Ny stor vandre rygsæk (Xenith 88 vs. Aether Ag 85)?

Mere
6 år 2 måneder siden - 6 år 2 måneder siden #30273 af Allan
Hej Outsite

Jeg vil have en ny vandrerygsæk, og den skal være stor... sidenhen vil jeg nok supplere med en mindre og let rygsæk.

Den skal kunne:
  • Klare turer på 10 - 12 dage i fjeldet, hvor jeg har "rigtig" (ikke frysetørret) mad med til tre-fire dage
  • Have plads til at jeg tager noget af min kærestes oppakning på kortere turer
  • Bruges om vinteren på fjeldski

Jeg har kigget på Osprey Aether AG 85 og Osprey Xenith 88. som begge sidder godt på ryggen, når jeg har prøvet dem i butikken. Jeg har dog nogle betænkeligheder, som jeg håber at I vil hjælpe mig med :)
  1. Er Aether AG's bæresystem for "spinkelt" til en 85 liter rygsæk? Den kan jo godt blive ret tung hvis den pakkes helt fyldt!
  2. Er side-åbningerne på Xenith besværlige at få ting/poser ind og ud af? Særligt sammenlignet med Aethers AG's J-formede lynlåsåbning på fronten?
  3. Vil Aethers net-agtige bæresystem være træls i sneen, da man risikerer at sne sætter sig fast i det, og køler en af når det smelter mod ens krop?
  4. Er Aether AG nemmere at pakke godt, altså med tunge ting inderst mod ryggen, fordi den har en (delvis) frontåbning?

Hvis du har erfaring med den ene eller begge rygsække, håber jeg du vil hjælpe med at afklare spørgsmålene. På forhånd tak for hjælpen :cheer:

Sidste redigering: 6 år 2 måneder siden ved Allan. Begrundelse: Tilføjet spørgsmål punkt 3 og 4, tilføjet manglende mellemrum.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #30277 af Sander
Hej Allan.
Har 88'eren. Den er jeg mega glad for. Den sidder som en drøm med selv stor vægt i sækken. Jeg har skraldet min for unødig ekstra lir (ishakke- holder, siddepude osv) og så er egen vægten på den nede i ca 2300g. Den største udfordring med 88'eren er at den optager plads i teltet mere end godt er bl.a pga hoftebæltet er "støbt/stift". Hvis man har teltplads nok, så er det jo ligegyldigt. Men i et 1 pers telt, så kniber det. Jeg kan dog vamt anbefale den alligevel. Jeg bruger min når jeg vil have trangia og "rigtig" mad med på turen...
Følgende bruger(e) sagde tak: Allan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #30278 af Doktoren
Jeg kan kun melde ind med Aetheren. Bæresystemet virker alt andet end spinkelt for mig. Faktisk modsat.
Jeg bruger aldrig J-lommen når først tasken er pakket. Når den er fuldt pakket er lommen meget besværlig at lukke. Mht. sne er mine erfaringer begrænsede, har ikke oplevet noget problem dog.
Jeg synes den er utrolig nem at pakke, og bruger da også lommen her. Kan desværre ikke sammenligne med Xenithen



Følgende bruger(e) sagde tak: Allan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #30279 af Molokai
Hej Allan

Jeg har desværre ikke nogen erfaring med de Osprey tasker du omtaler.

Men vil bare lige anbefale dig at kigge lidt på Deuters tasker. :)

Jeg har selv en Deuter Aircontact Pro 70+15.
spejdergear.dk/shop/deuter-aircontact-pro-1040p.html
Som jeg er rigtig glad for. Der kan være rigtig meget i, og det er en slidstærk og robust rygsæk der tåler tæsk og de ekstra kg.
Jeg har efterhånden udsat den for en del. (Masser af tæsk igennem tæt krat med torne og grene der sidder fast i rygsækken, en del kg på ryggen, saltvand i større og mindre grad, et par gløder og masser af røg, og en tur på røven/ryggen ned af en skrænt.) Den fremstår stadig som nærmest ny, dog lidt beskidt og stinker af røg. Men jeg har stadig ikke kunne finde nogle synlige skader/skrammer! :)
Jeg går selv tit med 20kg+ og nogle gange 25kg+, da jeg også er glad for at have ''rigtig mad'' med ud i naturen.
Den sidder rigtig godt på min ryg.
Deuter laver et stærkt og behageligt bæresystem, og materialerne de bruger er meget slidstærke. Det gør selvfølgelig også at rygsækken vejer lidt mere en dem du har kigget på. :)
Deuter har lavet en opdateret/ny model i 2016 tror jeg nok.
spejdergear.dk/shop/deuter-aircontact-pro-858p.html
Jeg har dog ikke erfaring med den nye.

