Anbefaling af cykeltrailer

Mere
11 år 2 måneder siden #7716 af Katharina
Hej

Så er vi begyndt at tænke sommerferie. Sidste år var vi på vores første cykelferie - vi var afsted en uge - og vi fragtede vores bagage på/med en brugt cykel trailer ala den model man kan få i T-Hansen og Harald Nyborg og nogle lånte cykeltasker.
Vi havde problemer med cykeltraileren - efter første dag måtte vi skifte dæk og resten af turen gik kuglelejerne langtsom - så vi til sidst måtte bruge en masse olie for at vognen ikke skulle pive højt hele tiden:)
Udover cykeltraileren har vi en Cougar 1 med til vores dreng - vi kan have lidt bag på vognen, men er begrænset.

Så det gode spørgsmål er - hvilken trailer skal vi købe :) ?

Alternativ skal vi bruge penge på ordentlig cykeltasker - og fylde begge cykler op med cykeltasker.

Vores egen tanker mht. at vælge trailer frem for cykeltasker - er at soveposer og telt fylder en del volumenmæssig.

Vi synes det lidt er en balance mellem den optimale løsning og så økonomi, da vi formentlig kun kommer til at bruge trailer/tasker 2-3 uger om året indtil at mindste mand selv kan vandre.

Vi har planer om 2 uger på cykel - Silkeborg-Randers-Hadsund-Østkysten-Limfjorden-Aalborg - Silkeborg - sådan i grove træk:)

Så hvad er den optimale løsning for os?

Gerne bonus info om cykelferie med en livlig fyr på 2,5 år - sidste år sov han en del, når vi cyklede - men spændt på hvad vores rytme bliver i år.

http://gallery.lwh.dk/main.php?g2_view=core.DownloadItem&g2_itemId=37086&g2_serialNumber=2

http://gallery.lwh.dk/main.php?g2_view=core.DownloadItem&g2_itemId=37014&g2_serialNumber=2

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden - 11 år 2 måneder siden #7723 af Terje
Besvaret af Terje på emne Anbefaling af cykeltrailer
www.cykelpartner.dk/cykelanhaenger-med-e...urney_TP-TTR-01.html

minder meget om den legendariske BOB-cykelanhænger.

Ups.: OBS!! Traileren kan KUN bruges til cykler med quick release.

Se min hjemmeside
fjeldvandrer.dk/
Sidste redigering: 11 år 2 måneder siden ved Terje.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden #7729 af JK
Besvaret af JK på emne Anbefaling af cykeltrailer
Et billigere alternativ:
www.amazon.co.uk/Trailer-Bicycle-Pannier...Single/dp/B008YV1WZO

Men hjullejet er nok ikke af den bedste kvalitet, sammenlignet med BOBen, kurven er lidt mindre og kan pakkes sammen - ellers er der ikke den store forskel... udover prisen ;)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden #7761 af Kris
Besvaret af Kris på emne Anbefaling af cykeltrailer
Hej

Jeg har selv en BOB Ibex ( Link til en forhandler )

Jeg har været på cykelferie i Norge og DK primært på grusveje (af mere eller mindre god stand).

Det eneste negative jeg kan sige med traileren er, at det selvfølgeligt giver lidt mere vejmodstand.

Super fedt grej !

Mvh: Kris

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden #7768 af Katharina
Besvaret af Katharina på emne Anbefaling af cykeltrailer
Hej

Tak for hjælpen alle sammen.

Vi endte med at købe en cykeltrailer fra amazon - se link ->

www.amazon.co.uk/Skiiddii-Single-Yellow-...id=1359893282&sr=8-3

Den har fået ok anmeldelser - og ved at købe den allerede nu - regner vi med at få den testet - så må vi se om det var et for billigt købe eller ej.

