Telte (ikke vandring) Polyester vs "polycotton"

Mere
4 år 10 måneder siden - 4 år 10 måneder siden #33018 af Fri, Luft og Liv
Hej

Til et 6 personers lufttelt (cirka 7x4m) har vi kikket på et telt som både findes i en polyester og en polycotton version. Vi er der hvor vægten allerede er deroppe, hvor det uanset hvad transporteres i bil.
Versionen med bomuld-polyester blandingen koster mere og er noget tungere. Omvendt lover alle den gode gamle røverhistorie om at det ånder og guld og grønne skove, henholdvis udvider og lukker sig og alt det der pjat.
Min første bekymring er dog at det bliver vådt og skal i tørrertumbler eller noget før at man kan komme videre...

Polyester versionen har HH på 6000 (vandsøjlehalløj), polycotten versionen har ikke oplyst noget HH, men er et tykkere materialet på lidt over 200/m2, mens polyester er på lidt over 100/m2 . Coating har jeg ikke kunne finde mere om, men begge skulle være både farve og uv resistent.

Alle siger at polycotton er koldere om sommeren og varmere om vinteren og larmer mindre ved blæst og regn. Jeg tænker at det mere er tykkelsen der selvfølgelig gør en forskel?

En stor del af teltet har store pvc(formoder jeg) vinduer, og der er mulighed for store områder med mesh for ventilation og flere ind/udgange.

Det vil primært være noget weekend tur, måske 1-2 gange om året en uge på en lille ferie.

Jeg er pt mest til en lettere, billigere og tør ren polyester version, og så må vi sørge for at få luftet ud.
Er der nogen der vil gøre indsigelser og mener at det er en stor fejl?
Sidste redigering: 4 år 10 måneder siden ved Fri, Luft og Liv.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.138 sekunder