Jeg meldte mig, og kom snart på et vinterseminar ved Frederiksværk, hvor vi nye fik gennemgået alt om tilblivelsen af det flotte vikingeskib, og om livet ombord. De garvede medlemmer af bådelauget mødte jeg også på vinterseminaret. Det viste sig hurtigt at være fantastisk søde mennesker med alverdens forskellige baggrunde , og i alle aldre, fra omkring de atten til de nogen og halvfjerds. Der var historikere, studerende, økonomer, militærfolk, jurister, skolelærere, musikere og mange andre typer, fællesnævneren er vist lysten til eventyr og at komme lidt ud i naturen i et fællesskab, hvor et par hudafskrabninger og en mindre bekvem nattesøvn ikke gør så meget.
Efter vinterseminaret fulgte weekender med klargøring af skibet, der skulle tjæres og males til den store guldmedalje. Endnu en weekend med sikkerhedsøvelser i redningsflåder og meget andet kom, og dernæst dagturssejlads på Roskilde fjord. Men Havhingsten er skabt til mere, og tager hvert år på sommertogt rundt i farvandene omkring Danmark. Jeg havde en håndfuld ekstra fridage i sommer, og meldte mig til at sejle med fra øen Hven og tilbage til Roskilde.
Sommeren 2014 skilte sig ud som en af de til dato varmeste her i landet, og i 32 graders varme tog jeg til Hven, hvor det 30 meter lange og flotte skib lige nøjagtig kunne klemmes ind i den yderste del af havnen:

Havhingsten fylder godt op i den lille havn på Hven

Besætningen havde sejlet næsten 30 timer fra Bornholm, så vi lagde ud med en pausedag på Hven.

De cirka halvtreds besætningsmedlemmer var trætte, men ved fælles hjælp blev de store tipier hurtigt rejst:

Tipierne er rejst, nu venter en kold øl og en god gang mad på bål!

Det var dog alt for varmt og mørkt for de fleste af os at sove i tipierne, så vi var mange der bare smed liggeunderlag og sovepose udenfor tipierne. Med bål, grillpølser og et par kolde øl ved hånden, var det ikke svært at nyde den flotte solnedgang:

En flot solnedgang på over Øresund, set fra Hven.

Efter en pausedag hvor vi komplet ryddede den stakkels købmandsbutiks lager af øl, sodavand, kød, is og chips, så var tiden endelig kommet hvor vi skulle ud og sejle. Traditionen tro spiser besætningen en god portion havregrød på kajen inden afgang:

Havregrød til morgenmad på kajen: det er varmt, med forskelligt snask er det også sødt, og så mætter det!

Mens de fleste af Hvens indbyggere tilsyneladende var kommet for at overvære afsejlingen, kom vi stille og roligt ud af havnen. Besætningen på skibet er delt op i fire grupper: Forskib, Midtskib, Agterskib og Løftingen, og jeg vil kort skitsere arbejdsopgaver og forskellen på folk i de forskellige rum:

Forskibet er af en eller anden grund alle de unge. Temperaturen i forskibet er på grund af vind- og vandforhold bogstaveligt talt i gennemsnit ca. fire grader lavere end i agterskibet, og i forskibet bliver de også mere våde end os andre. Forskibets primære opgave, udover at være unge og morsomme, er at flytte den såkaldte beitås(et aflangt og meget tungt stykke træ der er med til at holde den forreste del af sejlet) fra styrbord til bagbord. I forskibet findes et mikroskopisk toilet under dørken(gulvbrædderne), det kan dog ikke benyttes af folk over 175 cm. på grund af den begrænsede benplads.

Midtskibet er dem der har med alle rebene og sejlet at gøre, de er gode til knob, at styre midterskødet på sejlet, sørge for at kommandoer mellem forskib og agterskib kommer frem, og meget andet. Folk i midtskibet hævder hårdnakket, at det er er dem der reelt sejler skibet, og jeg er tilbøjelig til at være enig…(Jeg er selv i midtskibet, derfor denne lidt subjektive udtalelse)

Agterskibet er ofte af lidt ældre årgang, de har taktåren når vi ror, de sætter sejl, og de har den meget vigtige opgave at sørge for, at besætningen får noget at spise, og det gør besætningen tit.

