Test af Fjällräven Kids Vidda Trousers

Vi har testet Fjällrävens Kids Vidda Trousers tæt på der, hvor Fjällrävens eventyr startede - Örnskjöldsvik. Vi er på Höga Kusten, og min datter Drine skulle have nogle børne-vandrebukser. Valget fandt på de sammen som mine; Modellen Vidda.

Fjällräven kids vidda trousers

Fjällräven Kids Vidda Trousers

Vandrebukserne til børn er nogenlunde magen til voksen-modellen - og dog. Pasformen er selvfølgelig til børn, og der er nogle gode detaljer i bukserne. I taljen er der elastikker, som kan snøres ind. Det er virkelig godt, for de første 300 meter gik min datter Drine og tabte bukserne. Man kan finjustere, så efter nogle forsøg sad taljen i bukserne, som den skulle.
Der er også elastik i anklerne med stropjustering. Det ville være meget brugbart i hård regn/sne.

Fjällräven Kids Vidda Trousers er i G1000 stof, altså 65% polyester, 35% bomuld. De er med fluorcarbonfri imprægnering og kan for ekstra vandafvisning vokses, f.eks. med G1000 voks fra Fjällräven. Det er udmærket for miljøet. Bukserne var vokset fra fabrikken, men kontroller lige hvis du selv bestiller et par.

test af fjällräven kids vidda trousers

Bukserne vejer 260 gram og er også i børneudgaven med forstærkninger på knæ og bagdel. De tåler rigtig meget slid, og Drine afprøvede dem på stort set alle overflader. Fra sten til mos, træ og i vand. G1000 materialet er stærkt, og bukserne ser stadig nye ud. De vil derfor overleve Drine, når hun vokser, og de kan sælges videre eller gives til hendes mindre brødre.

Jeg var meget glad for valget af vandrebukser til hende. Drine bruger efter et år fortsat bukserne til hverdag. Jeg tror, hun godt kan lide pasformen og alle lommerne, der bliver fyldt med alt muligt, som vaskemaskinen ellers normalt ikke får lov at tygge på.

vandrebukser til boern

Som stort set alt outdoorbeklædning til børn er Kids Vidda også til at betale. “Sølle” 849 kr. måtte jeg slippe hos Fjällrävens egen shop (på nettet), da de var udsolgt andre steder. Til sammenligning koster mine egne Vidda Pro 1299 kr.. Du kan se bukserne her, hvor du også kan se aktuelle farver, modeller, størrelser osv.: https://www.fjallraven.com/dk/da-dk/born/bukser/kids-vidda-trousers 

Chefredaktør
Jeg er passioneret vandrer og grejnørd. Jeg skriver om vandring og friluftsliv, med mine egne ord og egne øjne. Jeg er til nordisk friluftsliv og elsker at vandre i Danmark, på Skåneleden og i fjeldene i Lapland.