Trail running 425 km på Nordkalottleden og Kungsleden

Ja, der er stor forskel, men mine erfaringer fra pakning/valg af udstyr ifm løb i fjeldet har betyder, at jeg også er bedre til at få vægten bragt ned, når jeg skal på vandre/skitur. Det har øget glæden ved at vandre betydeligt, at rygsækken er markant lettere.

På vandretur har jeg mere tøj med, mere mad og mere af de ting som hører under kategorien "nice to have". Når jeg løber, er det "need to have". F.eks. har jeg under vandring en gryde med til kogegrejet - det havde jeg ikke på den her tur. Jeg plejer også at have f.eks. nudler med på vandretur. Det var duede heller ikke. Alt er minimeret.

Ja, jeg par flere planer for i år. Hvis jeg kommer over min skade snarest, tager jeg til Jämtland og løber fra Storulvån - Grövelsjön i uge 26 (ca. 160 km/5½ dag). Til august står den på en traditionel hyttetur i Kebnekaiseområdet med en lille gruppe kvinder. Og så lokker det en del at tage til Kvikkjokk til september og løbe sydover der hvor jeg slap sidst. Jeg vil dog gerne have en makker med på den del - det er sjovere.

Det ser fedt ud, og jeg kunne virkelig godt have lyst til at prøve det selv, men jeg er fuldstændigt sikker på, at mine snart 58 år gamle knæ meget hurtigt ville begynde at protestere, så jeg må finde på noget andet i stedet for. Du må have held og lykke med fortsættelsen!

Lars, du har ret i at denne type friluftsliv ikke er for alle - men til gengæld han vi alle lære noget af tilgangen til den medbragte udrustning.

Hej Mette.

Nu fik jeg læst din mere udførlige beretning på din blog. Spændende tur og sejt gået (=løbet).
Kunne godt tænke mig at stille dig 2 spørgsmål:

1) Hvad ansporer dig til at sætte et mål med at skulle løbe så langt, som planlagt var?

2) Hvordan planlægger du din mad? Har du andet med end müesli med mælk, supper og frysetørret? Har du planlagt hvor mange kalorier, du skal indtage om dagen?

mvhT

Hej!
Jeg har efterhånden løbet de maratonløb jeg gider og det er for mig ikke mere nok og så har jeg fået øje på muligheden for at kunne løbe i fjeldet. Og drømmen om langtur i fjeldet har nok altid været der. Mht drømmen om at løbe så langt, så kom det sig nok af at jeg havde læst om en svensker der gjorde det og jeg ville også prøve én gang at gøre noget helt vildt. En præstation. Men også det faktum, at det er et projekt som kræver meget forberedelse og træning. Det synes jeg også er interessant. Et mål og en præstation som ikke alle kan klare.
Det lykkedes så ikke i denne omgang, men måske kommer chancen igen. Hvis den gør, så tager jeg og prøver igen.
Jeg har lært noget af første forsøg og nogen ting vil jeg gøre anderledes anden gang. F.eks. vil jeg gerne have selskab på lidt mere af turen og så er der maden.
Maden var netop den store udfordring og det fungerede ikke for mig.
Når jeg løber, skal jeg bruge ca 4000 kcal om dagen. Det er mere end jeg er i stand til at indtage. Særligt når der ikke er mulighed for at proviantere. En anden gang må jeg finde på en anden kostsammensætning samt lave mit eget frysetørrede mad. Det er helt klart et punkt som jeg er nød til at snakke med nogen der ved noget mere om end jeg gør. Det siger sig selv, at manglen på mad bliver en stort problem, når den fysiske anstrengelse er så stor over længere tid. Måske var det også årsag til at jeg ikke kunne fortsætte. Jeg havde dog ikke kunnet forudse at jeg fik så svært ved at indtage det frysetørrede. Jeg plejer ikke at have problemer med det. Men igen, det er noget andet end at vandre og køre på ski.
Sig til, hvis du har andre spørgsmål eller det ikke var uddybende nok.