Løftingen er skibets kommandocentral, hvor skipper i samarbejde med styrmanden styrer slagets gang. Rorgænger og prominente gæster på skibet holder også til her.

Når der er fully booked er der omtrent 65 mennesker ombord, og vi skal helst være mindst 45 for at sejle:

Der ”Bøffes”(vi hænger ud over rælingen) for at udnytte vindens kræfter maksimalt, bemærk sikkerhedslinerne.

Ombord på skibet er der meget fokus på sikkerhed. Efter et tre-fire timer ombord skulle jeg tisse, og dem der er udstyret med en tissemand, tisser normalt ud over rælingen. Her er det et sikkerhedskrav, at der står en anden person og holder grundigt fast i den der tisser, man holder fast i den tissende persons redningsvest. Det var en lidt underlig oplevelse at have en makker til at holde godt fast i sin ryg, samtidigt med at kalorius skal levere varen, alt imens resten af besætningen smilende ser på…
Først tredje gang, med et voldsomt indre tryk, lykkedes det at få presset de gyldne dråber ud. For de ”større” toiletbesøg, og for de ret mange kvindelige besætningsmedlemmer, tisses på et interimistisk toilet, der består af en grøn presenning, hvori der er placeret et toiletbræt over en spand:

Skibets fine toilet. Når man sidder på potten er der fin havudsigt, sommetider også til fotograferende lystsejlere. Så håber man at deres zoom ikke er så god…

Ved udførelse af mindre reparationer gælder den samme regel som når man tisser, der skal altid være en der holder fast i den der har overkroppen ud over rælingen:

Mindre reparationer kan normalt udføres mens vi sejler. Havhingsten har endnu aldrig haft en ”mand over bord” situation.

Nogle timer efter afgang fra Hven runder vi Helsingør, med fin udsigt til Kronborg:

Scandlines færgerne var den største fare ved sejlads i Øresund, her med udsigt til Kronborg.

I løbet af dagen passerer vi Gilleleje og hen under aftenen kommer vi også forbi Knud Rasmussens hus, der ligger tæt på indsejlingen til Isefjorden og Roskilde fjord.
Da vi nærmer os Frederikssundsbroen er der stik modvind, og med et gammeldags vikinge råsejl (kvadratisk sejl) er det så godt som umuligt at krydse op mod vinden. Vi ror derfor i timevis. Roningen foregår i mageligt tempo, halvdelen af besætningen ror ad gangen, og hver halve time er der udskiftning. Da vi klokken et om natten kommer til Frederikssundsbroen kaster vi anker, ruller årerne ud i båden, og lægger liggeunderlag oven på årerne. Vi sover med et uldtæppe over os, ikke i en sovepose, da det formentligt er sjovere at kæntre under et uldtæppe end i en sovepose

Vores ”fine” soveindretning.

Alle besætningsmedlemmer må medbringe 80 liter oppakning. Vægten på oppakningen er ikke så vigtig på et 25 tons tungt skib. De firs liter fordeles normalt med 50 liter under dørken/gulvbrædderne og 30 liter over dørken:

Bagagen medbringes i vandtætte paksække

Det er en speciel oplevelse at vågne vuggende til søs, i et vikingeskib sammen med halvtreds andre:

Tidlig morgen i Frederikssund, halvdelen af besætningen sover endnu.

Næste morgen passerer vi under Frederikssundsbroen og fortsætter til Roskilde, hvor familie, venner og andre nysgerrige tager imod Havhingsten. Havhingstens bådelaug har stadig brug for nye medlemmer, og der er halvfærdige planer om ture til enten Paris, Sankt Petersborg eller New York. I september 2014 var vi en weekend i Berlin med Havhingsten, så der er mulighed for at komme lidt rundt i verden. Hvis du er interesseret i at læse mere eller blive medlem af bådelauget, så se mere her:
http://www.vikingeskibsmuseet.dk/index.php?id=2012

Besætningen udfører det traditionelle ”HUUUUAARH” råb ved afslutningen på togtet.