Kongen af Thule

Mere
7 år 6 måneder siden #27219 af René
Kongen af Thule blev oprettet af René
Det er heller ikke en stor hemmelighed, at Knud R. også er min store inspirator her i livet. Jeg har hele mit liv været optaget af hans livssyn og hans bøger. Han er for mig på mange måder et stort forbillede - ikke kun i det han opnåede, men i hans livsmod og livsappetit og den måde hans kærlighed og omsorg for alle kom til udtryk. Han er for mig den største dansker i moderne tid. Jeg har besøgt Knud R. højskole i Grønland og er med i Knud.R selskabet. Glæder mig at være sammen med dig her i næste weekend i sverige, så kan vi få snakket lidt Knud.
Følgende bruger(e) sagde tak: Ljunggren, Kaj

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
7 år 6 måneder siden #27230 af Kaj
Besvaret af Kaj på emne Kongen af Thule
Jeg var så heldig at besøge Knud Rasmussens hus i Dundas tilbage i 1987. Åbnede døren, og stod ansigt til ansigt med en fanger, som brugte huset til rejsehytte. Fangeren grinede over hele femøren, da vi stod der og kiggede på hindanden. Det smittede, så jeg grinte med.....så spurgte han "Tupilaq ?" og, jeg svarede selvfølgelig "ja, tak" .... det lille møde gjorde, at jeg har en Thulefanger med en harpun stående på hylden. Thulemanden er i fedtsten, og spyddet er lavet af træ. Det er et godt minde. Jeg skulle slet ikke have været til Thule, men, pga. dårligt vejr på St. Nord, måtte vi søge videre til Thule....og, det er jeg slet ikke ked af. Det blev et interessant besøg, inden jeg måtte tilbage til Slædepatruljen Sirius, hvor jeg havde lovet at tage et 3. år.

Venlig hilsen
Kaj

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.173 sekunder