Hjælp til Rookie Tur – ”vi-skal-teste-nyt-udstyr”

Mere
4 år 6 måneder siden #33216 af LasseFriis
Vi vil rigtig gerne trække på jeres erfaring til finde det rette sted, til en weekendtur i Sverige i den kommende weekend, den 20-22 september 2019.

Formålet er at teste nyt grej - telt og rygsæk – og selvfølgelig vores pakning af nødvendigt og unødvendigt grej (vi er nybegyndere)

Vores håb er, at vi kan finde en tur der opfylder følgende:
Afgang: fredag 12.00 i bil
Sted: Sydsverige, max 1-1½ time fra broen/færgen
Turtype: Rundtur med to overnatninger
Lejr: Gode spots til teltslagning med ikke for langt til at få vand, en badetur og bål. Skønt hvis der er toilet + bord
Distance: 5 + 10 + 8 km (Fre-lør-søn) Det handler mest om oplevelsen med at lave leje, få mad, sove, op og afsted. Øvelse gør mester

Dag 1 – Fredag (5km):
Vi vil gerne ankomme til udgangspunkt/P-plads ved 14-15 tiden – gå en times tid og slå lejr. Sætte teltet for første gang og nyde en fredag aften efter en hård arbejdsuge
Dag 2. lørdag (max 10km)
Godmorgen og op og i gang. Morgenmad, pak sammen og lære ”hvor lang tid tager det” og få erfaringerne med grejet (inden der er andre der skal vente på os )
Dagstur med mulighed for madlavning undervejs
Ny lejrspot og lørdagshygge – måske en badetur.
Dag 3. søndag Max 8km
Gentagelse af lørdag – turen går tilbage til bilen og hjem til DK – forhåbentlig meget klogere

Med den korte afstand fra DK, har vi ikke forventninger om at ende i vildmarken og uberørt land. Der er sikkert huse og mennesker, men det er vigtigere at få føling med os selv og grejet end ”den perfekte vildmarksoplevelse”

Håber der er nogen der har et godt bud - De bedste hilsner
Gitte og Lasse

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
4 år 6 måneder siden #33217 af Milho
Hej Lasse,

I kan undersøge området ved søen Raslången. I kan bruge Skåneleden eller Blekingeleden noget af turen, og lave en ud/retur ad andre veje (det er let i området). I kan desværre ikke nå rundt om søen, men I kan sagtens finde gode alternativer.

Et udgangspunkt kunne være denne adresse: Sågmöllevägen, 290 38 Villands Vånga, Sverige (indsæt på Google maps).

Her er p-plads og shelter. I kan enten parkerer og gå herfra til andre shelters/lejrpladser eller blive og overnatte.

Håber I får en god tur.


Vh Christian

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
4 år 6 måneder siden #33249 af JanusC
Hej Lasse.

Jeg har luret på at tage omkring Raslången som der blev foreslået og er selv helt grøn bag ørerne.

Vil blot høre om I kom afsted og i så fald hvilke erfaringer I gjorde Jer som nybegyndere.

Mvh.
Janus

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.155 sekunder