Første kajaktur i skærgården

For ca. 10 år siden blev jeg interesseret i at sejle kajak. En kollega er meget aktiv i den lokale kajakklub, havkajakstevns.dk, spurgte om jeg ville med at prøve, og jeg sejlede med nogen gange fra Rødvig, fik lært makkerredning af forskellig slags m.v., og deltog også i et weekendkursus, hvor vi sejlede langs Stevns Klint, og overnattede undervejs. Var vel også medlem af klubben det halvår. Så gik der 7-8 år, hvor jeg ikke fik sejlet kajak. Min gode ven købte en dag 2 brugte kajakker, og pludselig skulle jeg ud at sejle kajak igen. Puha, hvor føltes det ustabilt, da jeg skulle stige ombord igen, men det gik over i løbet af 5 minutter. Jeg fik blod på tanden med at tage afsted på en tur i skærgården, og fik lov til at låne en kajak en lille uge i starten af sommerferien 2008.

Skærgården i kajak

Skærgården

Vi har tidligere flere gange været en gruppe afsted med kanoer i skærgården ved Misterhult på den svenske østkyst. Vi er kommet der fast i en årrække, men er startet ud fra 2 forskellige punkter. Jeg ville op og udforske de samme områder, få forbundet de 2 steder, og få set mig meget mere om.

Jeg kan godt lide at tage på kortere ture alene - roen i naturen er en rigtig god kontrast til mit indtryksfyldte, noget hektiske arbejde som lærer. Men ville det være sikkert at sejle alene?? Jeg planlagde min rute, så jeg fulgte kysten eller sejlede nær øer det meste af vejen, men nogen steder skulle der krydses op til ca. 1000 m. I godt vejr, med en vandtemperatur på 15-18 grader er det ikke uforsvarligt, men gav alligevel en del kilder i maven. Både at skulle navigere i ukendte farvande, men også at færdes i en ny kajak på egen hånd. Jeg ville ikke tage nogen chancer, men ville jeg kunne redde mig selv med en paddlefloat, hvis det skete 500 m fra land? Jeg ville jo gerne have mit udstyr og den lånte kajak reddet også. Og have tørt tøj på, når jeg kom i land.

Jeg købte en paddelfloat og en Bilgemaster pumpe, en drybag mere, og en pelicancase, en vandtæt kasse som kunne ligge på fordækket, og hvor jeg kunne opbevare kamera, mobil, lighter og smøger.

Kajakken jeg skulle låne var en Hasle Expedition, en ret bred, stabil model, der i en årrække blev solgt i friluftsland bl.a. Jeg havde lovet at være tilbage med kajakken til weekenden efter, så planlagde med 5 dages proviant. 

Min pakkehuskeliste inden afgang så sådan ud:

Købe:
drybag
kamerabeholder (Pelican-case??)
1 gasdåse 200 g
pumpe
paddlefloat

-------------------------------------
tørresnor + 8 klemmer til gear
affaldsposer

5 x Morgenmad (Havregryn med mælk)

Mad:
makrel x 5
rugbrød 16 skiver mindst
Økologisk knækbrød
smøreost
frysetørret mad x 3
1 plade chokolade

frysetørret kaffe
2 x ½liters cola
UHT-mælk x 2
16 liter vand (4 for meget)

Mini-Trangia + gasdåse

Akto
2 underlags-modellen (torsolangt evazote + tilsvarende thermarest)
let sovepose
silkelagenpose

kort
kompas
kamera
mobil

dankort
brobizz
extra briller

hue
kasket
uldundertøj
regnbukser
fjällrävenbukser
kondisko
neoprensko
shorts
cykeljakke
vaskegrej
toiletpapir
bog
3 vandtætte pakninger


kajak
pagaj
redningsvest


1 dag søndag. Afgang efter heftig pakning (sov til 11 efter Hannes 50-års fødselsdag) kl. 14.16 fra St. Heddinge. Kajakken var i mors have natten over, og skulle hentes og monteres på taget. Spiste morgenmad fra McD i Køge - og så ellers bare køre. Sjovt med BroBizz - bzz og lige gennem bommen ca. Fulgte E22 hele vejen op af den svenske østkyst. Kalmar, Oscarshamn, og 70 km videre. Ankom til Skaftet ca. 21 - og så i gang med at læsse af og organisere. Fik hvide fingre af stress - var meget spændt på det hele, om jeg skulle druknes og hvornår jeg ville være ude i området, og om jeg skulle få ridset kajakken mens jeg pakkede og skulle fra land. De havde lavet molen om, så dér hvor vi før havde lagt fra med kanoer var der nu lavet om med nye brostensstørrelse sten, der var kørt ud i havnebassinet. Havde problemer med at få alt til at være i kajakken i min travlhed, så den sorte rygsæk med ekstratøj endte på bagdækket sammen med paddlefloaten og pumpen. Men alt gik cool, kajakken føltes stabil, selvom jeg måtte droppe at bruge roret, hvor jeg havde glemt at stramme visse liner. Spraycoveret var kommet vel på og jeg ikke havde tid og mod til at tage det af igen, skulle finde ud i området inden det blev for mørkt. Jeg havde fået slået teltet op på Rovholmen kl. 23 og fået kaffen osv. Havde desværre glemt pandelampen derhjemme, så kunne ikke læse dér.

