See the Ultra Light!!

Jeg har lige - på udsalg - købt et par Merrell Tough Glove. Det er meget lidt polstrede sko, beregnet til såkaldt barfodsvandring. Idéen i det (udover at producenterne kan sælge mere til flere) er, at du langsomt og over tid optræner fodens muskler, og får fodens naturlige funktion tilbage.

Mit problem, når jeg tager på vandring er, at jeg sjældent når at træne inden. Jeg har en o.k. grundform, går jævnligt ture i den lokale skov - men der er altså pokkers til forskel på at gå på skovveje og græsklædte stier, og pludselig gå 300 m op og ned og på sten og skråninger.

Så jeg bliver ofte træt og lidt overbelastet - 7-9-13 aldrig noget, der har hindret mig i at fuldføre mine ture, men kan opleve at ankler og knæ hæver lidt.

Træning er vejen frem

Når det så er sagt, er fodtøjet vigtigt - det skal passe, og det skal støtte. Mange gode sko (og støvler) er lavet med en dyb hælcup, der hindrer foden i at glide rundt. Så føler du virkelig du står stabilt, hvis du samtidig har en god sål, der ikke glider.

Hej Ping
Er selv gået over til salomon quest 4d gtx, er et par hundrede gram lettere end island pro men stadig meget torsionstive, ingen prob med dem overhovedet fin ankel støtte.
Er samtidig en lille 500 kr billigere, så også lettere der.
Det eneste man skal være opmærksom på er at man nok skal op 2 nummer iflg dansk standard, forhandles hos bjergkæden og spejdersport bla.
Så de er værd at tage et kig på

PingHansen skrev:

Quest skrev: Støvler eller trailrunners?

Jeg var godt og grundigt træt af tungt fodtøj, og har i det hele taget problemer med at finde fodtøj der passer. Derfor tog jeg af sted på min Camino iført et par bedre løbesko.

Det gik faktisk rimeligt, og i begyndelsen var det eneste problem , at fødderne gled helt frem i skoen når jeg gik ned ad bakke, med resulterende vabler på tæerne. Det var nu ikke det store problem.

Efterhånden kom jeg frem til Saint Jean PP, og begyndte opstigningen. Stadig ingen problemer, og jeg lykønskede mig selv for at være sluppet for de tunge støvler.

Men er man kommet op, så skal man som regel også ned igen.

Nedstigningen mod Roncevalles er temmelig stejl, så jeg gik igen på tærene. Men samtidig viste nedstigningen sig at være hård ved anklerne, så det varede ikke længe før den ene ankel begyndte at hæve. Ikke fordi jeg vred om, men generel belastning fra nedstigningen.

Nå, den var da til at gå på, så næste dag gik jeg videre. Dagen bød på mere nedstigning, godt nok ikke lige så stejl som dagen før, men terrænet var mere ujævnt, så jeg gik ikke så godt da jeg kom til Zubiri. Dagen efter lod jeg mig transportere til Pamplona, hvor jeg blev i to nætter på grund af foden. Der købte jeg en støttestrømpe, der hjalp en del.

Efter de to overnatninger havde jeg fået nok, og gik videre. Terrænet op til, og især ned fra, Alto del Perdón, gav lige min ankel et skud mere for boven, og om natten havde jeg ondt i den.

Næste dag var den dog ikke værre, end at jeg kunne gå videre, og den var snart gået varm, men da jeg kom til Estella, kunne jeg godt mærke, at den var gal. Det kunne jeg så sandelig også om natten, hvor jeg måtte tage piller for at sove. Problemet var nu udvidet med en trykskade på forfoden.

Næste dag bestilte jeg flybillet hjem - og det var min læge glad for. Det er ni dage siden, og jeg må stadig ikke have sko på.

Morale: brug fodtøj med god støtte i uvejsomt terræn..

Ved at bruge ordentligt fodtøj kunne jeg ikke blot have sparet mig selv for vabler på tæerne, men ville med stor sandsynlighed også have undgået problemerne med anklerne.

