× Skriv din artikel som et indlæg, så laver vi den om. Det er hurtigt og let.
Du kan skrive artikler fra vandretur, rutebeskrivelser, opskrifter på god mad, om hygge ture osv.

Om hunde og aber på vandreruten

  • sorenrv
  • Emne forfatter
Mere
3 år 8 måneder siden #1 af sorenrv
Om hunde og aber på vandreruten blev oprettet af sorenrv
Jeg er midtvejs i en tomåneders tur i Thailand, hvor mit hovedtema har været udendørsliv i diverse afskygninger, dog primært fokuseret på vandring i jungleområder. På dagens vandretur ”rundtur på Ko Phayam”, hvor en del hunde strejfer rundt, tænkte jeg, at jeg vil dele nogle personlige erfaringer med at håndtere møder i ”de varme lande” med hunde og aber.

Hunde
I en systematisk risikoanalyse indgår flere parametre, og en af dem er sandsynlighed. Jo større sandsynlighed for, at en hændelse indtræffer, det større risiko. Når man vandrer i ”de varme lande”, fra Sydeuropa over Tyrkiet til Asien, er der 100% sandsynlighed for, at man møder hunde, man ikke kender og ikke ved, hvordan reagerer. Dette bidrager til, at jeg anser hunde for at være den største dyretrussel på en vandretur i disse områder.

Jeg har i talrige situationer gennem årene håndteret møder med hunde på vandreruten på en måde, så intet ubehageligt er sket mig, men for et par uger siden uden for Bangkok blev jeg bidt to gange i anklen af en lille arrig køter, og det fik mig til at erkende, at jeg i netop den situation ikke havde fulgt mine egne råd. Så lad mig dele disse råd med jer.

Hunde er territoriale og bliver netop i ”de varme lande” avlet og skolet til at forsvare ejendom og kvæg. På den måde er en tilpas aggressiv hund jo et nyttedyr. Undtagen når det går ud over mig! Så hvad gjorde jeg forkert med det resultat, at jeg blev bidt? Jo, Jeg forsøgte med halvhurtige skridt at komme væk fra hunden, der kom løbende ud fra en ejendom. Jeg forsøgte at signalere, at jeg ikke var nogen trussel og næsten havde passeret. Wrong choice. Synet af bagsiden af mine ankler i halvhurtig bevægelse, går lige ind i hundens jagtinstinkt og signalerer ingen trussel mod hunden.

Ved mødet med en potentielt aggressiv hund har jeg erfaret, at det er best practice at signalere præventiv aggression. Front mod hunden, hænderne op over hovedet, som om du har noget, du kan kaste efter hunden, og træd gerne et skridt frem og sig en høj lyd. Træk dig straks derefter tilbage med fortsat front mod hunden, mens du ser truende ud. Dette har jeg bl.a. praktiseret dagligt i Goa, når jeg løb på stranden. Der tog jeg en håndfuld sand op og truede med, og det virkede hver gang. Hvis jeg blot løb videre, blev hundene mere og mere nærgående på en legende/aggressiv måde.

Jeg tror, nøglen til, at denne præventivt aggressive praksis fungerer, er, at disse hunde er vant til at få et par på skrinet af mennesker, så de ved, at den beskrevne adfærd kan være ubehagelig og smertefuld for dem selv. Det gælder om at etablere en terrorbalance, hvor det er mere attraktivt for hunden IKKE at angribe end at angribe.

Jeg har på vandreture, og især i Tyrkiet, mødt en del aggressive hunde, og har i disse tilfælde altid haft vandrestave ved hånden. Det kan virkelig anbefales. Vandrestave er perfekte til formålet, så uanset om du er til at vandre med vandrestave eller ej (jeg elsker at bruge dem), så er de værd at anvende, hvis du vandrer i terræn, hvor møder med aggressive hunde er sandsynlige. Med ”perfekte” mener jeg, at de ud over at være synligt truende for hunde også er effektive våben (lange og spidse), hvis din truende adfærd skulle vise sig ikke at virke efter hensigten.

Hvad mit hundebid angår, fik jeg excellent service gennem SOS International. Jeg blev sendt til at klassehospital i Bangkok, hvor jeg fik såret renset to dage i træk og blev sat på en præventiv antibiotikakur mod rabies. Jeg havde de tre anbefalede rabiesvacciner hjemmefra, men var blevet oplyst, at de reelt ikke gør, at man ikke får rabies. De køber én 48 timer til at komme i behandling på et hospital. 48 timer som kan være uvurderlige, når man trekker i junglen.

Til slut: Jeg havde faktisk peberspray med mig på min hundebidsgåtur, men erfarede at der ikke var tid til at hive den op af lommen og aktivere den. Så det var i situationen en gang falsk tryghed. Hvis peberspray skal kunne anvendes, skal man nok gå med den i hånden.