2 dag. Vågnede til regnvejr, så blev i teltet og lavede kaffe. Læste. Senere kom der torden med et par knald og kraftige byger. Jeg har desværre stor respekt for tordenvejr, noget opdragelse har man vel fået, så havde ikke lyst til at begive mig ud på vandet. Læste videre.

Sidst på eftermiddagen klarede det op, og skyerne viste tegn på blæst og bevægelse. Sejlede en lille tur over at kigge på Markögan´erne, men vejret var lidt trist, overskyet og halvmørkt - hjem og læse videre. Levede af rugbrød og peanuts. 

3. dag. Tirsdag d. 1/7. Læste først bogen færdig. Vejret fint og pakkede kajakken. Sejlede syd fra Rovholmen og sydøst langs Långö, Ängholmen, Mansholmen, Hultö, Långskär og første kryds syd mod ?? ved Dragsholmen.

Fulgte kysten sydøst og derefter syd forbi Porsholmen (pause på sydøstspidsen, hvor jeg på en klippe slog min lilletå, så jeg næsten brækkede den) og mellem Järsö Böte og Järsö. Sydøst forbi Koholmen og krydsede syd fra Trätholmen til Skävdö og gennem Djupesund. Sjovt at gense et sted, hvor vi sejlede i kano de første år.
Forbi Hustruholmen og over på bagsiden af L. Bergö. Pause. 

Fejrede min vellykkede forflytning med cola. Videre nord venstre forbi St. Bergö, og nordpå mellem øerne FSO = fuglebeskyttelsesområder tit. Her skal man holde sig væk. Tidlig lejrslagning på en smuk ø ikke langt fra et fyr. Måske Kråkholmen?? Var lidt lost, men havde de store øer Hamnö og Eknö til venstre som pejlemærker og kompasnål. (Havde også kompas på fordækket) 

4. dag. Flot overnatning og morgen. Var lidt spændt - skulle over et langt åbent stykke med åben østersø mod øst - mod Likholmen!! Ingen problemer med at finde Eknö og så bare følge kysten på den, efter at have krydset til St. Förö først. Der var meget smukt på nordspidsen af Eknö. Nøgne klipper. Havkajakken var ikke helt nem at svinge med, har nok en vendediameter på 10 - 12 m, når man som jeg bruger roret som finne.Var i land og drikke kaffe og spise rugbrød på lille ø syd for S Tängsholmen. Spiste også chokoladen. Fulgte derefter vestsiden af Tängsholmene og krydsede over mod Likholmene forbi Södra hällan. Lidt grænseoverskridende for mig med det åbne hav til højre og langt til land. Holdt tungen lige i munden undervejs. Videre forbi Marsö og nord om L. og St. Fänglösan. Over til Måsø og i land på N Märrkøjan. Kl. var lidt over 4. Op med teltet. Sejlede en lille tur om aftenen.

5. dag. Vest om Nävelsö og øst langs den (lidt kedelig) og ind mellem Ängholmen og Uven. Der lå et par smukt beliggende sommerhuse m. egen bådebro, men også "ren" natur, meget smukt med rigt fugleliv, bl.a. en hel gåsefamilie, der bare blev liggende og gloede på mig, selvom jeg var 10 m væk. Der var smalt, og meget kringel-krogs-agtigt, hvad venter om næste hjørne? Gik i land på ø lige syd for Uven, men blev ædt af store myrer, så måtte gå i kajakken og flygte hurtigt med adskillige blinde passagerer tilbage øst, nu syd om Nävelsö, og så over til Måsö og hjem. Sov 2 timer til kl. 14. Ved 16-tiden sejlede jeg rundt om Ljungholmen og Pipareholmen, ned forbi Långö og øst om Borsö og sydvest om den og hjem igen.

6. dag: Blæste op i løbet af natten. Var tidligt oppe og sikre kajakken igen. Ingen problemer, men havde ikke fået tøjret den igen, og den lå på et græsstykke, hvor der ikke skulle meget højvande til at få den til at flyde. Tog mig sammen til at stå op - da var klokken ca. halv ni. Pakke, spise, drikke sidste kop kaffe (så var der tomt) og så ind til Skaftet. Gik i land nede i bunden ved savværket, hvor der er en rampe. Tog sidste fotos og kørte mod Västervik lidt over 11.