Vandre alene

Ja, Stokrenden har en god pointe der.

Jeg mig pointere at der er ikke noget som er rigtigt eller forkert, der er blot noget som er forskelligt, forskellige holdninger.

Jeg er ikke helt så ekstrem som Rene jeg efterlader en ruteplan, og folkd ved hvornår jeg tager af sted og hvornår jeg kan forventes at give livstegn igen. Men de samme folk ved også at ikke en eneste gang har jeg holdt mig 100% til ruteplanen, og at man kan blive forsinket. Så ingen grund til uro før der er gået 2-3 dage over tiden, og er der sket et uheld, ja så kan det jo sagtens være for 14 dage siden.

Jeg kan også falde om i den lokale skov, og det vil ikke være helt trivielt at finde mig i alle tilfælde, da jeg ofte går udenfor stierne. Så er vi henne i at vi alle altid skal have en aktiv GPS-tracker kørende, så der siger jeg altså fra.

Min personlige holdning er at jeg nok på et tidspunkt investerer i en satelit-telefon, vi er oppe omkring de 10k for en lille og god model.

Jeg er ikke tilhænger at SPOT og lignende. GEORAS havde en god pointe ang stop, vende om osv, som gav anledning til uro hos dem som fulgte med.

Jeg kan fortælle en tilsvarende historie fra min første tur med min datter. Der var hendes mor også inde på at vi skulle tage sådan en dims med, men jeg var imod.

For at gøre en lang historie så kort som mulig, vi skulle være fløjet ind til Staloluokta fra Kvikkjokk og så gå tværs gennem Sarek og op til Saltoluokto. Toger var forsinket så vi missede helikopteren, men vi kunne få en helikopter den modsatte vej, fra Staloluokta til Kvikkjokk, men det betød at vi måtte skære en dag af turen. Vi meddelte hjem at vi vendte turen om.

Vi kilede på op til Aktse, og fortsatte over Skierffe mod Gierdogiesjtjåhkkå, men måtte opgive på skråningen. Det var for stejlt, og efterhånden ikke så sjovt at ræse afsted mod tiden. Så vi gik op til Abbmojavvre, og derfra en dagstur gennem Vassjavagge frem til udsigten over Rapadalen. Dagen efter var det meget tåget og vi var trætte, så vi tog en overliggerdag ved Abbmojavrre.

Bagefter var alle enige om, incl min datters mor, at de ville være blevet særdeles bekymrede hvis de havde fulgt vores tur. De ville have troet vi var faret vild og flakkede forvirrede rundt i forsøget på at finde hjem , hvad der også var en logisk konklusion set udfra hvad vi havde fortalt vi ville gøre, og så sammenlignet med hvad vi rent faktisk gjorde.

mvh Lars

Ej jeg har ikke tænkt mig at vandre i Sarek forløbig bare rolig det var mere idéen og konceptet jeg ledte efter, men på mit eget niveau. Min begejstring kommer mere af at læse om den slags ture jeg drømmer om, så jeg kan danne mig et overblik over hvad jeg skal tænke over og huske når jeg planlægger en lang vandretur alene. Selvom ruten bliver lidt mere stille og rolig.

Det er super fedt at få så meget feedback! Nu er jeg lige på arbejde og må læse det hele igennem i aften

God arbejdslyst og senere læsefornøjelse

Du kan roligt tage på en solotur på Kungsleden eller Padjelantaleden f.eks. Du møder mennesker hver dag.

Blot sikre dig at du er fortroligt med dit udstyr og har været på et par mindre ture af 3-4 dages varighed i mere hjemlige omgivelser gerne i møgvejr, så du kender dit udstyr, kan stille teltet op i blæst og øsregn, pakke sammen i øsregn osv uden at alt bliver gennemblødt osv

God tur.

mvh Lars

PS Det er ikke så ofte man møder kvindelige solovandrere, men jeg har da mødt et par stykker. Solovandrere er oftest mænd i deres bedste alder, som jeg selv ( 50+ )

Det er godt at læse lidt om hvad de erfarene herinde tænker om det. Jeg kommer til at tænke på at jeg længe godt har kunnet lide at vandre, men jeg har følt længe jeg ikke helt har udfordret mig selv da det har været lange gåture fra hytte til hytte eller ud fra den samme hytte, da de fleste jeg kender er mere til komforten. Så jeg ville egentligt ikke oprindeligt vandre alene, men blev træt af at lede efter en ven der ville på telt tur i vildmarken med mig, og besluttede mig for at så ville jeg gøre det alene. Hvis man skal afsted i længere end én weekend kan det jo også være svært at koordinere det.

Jeg har meget stres med arbejdet for tiden, og tror også det er det der giver mig en stærk trang til at komme afsted nuuuu og ikke vente helt til sommer! jeg tænker derfor hvor og hvordan jeg mon kan komme afsted så snart som muligt, og komme lidt væk fra det hele, men at være alene er ved nærmere eftertanke godt noget der kan vente. Men det er desværre ikke lige nu der er de vildeste vandreture planlagt, medmindre man vil ud og stå på ski. Jeg har booket mig ind på Raslången en weekend i November, så hvis jeg ikke kan komme på en længere tur, vil jeg i det mindste komme på en lille tur!

Jeg går lidt og overvejer en længere tur på fx 2-3 uger i sydsverige, men så lyder det til der er for meget sne til den slags de næste måneder? er der en af jer der evt. kan foreslå en rute hvor jeg kan vandre alene her indenfor de næste 3-4 måneder, uden at købe udstyr til langrend, og der stadig er sikkert for en der ikke er super garvet vandrer men alligevel har prøvet lidt? Jeg ville heller ikke have noget imod at vandre sydpå, så må norden vente

Flyv til Geneve og vandre sydpå af Gr 65 (fransk langdistance rute)til Le Puy. Ruten går gennem store skove, over mange bjerge i ca 1000 - 14oo m højde. Naturen er temmelig vild men sporet er godt afmærket. Stien forsætter iøvrigt til Santiago de Compostelle i Spanien via Caminoen (spor eller sti).Turen til Le Puy kan sagtens vandres på 3 uger.
Trold

Det lyder som et godt forslag, tak! Er det en du selv har vandret? Hvordan er det med overnatning, kan man frit telt i de natur områder på ruten?