Og det var ikke på grund af tung oppakning, for jeg var på det tidspunkt nede under syv kilo totalt.

Jeg er nu solidt plantet i støvle lejren, og sparer sammen til et par Meindl Island wide - og et par specialindlæg - for jeg vil f.g. mig af sted på Caminoen igen.

Det kender jeg godt. Din læge må have fortalt dig at det er en overbelastningsskade. Mange nye løbere oplever det, fordi deres løbesko ikke passer til deres fødder eller fordi de starter for hårdt ud. Har selv prøvet det, for nylig med fodtøj der ikke ville det samme som jeg. Så jeg ved hvad du mener. Blev sgu noget bekymret over om jeg havde en seneskedehinde betændelse eller tennisalbue i anklen. Vi har tidligere, mens du var på Caminoen vidst nok (og velkommen hjem for øvrigt) fortsat lidt af debatten om at træne og opbygge først musklerne, så sener og til sidst lade knoglerne styrkes med belastningen, før man springer ud i de lange ture med let fodtøj. Det er igen en skill, noget man kan opbygge og lære. Vores fysik er jo egentlig opbygget til ikke at have sko på overhovedet, men vi er nok blevet forvent med sko og ankelstøtter??

kelberg skrev:
Er selv gået over til salomon quest 4d gtx, er et par hundrede gram lettere end island pro men stadig meget torsionstive, ingen prob med dem overhovedet fin ankel støtte.
Er samtidig en lille 500 kr billigere, så også lettere der.

@ kelberg
De ovennævnte fungerede godt, og på højde med Jens´ og Ljunggrens støvler??
Hvad med at holde fødderne tørre? Jeg tror mine fødder ville svede sig halvt ihjel.

Har gået en del km i dem efterhånden, og ingen prob med vabler eller lign.
Er mindre glatte end island pro på våde sten så + på den konto, jo er varmere end en sko, men hellere 2 par sokker på med uld i minium den ene virker bedst med hensyn til fodsved for mig.
Normalt ingen prob med vand i støvle, men som følge af en tur i vandet over støvleskaft da en turfælle skulle hjælpes over er det svært at gå en goretex membran tør i konstant regn og vand, men lykkes da til sidst.
Så konklusion pt er den bedste støvle jeg nogensinde har gået i , har hjemme ville jeg sagtens kunne vælge en sko til en let sommertur en weekend istedet hvis det er på normale skovsti og lign.
mvh Kim

danboron skrev: Ja, for nogen er det en religion. (Godt, eller skidt?)

For mig er det absolut ikke en religion, men som du har skrevet i andre tråde en skør hobby.

danboron skrev: En diskusion, om UL er fanatisk eller ej, hjælper ikke nogen.

...Og jeg kan forstå at den hobby jeg dyrker, for nogen virker ekstrem? Er nok, med tiden, blevet blind for at andre kan opfatte det sådan, som gramende gradvist er blevet mindre. Måske fordi mange internationale Ultralight backpackere har bløde værdier. Alle "almindelige" vandrere jeg har mødt er blevet imponeret og har været positive. Det er fjeldfolk jo som regel Positive og åbne!! Den direkte menneskelige kontakt spiller meget ind. Vi kan se hinanden.

Alle forsøger at spare vægt på den ene eller anden måde. "Alting med måde", syntes at være den gennemgående vægring. Det er meget dansk't. Og lidt "typisk" for outsite-debatten ind imellem, sagt uden at ville fornærme nogen. Der bliver også jantet, og i ved godt hvem i er, jer der gør det . Men verdens kommunikative afstande er blevet mindre med nettet og flyrejser og der rækker jantevanten ikke ud.
Less is more. Hele min livsstil bærer i det hele taget præg af en enklere leveform, det som nogen syntes er så moderne kaldet "Simple living".

Hvad angår mit helbred, hvad enten i ønsker det godt eller ej: Kan godt lide at have styr på tingende. Er en sikkerhedsfreak - ikke en kontrolfreak.