Hvis I har et bud på rummelige cykeltasker - der er nemmere at tage ting ud og ind af - hører jeg det også gerne:)
Vi har gode vandtætte pakposer - så om de ikke er 100% vandtætte er ikke afgørende - kan se at der er nogle forskellige på spejdersport, der virker nemme og praktiske - men også ret dyre - modsat virker de billige jeg kan finde - ret uhandy - så mon der også er en kvalitet midt i?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
11 år 2 måneder siden #7779 af NRE
Besvaret af NRE på emne Anbefaling af cykeltrailer
Hej Katharina

Jeg har egenlig fravalgt Outsite.org, da den meste debat primært handler om vandreture, men der findes faktisk ikke alternative web-sites, når ens interesse er turcykling, og når nu du kommer med et udspil omkring cykelferie, så fortjener du at få nogle kvalificerede svar.

Jeg er den ene halvdel af et ægtepar, som er 100% cyklister, vores ferier forgår naturligvis altid på cykel, og vi har rigtig mange års erfaringer, da vi gennem et langt liv har slidt de danske landeveje tynde, med vores cykler.

Det er vores erfaring, at man sagtens kan optimere ens bagage, så den kan pakkes i et par cykeltasker, og ovenpå disse. Vi har hver et sæt cykeltasker fra Spejder Sport, de er ikke vandtætte, men taskerne har et regnovertræk, vi kompleterer denne løsning ved at pakke vores tøj i plastikposer, og vi har aldrig oplevet, at vores tøj er blevet vådt.

Vores soveposer er pakket i en Höglöfs drybag, som er 100% vandtæt, så de bliver med garanti aldrig våde.

Vores telt er et Fjällräven Sjangeli, det vejer knap 4 kilo, og det kan sagtens være på bagabæren, oven på cykeltaskerne. I teltet er der rigeligt plads til to personer, og det kan med god vilje rumme tre voksne, eller to voksne + to halvstore børn.

Man kan sagtens finde 2 personers telte, som er meget lettere, men de er ikke nær så komfortable og robuste. Fjällräven Sjangeli er i øvrigt et fire sæsoners telt. Et let sommertelt behøver ikke at veje mere end 2 kilo.

Derudover har jeg en styrtaske, i den har vi pakket det, som vi gerne vil ha' lige ved hånden på cykelturene.

Du / I kan se et billede af vores cykler med fuld oppakning på dette link - www.mediapix.dk/oversigt/mennesker_&_mil..._cykelferie-661.html

Vi har også en cykelanhænger, og den gør, at der er plads til, at jeg både kan medtage mit fotoudstyr og videoudstyr på vores ture. Men det er ikke alle cykelture og ferier, hvor vi medtager vores cykelanhænger, da vi godt kan pakke alt til en 3-ugers ferie på cyklerne, man kan jo altid vaske undertøj og strømper undervejs på turen.

Vi bruger også cykelanhængeren i det daglige, til transport af alt muligt, som fylder og vejer mere end at det kan pakkes på cyklen.

Hvis man har børn, så vil en cykelanhænger helt sikkert være et must, da det medfører et større behov for plads til bagage.

Vores erfaring er, at man skal gå efter kvalitet, når man vælger en cykelanhænger, billige cykelanhængere er tunge, har dårlige hjul og lejer, og de får hurtigt en masse skavanker.

Den cykelanhænger, Skiiddii Single Wheel Yellow Bag Cargo Bike Trailer, som der linkes til i denne tråd, den vejer 8,2 kilo, og dens tilkoblingsbeslag kan ikke hurtigt flyttes mellem to cykler, så det er ikke nemt at skiftes til at cykle med den.

Vi er efter et par forsøg med billige cykelanhængere landet på en Burley Nomad, den vejer kun 6,5 kg, og så kan man endda spare ca. et halvt kilo, hvis man undlader at montere den ekstra bagebærer. Burley Nomad kræver kun et meget enkelt og billigt tilkoblingsbeslag.

Burley Nomad er virkelig kvalitet fra A til Z, og jeg er ikke bange for at gi' den nogle gode anbefalinger.

shop.dcf.dk/Default.aspx?cid=78&ino=1091
www.burley.com/home/bur/page_454/nomad.html

MVH
NRE

Følgende bruger(e) sagde tak: HEF

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.159 sekunder