det igen: Begrebet ”friluftsliv” skal først defineres tydeligt, før man kan begynde at opfinde en politik på området.

Spørg lige knægtene på skaterbanen i Roskilde om de dyrker friluftsliv på opsamlingsbassinet? I den by hvor jeg bor har jeg været med i en arbejdsgruppe, hvor vi for kommunale midler har fået etableret en aktivitetspark til de unge med skaterramper m.m. En stor succes. Men er det friluftsliv?

Naturbob skrev: Loven om randzoner – som satte sindene i kog i landbruget – har nogle mangler. Det er selvfølgelig fedt, at man kan færdes langs vandløb, uanset om det er på offentlig grund, eller på en lodsejers grund. Men det får nogle konsekvenser for fuglelivet. Dansk Ornitologisk Forening kæmpede for at få indskrevet båndtvang på hunde i loven, - det lykkedes desværre ikke. Og hvor mange orkideer bliver trådt ned eller plukket fremover. For blot at nævne nogle issues.

Men vil de oprettede randzoner få flere til at dyrke friluftsliv? Er det ikke bare Tordenskjolds soldater, der nu farter rundt i randzonerne? Giver det en sundere befolkning?

<for lige at tilføje lidt til dét der.

Problemet med randzoneloven, for dem der ejer den jord dén hjerneblødning er gået ud over, er ikke publikumsadgang, eller dét at der ikke må sprøjtes eller køres gylle ud på de 10 meter, for dét måtte man i praksis ikke i forvejen.

Problemet er at de end ikke må køre brakpudseren over den bræmme, og dét vil have den simple effekt at det bare er et spørgsmålk om ganske få år førend det hele er vokset til at busk og krat. Og så vil man ikke kunne benytte de strækninger alligevel.

Til ovenstående vedr. randzoner.

På NaturErhverstyrelsens hjemmeside er en fin side om fakta vedr. Randzoner.

se 1.naturerhverv.fvm.dk/fakta-ark.aspx?ID=14726

Her nævner de bl.a. at når naturen i de 10 meter randzoner udvikler sig til beskyttet natur (efter naturbeskyttelseslovens §3) vil der være adgang til disse zoner, ligesom til alt andet beskyttet natur. Se fx. arealinfo.dk for hvor der er beskyttet natur (§3 natur) da det ellers kræver en botaniker eller lign. for at konstatere om noget er §3 eller ej.

Derudover er der en masse regler for hvad landmanden må og ikke må - han må blandt andet dyrke vedvarende græs uden brug af gødning eller pesticider m.m.

Og vil den øgede adgang give problemer for flora og faunaen? Diverse forskere peger på mangel på plads som det største problem for biodiversiteten, og ikke forstyrelser. Jeg tror næppe heller der er mange der finder vej til åbrinkerne. Skulle randzonerne å til i krat og buske, så er det vel netop den vildhed mange efterspørger til udøvelsen af friluftsliv. At det så på nogen måder ikke er den mest hensigtmæssige drift for biodiversiteten, er så et helt andet emne..

Summa summarum må man konstatere at adgangsreglerne er vældig kompliceret i den danske natur, med hvad det medfører for dansk friluftsliv...

Så vil jeg forsøge mig med et indlæg til hvad er dansk friluftliv(spolitik)?
(hold da ferie det blev langt - jeg må lære at fatte mig i korthed)

Lad mig starte med historien, for jeg er helt enig i at vi bliver nød til at definere friluftsliv, før vi kan lave en politik om det!

Den nordiske friluftstradition stammer primært fra Norge (og lidt England), da industrialiseringen gav os mulighed for at betragte naturen med andet end et nyttepræget natursyn. Qua materialismen og overskud på fødevarer m.m., var der nu grobund for at man kunne have et romantisk natursyn, og futte rundt derude med ski, klatrereb, fiskestang og rygsæk i fritiden. Dansk friluftsliv i starten af sidste århundrede var noget med svømning og en gåtur i en højstammet bøgeskov. Så kan man diskutere om det er friluftsliv, men jeg tror man skal se det ud fra det landskab der var at forholde sit romantiske natursyn på. Det danske landskab er og var præget af at være et kulturlandskab, med en stor grad af kulturnatur og en lille grad af vildhed. Ingen bjerge og kæmpe skove, men masser af marker, lidt skov, eng, overdrev, åer, søer m.m. Herudover et begreb som den private ejendomsret, som også har stor betydning for muligheden for friluftsliv. I løbet af sidste århundrede kommer spejderbevægelsen til, med deres form for friluftsliv. Siden er der så kommet et utal af friluftslivsafskygninger til. Fra kanoture ned af åen, til UL, bushcraft og naturvejlederordninger. Men meget essentielt tror jeg det er at rigtig mange af os der dyrker (nordisk)friluftsliv har været i diverse vildmarker og er blevet introduceret til vildmarkens form for friluftsliv i en hel anden kontekst end en dansk bøgeskov. Jeg er selv opdraget af spejder og af ture med René til Lapland for 20 år siden. Men det er denne miskmask af en længere historie vi vel alle er en del af. Sverige og Norge med allemannsret og fjeld, elve og en vildhed, som giver friluftsliv en helt anden dimension end hvad der er muligt herhjemme. Norsk og for den sags skyld svensk friluftsliv må vi således sige bunder i traditioner der er startet i et andet landskab og natur end den danske.