Aber
Min erfaring med møder (eller rettere forsøg på at undgå møder) med aber er fra Indien og Thailand. Min kone og jeg opholdt os to måneder i McLeod/Bhagsu og Rishikesh i Nordindien, og aber er nærværende begge steder. Jeg løb alene i bjergene umiddelbart nord for McLeod/Bhagsu og mødte på hver løbetur aber. Jeg undgik ubehagelige situationer, men havde ét close call.

Disse aber er som udgangspunkt ikke aggressive, men kan blive aggressive af primært to grunde. Hvis de oplever, hvad de ser som aggressiv adfærd fra en modpart, f.eks. et menneske, eller hvis de ser dejlig mad, f.eks. i et menneskes besiddelse. Så hvordan undgår man at trigge aggressiv adfærd hos en abe?
Hvis du møder en flok aber, opleve de det som ikke-aggressiv adfærd, hvis du går i en tydeligt bue udenom og undgår at vende ansigtet og blikket direkte mod dem. Se sidelæns væk, nedad, og med hovedet let nedadvendt. Og gå, løb ikke. Med andre ord: Forekom komplet uinteresseret og lettere underdanig. I praksis er det lidt af en balance, for samtidig med dette, ønsker du jo ud af øjenkrogen at følge abernes adfærd for at kunne konstatere, at din ikke aggressive adfærd har den ønskede effekt.

Denne praksis har virket på daglig basis for mig, og den blev daglig, fordi der på min løberute, i udkanten af bybebyggelsen, var en affaldscontainer, som var tilholdssted for en abeflok, og som jeg skulle passere for at komme ud på min bjergløberute.

Mit close call skete i skoven. Jeg løb på de lokale småstier, der forbinder bjerglandsbyerne med hinanden, og en morgen var jeg uopmærksom på, at en flok aber opholdt sig lige ved stien. Pludselig så jeg én abe ca. 5 meter væk, og den så på mig, udstødte én lyd, hvorefter 15 aber i løbet af et sekund var linet op i bevoksningen. Effektivt, må jeg sige! Nå, instinktivt drejede jeg fra stien og løb ud i skovbunden, som heldigvis på dette sted var okay flad, og jeg løb nok 150 meter uden at se mig tilbage, bange som ind i helvede. Da jeg vovede at se mig tilbage, var der fred og ingen fare, og jeg fandt i en bue tilbage til stien og fortsatte min løbetur. Det var skræmmende!

Mad! Når aber ser os mennesker med mad synligt fremme, så gør de det naturlige for dem. De tager det fra os. For at gøre dette udviser de gerne truende og aggressiv adfærd. Derfor er Rule No. 1 aldrig at have madvarer synlige, hvis du er i nærheden af aber. Rule No. 2 træder i kraft, hvis du ikke følger Rule No. 1 og bliver konfronteret med en eller flere aber, der ude efter din mad: Giv aberne din mad og se at komme væk, skaden er sket.

Jeg husker en situation ved et tempel på en bjergtop uden for Rishikesh, hvor min kone og jeg var taget hen for at se solopgangen. Vi havde købt morgenmad med, der skulle nydes deroppe. Yeah, right! Vi satte os (naivt) ved nogle borde og tog brød, bananer og juicebrikker frem. Og der var så aberne, som helt tydeligt vidste præcis, hvor de skulle vente for at snuppe dumme menneskers dejlige morgenmad. De kom ud af træerne og ned på bordet, tydeligt truende med blottede tænder og i et betragteligt antal. Vi rejste os og overlod lettere chokerede måltidet til aberne. Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis vi havde holdt fast, men jeg er overbevist om, at vi var blevet de små i en sådan konfrontation. En ret sej detalje var at se en af aberne erfarent tage juicebrikken, hakke hul i med sine hjørnetænder og vellystent slubre juicen i sig. Det var bestemt ikke første gang, den havde tømt en juicebrik.

Jeg håber, at disse råd og små anekdoter kan være til nytte for jer ude på vandreruten. Og hvis nogen finder "endlösung" for at undgå myggestik, vil jeg være meget taknemmelig. Her i Sydthailand bliver jeg ædt af myg, også selvom jeg sover under myggenet. Oh well, myg er trods alt at foretrække frem for aggressive hunde og aber.

Følgende bruger(e) sagde tak: Ennamaria, mearleth

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

  • Ennamaria
  • Ennamaria's profilbillede
Mere
3 år 8 måneder siden #2 af Ennamaria
Besvaret af Ennamaria på emne Om hunde og aber på vandreruten
Meget velskrevet og underholdende indlæg med nyttige observationer og gode råd - også for os, der ikke vandrer blandt aber, men kun møder hunde med forskellig utryghedsskabende adfærd. Tak for at dele dine erfaringer med os!

Venlig hilsen
Ennamaria/Susanne

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.104 sekunder