En lille bøn til MTB-folket

Mere
9 år 8 måneder siden #12583 af LHL
Besvaret af LHL på emne En lille bøn til MB. folket
Det er jo altid et følsomt emne om der er nogen som har mere ret til naturen end andre, det er der selvfølgelig som udgangspunkt ikke.

Men almindelig hensyntagen og sund fornuft bør gælde for alle.

Jeg kører også selv på MTB en gang i mellem i skoven (eller mere korrekt, så cykler jeg en tur i skoven på min MTB :) ), men altid under hensyntagen til gående. I min lille lokale skov er der 2 kategorier af stier, store vedligeholdte stier med grus på og så de mindre skovstier som blot er et spor på jorden.

På de store vedligeholdte må alle færdes, også heste - men på de små skovstier må der kun rides på et lille tydeligt markeret udvalg, da hestene forvandler stien til et mudderspor. Det samme gør MTB'er, men desværre er det kun ganske få skovstier som er markeret med cykling forbudt.

Jeg ville også klart foretrække, at det kun var på et lille udvalg af skovstierne som måtte køres MTB - men problemet er ikke så stort, da skoven ligger langt fra større byerne, og man møder flere heste end cykler på en typisk tur.

mvh Lars

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 8 måneder siden #12584 af Jens
Besvaret af Jens på emne En lille bøn til MB. folket
Jamen Lars er det ikke sådan at MTB'er faktisk kun må køre på GRUSstierne MEDMINDRE andet er markeret?

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 8 måneder siden #12585 af LHL
Besvaret af LHL på emne En lille bøn til MB. folket
Godt spørgsmål, Jens !

Jeg ved ikke, det giver jo god mening hvis det er sådan.

Men i min lokale skov er der kun nogle steder hvor det er markeret at man IKKE må cykle. Så hvis der er en sådan regel (at det er forbudt medmindre eksplicit skiltet tilladt), så giver disse cykling forbudt skilte ikke rigtig mening.

Håber nogen kender reglerne og kan svare.

Personligt så cykler jeg i ganske adstadigt tempo, og kun når det er tørt, fordi jeg gider ikke gøre cyklen ren, så jeg opkører ikke stierne. Jeg har også ganske almindeligt tøj på, ikke nogen stramtsiddende catwoman dragt :cheer:

mvh Lars

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 8 måneder siden #12586 af LHL
Besvaret af LHL på emne En lille bøn til MB. folket
Jeg Googlede det lige og fandt på
www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Ak...tainbike/Vis_hensyn/

MTB-kodeks
Alle mountainbike-ruter i statsskovene er åbne 24 timer i døgnet.
]Men husk disse otte enkle guidelines for MTB-kørsel i Naturstyrelsens skove:
  • Sæt farten ned, når du møder andre skovgæster.
  • Gør roligt og venligt opmærksom på, at du gerne vil forbi.
  • Skræm ikke dyrene og værn om træer og planter.
  • Undgå at køre på ridestier, skispor og de afmærkede vandreruter uden for skovvejene.
  • Kør aldrig i skovbunden uden for de officielle MTB-spor.
  • Kør ikke på fortidsminder - gravhøje, hulveje og stendiger m.fl.
  • Smid ikke dit affald i skoven.
  • Afpas altid din hastighed efter forholdene; færdselsloven gælder også i naturen.

FAKTA: Sådan er reglerne
Reglerne for cykling i de danske skove har Folketinget fastsat i naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelsesloven fastslår, at du som udgangspunkt gerne må cykle på skovveje og skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel (i private skove dog kun fra klokken seks om morgenen til solnedgang).

Loven fastslår på den måde også, at du ikke må cykle andre steder i skoven. Det vil sige, at du hverken på en almindelig cykel eller på MTB må cykle i skovbunden, på dyreveksler, i klitter eller på stendiger og lignende. Det betyder så også, at du ikke må lave dine egne MTB-spor i skoven.

Når du alligevel må cykle i statskovene på de afmærkede MTB-spor i skovbunden, skyldes det, at vi i Naturstyrelsen har valgt at benytte en bestemmelse om, at ejeren kan give skovgæster lov til mere, end hvad der er fastsat i de generelle lovbestemmelser.

Husk, at færdselsloven også gælder i skoven! Det vil bl.a. sige, at din hastighed altid skal afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den almindelige højrevigepligt gælder også.


mvh Lars
Følgende bruger(e) sagde tak: Milho

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 8 måneder siden #12587 af tohmahawk
Her reglerne;
Naturbeskyttelsesloven fastslår, at du som udgangspunkt gerne må cykle på skovveje og skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel (i private skove dog kun fra klokken seks om morgenen til solnedgang).

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 8 måneder siden #12588 af LHL
Besvaret af LHL på emne En lille bøn til MB. folket
Og for at fuldstændiggøre billedet, så er reglerne for ridning her:

Ridning i offentlige skove

I offentlige skove må du normalt ride i skridt, trav og tølt på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje, der er bredere end 2 1⁄2 meter, samt på andre veje, hvor det ifølge skilte er tilladt.

Der må også rides i skovbunden. Dog ikke i områder med nye planter og unge træer. Og selvfølgelig heller ikke på gravhøje og andre fortidsminder eller skovens marker, indhegninger mv.

Ejeren har mulighed for - ved f.eks. at sætte skilte op - at lukke udvalgte skovområder for ridning.

For Jægersborg Dyrehave gælder særlige regler for ridning uden for ridestierne. Her må du i perioden 15. maj til 1. august, hvor hjortene får kalve, ikke ride i terrænet.

Det er Skov- og Naturstyrelsen, som administrerer de statsejede skov- og naturområder. Skov- og Naturstyrelsen har lavet en række foldere om ridning i statens skove og natur. Folderne kan downloades som pdf-filer via Hestefagbogen under Statsskov.

Ridning i private skove

I private skove er der ikke almindelig adgang til ridning. Ejeren bestemmer om og hvor ridning er tilladt. Hvis der ikke er sat skilte op, må du dog ride på private fællesveje, som fører gennem skove.

Så reglerne for ridning er faktisk meget mere restriktive end for cykling . . . ved ridning gælder der den regel Jens beskriver, at det er forbudt at ride på andre stier end asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje, medmindre det eksplicit er skiltet tilladt. Og det er forbudt i private skove, medmindre eksplicit tilladt.

I statsskovene må man gerne ride i skovbunden, men man må ikke cykle i skovbunden.
I statsskovene må man gerne cykle på de små skovstier, men man må ikke ride på disse stier.

mvh Lars

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.230 sekunder