Vinder af Alene i Vildmarken 2017: Jon
"Stort tillykke med sejren Jon, det var velfortjent". "Tusind tak skal du have". En meget beskeden jyde (som de er flest) er i den anden ende af røret. Jeg har glædet mig til at tale med årets vinder af "Alene i Vildmarken". For hvad er det der driver værket når alle tanker er kulsorte, hvad kan holde savnet til nære og kære nede og hvordan fjerner man trænget til al anden mad end fisk, fisk og mere fisk.
Og fisk havde Jon nok af og tallene taler sit tydelige sprog. "Jeg havde faktisk så mange fisk at jeg kunne sende lægen hjem med en pose fuld hvis jeg ville". Hvis man ser på hvor mange fisk Jon fangede i forhold til sine konkurrenter, så er der ingen der kommer i nærheden. Han havde dog forberedt sig hjemmefra.
"Min far var erhvervsfisker og jeg har selv været lystfisker altid. Det at fiske med net er slet ikke ukendt for mig". Jon havde også fuldstændig styr på forberedelserne på dette. "Det er 70-20-10 princippet. Det var sådan jeg prioriterede min tid. 70% fiskeri, 20% andet arbejde og 10% hygge. Hvis man ikke får mad, så er man der ikke mere, så det var for mig meget meget vigtigt".
Alle billeder er screenshot fra Alene i Vildmarken programmet.
Lægen kiggede forbi hver uge og det var 10 minutter hvor Jon talte uafbrudt. "De første 5 minutter talte jeg uafbrudt og de sidste 5 fløj af sted. Når lægen tog væk igen, havde jeg slet ikke fået min dosis andet menneske opfyldt endnu". Det var faktisk lidt svært at se den eneste menneskelige kontakt forsvinde væk i båden, men her havde Jon også opskriften: "Jeg gik en lang tur og fik styr på tankerne og mit fokus tilbage".
Kan du overleve i vildmarken? Så tilmeld dig lige her!
Forberedelsen
Jon virker utroligt fokuseret og afklaret med sin deltagelse. Det er en fornøjelse at høre om alle forberedelserne som Jon og hans familie har gjort sig op til deltagelsen i årets Alene i vildmarken tur. Foruden selv at skulle gøre sig klar til udfordringerne, var fokus også på Jons familie og hvordan de skulle have det mens han var af sted. Og dette giver Jon en stor fordel. Det viser igen at det at have baglandet 100% i orden, virkelig er vigtigt. Noget mange andre deltagere også falder på.
Jon er tidligere soldat og har en præcision der kan gøre de fleste misundelige. Det samme gælder når han lige skal samle sig selv op til dagens gerninger. Han kan godt være lidt brugt fra dagen derpå, men han formår at komme af sted og får ordnet det der skal ordnes.
"Vi gik rundt nogle dage i basecampen deroppe og forberedte os. Der kunne man mærke hvordan de andre deltager havde det og vi kunne dele lidt erfaring. Der lærte jeg også at friluftsliv ikke bare er frilutsliv. Der er f.eks. de her Bushcraftere der åbenbart går op i at lave alt muligt håndværk." Jon mener dog at de kunne havde fisket lidt mere, hvis de ville overleve i naturen.
Der var dog en ting han ikke kunne forberede sig på:
"Jeg er jo gammel soldat, så jeg havde forventet en måned i mudderet uden alt for meget mad, og en sand kamp for overlevelse. Det kom dog slet ikke, jeg havde jo masser af fisk. Det var faktisk på en måde stressende".
Madpakke og fødselsdag
Jeg havde tidligt satset på Christian og Jon. Allan kom godt igen og sluttede meget flot. Christian havde den klare fordel at han var aktiv med vandreture, der giver energi og nogle mål i en hverdag der ellers kan blive triviel.
Det viser sig dog at Jon hver dag "smurte en madpakke og forlod lejeren kl. 11 for først at komme tilbage ved en 16-17 tiden". Det ser man ikke meget i programmet, men havde man set det var Jon nok også en tydligere vinder langt tidligere i programmet. Bevares, Christian gjorde bestemt en meget hæderlig figur.
Der er dog noget der kan få den fokuserede ex. soldat lidt i knæ:
"Det er først da min datter har fødselsdag og det begynder at gå nedad bakke for mig. Det var virkelig hård". Det kan alle os med børn nok sætte os ind i. Og at der kort efter også er bryllupsdag er næsten ren tortur. Det er meget imponerende at Jon klare dette men "jeg havde jo forberedt mig inden. Jeg havde bestilt en gave til min datter og blomster til min kone. jeg vidste jo at jeg ikke ville være hjemme på det tidspunkt" siger en meget sikker Jon i telefonen.
"Hvor fanden har du det fra?"
Da teamet endelig henter Jon, er de overrasket over hans lejr. Hvor havde han f.eks. brændeovn og øl fra?
"Jeg kunne sidde i T-shirt inde i lavvuen, ligegyldigt hvilket vejr det var udenfor". Dog bliver det -25 C 14 dage efter de er kommet hjem: "Der skulle jeg nok have isoleret lidt bedre for at holde varmen der".
Hjemme igen
En anden ting som Jon heller ikke kunne forberede var hjemkomsten. "Jeg må jo nok indrømme at jeg er en anden end da jeg tog af sted. Jeg prioritere helt anderledes nu og kan bedre se tydeligt. Ubetydelige ting betyder intet mere. Familien er utrolig vigtig og min kone og jeg har det utroligt godt, på trods af at vi også havde det fint før jeg tog af sted.
"Jeg havde den tanke at jeg skulle hjem og fokusere meget mindre på hverdagen, men den kommer hurtigt snigende igen. Regningerne skal jo betales".
Det er svært at gengive den inspirerende samtale med Jon, men jeg må sige at jeg ikke skulle dyste mod ham i vildmarken. Det er meget fortjent at Jon står som vinder af "Alene i Vildmarken" og vi ønsker Jon mange gange tillykke med sejeren. På torsdag har du mulighed for at chatte med Jon på DR, hvis du vil vide mere.
I næste uge har vi et interview med den flotte holder af andenpladsen: Christian. Glæd dig, det bliver også inspirerende.
Har du selv mod på at prøve kræfter med at være alene i vildmarken, så se her...