Ny stor vandre rygsæk (Xenith 88 vs. Aether Ag 85)?

Mere
6 år 2 måneder siden - 6 år 2 måneder siden #30289 af JensB
Stræklommerne i siden bruger jeg konsekvent til primært at have en vandflaske i hver (hvoraf den ene er tom det meste af tiden, undtagen hvis jeg skal bære vand til en overnatningsplads, hvor dette ikke findes) samt til evt. at stikke mine vandrestave ned i under rejse, hvor jeg ikke skal bruge dem. (Normalt fisker jeg let en flaske frem fra højre side, uden at skulle af med rygsækken og kan med lidt øvelse også få den lirket derned igen (via det hul, der sidder midt for). De andre to side- eller baglommer med lynlås bruger jeg til en hel masse småting, så jeg også hurtigt kan finde dem frem midt på en dagsetape, uden at skulle ned i hovedrummet. I bunden af hovedrummet pakker jeg sovepose, liggeunderlag, lagenpose, skiftetøj (den smule, jeg har) og middagsmad m.v., som jeg først skal bruge efter lejrslagning. Øverst i hovedrummet har jeg frokostmad samt evt. vindjakke og regnbukser en skumsiddepude m.v., som jeg kan få brug for at finde fem midt på dagen. Inderst i hovedrummet - ind mod ryggen har jeg undertiden sav og økse, som ligger bedst der. I toplommen pakker jeg min brænder samt gas, kaffe og toiletpapir m.v., så jeg hurtigt kan finde disse ting frem i en pause midt på en dagsetape.
I den bageste netlomme gemmer jeg normalt affald etc., som jeg oftest skal bære med, ind til jeg kommer til et aktuelt sted, hvor jeg kan slippe af med det. Evt. vanter, hvis temparaturen svinger i et leje, hvor det af og til bliver aktuelt at tage dem på. I de små lommer i hofteselen har jeg oftest mit lille kamera i den ene side og en håndkikkert i den anden, så jeg hurtigt kan finde den frem, hvis der lige passerer en interessant fugl el. lignende!

Jeg synes egentlig, det er smart med alle de små og større lommer, hvor jeg efterhånden har udviklet et system med, hvor jeg germmer de forskellige ting, så jeg altid ret hurtigt kan finde det frem.

Du er altid velkommen på min hjemmeside: www.jensesvandringer.dk

Til mine næste ture: jensesvandringer.dk/tamedpaatur.html
Sidste redigering: 6 år 2 måneder siden ved JensB.
Følgende bruger(e) sagde tak: Allan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #30295 af Allan
Tak for den lange beskrivelse!
Hvad med side-åbningerne... er de mest anvendelige på tur/i pausen, eller er de mere en lejr-ting?

På Aetheren skriver Doktoren at den J-formede lynlås-åbning er svær at lukke igen, når tasken er fuldt pakket, og jeg spekulerer på om det samme gør sig gældende for Xeniths side-adgange?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 2 måneder siden #30297 af JensB
Som jeg allerede tidligere har skrevet, kan man sagtens åbne sækken i siden og tage ting ud af siden og også stoppe dem ind igen den vej. Jeg synes bare ikke, jeg har så meget kontrol over, hvordan tingene kommer til at ligge i sækken bagefter. Da er det en fordel at pakke fra oven.

Jeg har ikke oplevet ikke at kunne åbne sidedørene; men teoretisk kan man vel godt proppe rygsækken så meget, at det bliver svært at.åbne dem!

Du er altid velkommen på min hjemmeside: www.jensesvandringer.dk

Til mine næste ture: jensesvandringer.dk/tamedpaatur.html
Følgende bruger(e) sagde tak: Allan

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
6 år 1 måned siden #30351 af Allan
Hej alle, og tak for hjælpen!
Jeg endte med at købe en Xenith 88 medium, og glæder mig til at få den afprøvet :)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.162 sekunder