Fjällräven Kajka Jr
I Fjällräven Kajka Jr er der plads til en sovepose, et liggeunderlag og lidt snacks/bamse/div. Det var vigtig for mig, at rygsækken kunne indeholde nok til, at min datter Drine fik følelsen af at “bære sit eget grej”, dvs. sovepose, hovedpude, bamse, kniv, pandelampe, service og div. andre småting. Vi havde et dobbelt liggeunderlag med, så det slæbte jeg, men ellers ville der være plads til et liggeunderlag, hvis man tog andre ting ud. Der er også plads til drikkedunk i siden af rygsækken.
Rygsæk | Kajka Jr |
Vægt | 894 gram |
Materialer | 600D polyester |
Kapacitet | 20 liter |
Vandafvisende | Ja |
Pris | 899,- |
Test af Fjällräven Kajka Jr
Rygsækken sidder godt på Drine, og mit bud er, at den vil holde 4-5 år endnu til hende. Den er dog ikke slidt om 4-5 år, så den kan sælges videre eller gives videre til næste generation. Fjällräven siger selv, at rygsækken passer 8-12 årige, men Drine kunne passe den som seksårig. Du kan jo tage ned og prøve rygsækken på dit barn for at være helt sikker før køb.
Kajka Jr minder om seniorudgaven Kajka, som jeg selv har. Det var fedt at vide, at hendes rygsæk kunne nøjagtig det samme som min, hvis vi skulle få regn, skulle stille den på klipper osv. Det giver en god ro, når man vandrer med børn, at man kan stole på alt udstyret.
I toplåget er der plads til kniv, kompas osv. Det svarer meget godt til et almindeligt lille toplåg. Det var sjovt for Drine at have dette grej selv, og hun kunne administrere det som hun ville: “Nu vil jeg snitte/have min bamse...” osv. Hovedrummet er et stort rum. Der er adgang fra fronten, hvilket er lækkert ved pauser eller nop- og nedpakning. Hvis du har en dunsovepose, fylder den ca. ⅓ af hovedrummet, mens en fibersovepose faktisk fylder hele rummet. Det var vigtig for mig, at Drine havde letvægtsudstyr, så hun kunne bære mere grej, der fyldte mindre. Derfor investerede jeg i en dunsovepose til hende. Igen med henblik på salg senere hen.
Der er to sidelommer til drikkedunke/kopper på siden. Der kan spændes ting udenpå rygsækken, men jeg vil anbefale, at alt kommer ned i den. Det kan genere voldsomt, hvis grejet dingler rundt, sætter sig fast i grene osv. Bæresystemet kender vi fra voksenrygsækken, og det kan indstilles rigtig godt. Det gjorde, at rygsækken sad, som den skulle og ikke dinglede fra side til side. Drine blev derfor ikke generet under vores vandring på Höga Kusten. Hun var nærmest upåvirket af at skulle være sin Kajka og bad endda om mere vægt i rygsækken efter to dages vandring.
Jeg synes, at 899 kr. er en god pris. Det er overkommeligt økonomisk, og noget hun kunne ønske sig i fødselsdags- og julegave op til turen. Så alt i alt var vi meget glade for rygsækken, og vi kan hermed anbefale den videre til dig, der skal ud at vandre med børn.
Se mere her: https://www.fjallraven.dk/shop/fjallraven-kajka-jr-F27154-un-blue/