Har også hørt en del godt om fjällrävens store rygsække. Har dog ikke selv nogen erfaring med dem, men de er klart noget jeg selv skal kigge mere seriøst på når jeg skal til at finde en ny vandre-makker! :D

Håber du finde det du søger
Jaris
Følgende bruger(e) sagde tak: Allan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #30280 af JensB
Hej. Jeg er godt tilfreds med min Xenith 88, som sidder fantastisk på ryggen. Man kan sagtens åbne den i siden og hive ting ud den vej og også skubbe dem ind igen samme vej, hvis man lige skal have fat i en lille ting. Når jeg pakker rygsækken, foretrækker jeg dog normalt at pakke ovenfra ned gennem toplommen, fordi jeg synes, jeg bedre kan styre, hvordan indholdet kommer til at ligge i sækken på den måde.

Jeg kender ikke Aetheren, så jeg kan ikke sammenligne!

Du er altid velkommen på min hjemmeside: www.jensesvandringer.dk

Til mine næste ture: jensesvandringer.dk/tamedpaatur.html
Følgende bruger(e) sagde tak: Allan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #30288 af Allan
Tak for svarene, jeg håber også at I vil hjælpe mig med nogle opfølgende sprøgsmål :)

Sander skrev: Jeg har skraldet min for unødig ekstra lir (ishakke- holder, siddepude osv) og så er egen vægten på den nede i ca 2300g.

Hvad er siddepuden? Tænker du toplåget som har en smule skum i sig?

Doktoren skrev: Jeg kan kun melde ind med Aetheren.

Vil lige afklare om det er den nye AG-udgave, eller den gamle (og 700 ish gram lettere udgave du har) :)

Doktoren skrev: Bæresystemet virker alt andet end spinkelt for mig

Hvor meget vægt vil du tro at du skal have i sækken, før du tænker at bæresystemet burde være mere polstret?

Doktoren skrev: Jeg bruger aldrig J-lommen når først tasken er pakket. Når den er fuldt pakket er lommen meget besværlig at lukke.

Interessant, da det netop er let-tilgængelighed af indholdet jeg savner i min nuværende taske.
Du bruger vel så lommen i lejren... er den den primære lomme her, eller er det stadig topåbningen og sovepose-åbningen som er dine foretrukne?

Molokai skrev: Deuter laver et stærkt og behageligt bæresystem, og materialerne de bruger er meget slidstærke. Det gør selvfølgelig også at rygsækken vejer lidt mere en dem du har kigget på. :)

Tak for forslaget, jeg vil nok kigge på Deuter en inden jeg køber, og måske også Gregorys Baltoro-modeller, men rygsækkens vægt er en del af overvejelsen, så derfor hælder jeg mest til Ospreys modeller.

JensB skrev: Man kan sagtens åbne den i siden og hive ting ud den vej og også skubbe dem ind igen samme vej, hvis man lige skal have fat i en lille ting. Når jeg pakker rygsækken, foretrækker jeg dog normalt at pakke ovenfra ned gennem toplommen, fordi jeg synes, jeg bedre kan styre, hvordan indholdet kommer til at ligge i sækken på den måde.

Tak, det var noget af det jeg har spekuleret på... er der problemer med at lukke tasken igen, efter brug af sidelommerne, som Doktoren beskriver?


Lige et spørgsmål til alle Xenith-folk: Hvor meget bruger I sidelommerne? Er det kun på tur når I skal bruge noget fra hovedrummet i pauserne, eller er det også når I skal finde dimser i tasken i lejren, når man ikke gider tømme den for at finde dimsen?
Gør stræklommen, og lommerne foran på Xenith, side-åbningerne lidt overflødige?... altså fordi man har de ting man har brug for at finde i en fart liggende i disse lommer (eller toplågets lommer)?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.247 sekunder