Hvordan skiller dansk friluftsliv sig så ud fra alt de andre der også bruger naturen i Danmark – jægerne, lystfiskere, kajakroere, botanikere, motionsløbere osv.? Selv om NOB og andre ser lystfiskeri som friluftsliv (det gør jeg også, men det giver rod i definitionen for mig..), så må vi vel finde ud af hvordan friluftsliv skiller sig ud, for ellers bliver det jo det miskmask som René og andre råber op imod. Men nu nævner NOB selv Ny national friluftspolitk fra Naturstyrelsen, og om René eller andre vil det, så er det åbenbart anerkendt i det offentlige at dansk friluftsliv er mere eller mindre alt hvad der har med naturbenyttelse at gøre. Så kan René råbe så meget han vil om nordisk frilufslivs-identitet, men det er ikke hvad Naturstyrelsen ser i dansk friluftsliv. Det er motionsløbere i en bøgeskov, folk i fugletårne osv jf. oplægget i nævnte Ny national friluftspolitik.

Men tilbage til hvad dansk friluftsliv og hvordan det skiller sig ud – for det er jo nok næppe motionsløbere mange af os tænker på ifm. friluftsliv. Som navnet siger har det noget med fri luft og liv at gøre. Jeg tolker det som at leve i fri luft - naturen. Hvordan lever man? Ja, man spiser, sover, opholder og bevæger sig og går på toilettet! Så friluftsliv handler om at indstille sig på at leve derude i sin fritid. Laver man mad over bål, sover i teltet, går ture med liv i og med naturen, er det vel friluftsliv som vi ser det? Det handler vel om indstillingen til det man laver derude – indstillingen i sit hoved man går ud af døren med. Hvis man fisker for at fiske, så er man lystfisker. Hvis man fisker som en del af at opholde og bevæge sig i naturen - leve i og med naturen i sin fritid, er det vel friluftsliv? Svært definerbart. Problemet med at definere dansk friluftsliv bunder måske også i at nordisk friluftsliv startede i en natur der har en vildhed som kun kysten herhjemme kan byde på. Når René nævner at der er en grund til at vi skrider til Sverige, så ret mig meget gerne René, men det bunder vel ligeså meget i landskabet og naturen herhjemme blandet med din identitet du har fundet i den nordiske og ikke den danske friluftslivstradition (og givet videre til et hav af mennesker). Vi skrider vel også til Sverige pga. adgangsregler, men er det tilladelse til at vade tværs over en mark og alle andre steder vi vil? Næppe. Vi vil ud og rammes af den vilde natur, hvor vi kan bruge vores friluftserfaringer og evner (inspireret af de folk der levede et almindeligt liv før industrialiseringen..) til at opholde, bevæge, spise og sove derude. I Danmark må det så udøves på landjorden hvor der er adgang til det – skov, krat, overdrev, enge og i vandet i en kano eller kajak eller båd eller andet.

Jeg tror jeg holder mig fra at komme nærmere på en definition på hvad dansk friluftsliv er. Hvad en dansk naturpolitik skal byde på synes jeg er svært at svare på og det skyldes jo nok at mange gerne vil noget , der ikke er muligt med de naturgivne forudsætninger i Danmark. Og så er Naturstyrelsens oplæg måske ikke helt skævt endda – dansk friluftsliv er benyttelse af naturen på et hav af måder.

En lille anekdote til afslutning. Jeg og min familie var 2,5 måned i den svenske vildmark på barsel sidste år, med friluftsliv ad libitum hver dag (er det så fritid?!). Efter vi kom hjem har jeg kæmpet for at finde ”the friluftsspirit” i det danske landskab og natur. Jeg ser også min identitet som ”sovset” ind i friluftsliv, men jeg må konkludere at den form for friluftsliv jeg identificerer mig med, er svært at udøve i Danmark. Man behøver knap at kunne finde vej, der er stier rigtig mange steder, man er aldrig langt væk fra et hus, få vilde dyr og eller natur der ikke er menneskepåvirket og samlet set behøver man ikke mange evner og erfaringer for at leve fint i sin fritid i det danske landskab og natur. Jeg bilder dog nu mig selv ind at mad over bål i haven, med udsigt over ådalen, mens jeg snitter en ske med en hjemmelavet kniv siddende på et liggeunderlag er friluftsliv. Det er dansk friluftsliv.

Jeg rodede vist lidt rundt i Naturbob og NOB - beklagere

Korrektion:

Det Dansk Ornitologisk Forening forsøgte at få ind i loven om randzoner var adgang forbudt for hunde - i det hele taget. Der er båndtvang. Men som det er mange andre steder, er det spørgsmålet om det vil blive respekteret.

Med eller uden hund vil denne udvidelse af adgang, ikke give befolkningen bedre sundhed.

Jeg mener, at det ellers ganske udmærkede tiltag - og i bedste mening- fra Miljøministeriets side skal hedde:

"Ny national fritidspolitik" - så har vi bredden med.