Istid og dødishuller

Først lidt om skoven. Bidstrup Skovene er statsejede og ligger ca. 20 km sydvest for Roskilde. I skoven er der mulighed for overnatning ved flere shelterpladser og bl.a. også mulighed for vandring, ridning og mountainbiking.

Nu lidt om tiden. Vi skal ca. 11.000 år tilbage. Her sluttede den seneste istid, Weichsel. Forestil dig, at størstedelen af Danmark er dækket af 2-3 km tyk gletsjer-is. Kun den sydvestlige del af Jylland er isfrit. Det første, der møder øjet i skoven, er det kuperede terræn og de mange lavninger – nogen våde, andre tørre. Vi står altså her, i Bidstrup Skovene, i et område, hvor landskabet tydeligt er præget af istiden.

I Bidstrup Skovene ligger Helvedeskedlen. Navnet i sig selv indbyder til et besøg. Til trods for mange mytiske fortællinger om overtro og ofringer til Hel netop her, så er der en helt naturlig forklaring på, at Helvedeskedlen ser ud, som den gør. Helvedeskedlen er et massivt dødishul. Dødis refererer til is, der er knækker af gletsjer-fronten. Processen for skabelse af dødishuller kan kort forklares således:

En stor isblok knækker af gletsjeren ⇒ Isblokken (dødisen) synker ned i det våde underlag ⇒ Isen dækkes og isoleres af sedimenter og er derved lang tid om at smelte ⇒ Den omkringliggende jord vil over tid sætte sig ⇒ Dødisen smelter til sidst og vil efterlade et hul/ en lavning i landskabet.

Det er svært at få rigtig gode og vellignende billeder af dødishuller i naturen, men jeg vil alligevel dele et par billeder fra vores tur. Her fra bunden af Helvedeskedlen. På billederne får man et klart indtryk af, at vi går i en fugtig dal med mange vandhuller – et typisk kendetegn for dødishuller.

Hvis du har lyst til at vide mere om landskaber skabt af is eller lyst til selv at tage ud og finde dem i virkeligheden, så kan du læse mere her: http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Danmarks_geologi/Danmark_(Landskabets_dannelse) 

Her er en kort guide til, hvad du kan kigge efter:

1. Undersøg det område, du vil gå i, gerne på et topografisk kort, så du får en fornemmelse af landskabet.
2. Husk, at meget dansk natur er påvirket af landbrug, skovbrug og infrastruktur.
3. Husk, at skoven har træer; det lyder måske banalt, men de kan godt tilsløre det egentlige relief.
4. Husk, at visse landskabstyper ligner hinanden. En ås og en randmoræne kan fx være meget svære at adskille. Det kræver øvelse, et landskabstypekort og i visse tilfælde en jordprøve.

Artiklen er skrevet af Line Friberg, der var i praktik hos Outsite. Hun kommer fra uddannelsen Paul Petersen: https://www.paulpetersen.dk/. Line har også en baggrund som lærer.