Outsite har fået fingrene i Naturstyrelsens data for bookninger af sheltere og telt/lejrpladser i 2016-21. Vi har kigget nøje på tallene, der alle kommer fra udinaturen.dk. Vi har altså ikke data for kommunale og private sheltere.
Ifølge Naturstyrelsen er tallene udtryk for omfanget af overnatninger, men Outsite kan nu afsløre, at disse tal dækker over alt lige fra dagsarrangementer såsom madpakketure og hundetræning til månedlige rollespilsarrangementer. Læs mere om det i artiklen ’Snyder Naturstyrelsen på vægten?’
Her bruger vi udelukkende de bookninger, hvor starttidspunkt ligger den ene dag og sluttidspunkt er dagen efter. Det er i vores øjne det mest reelle udtryk for en overnatning.
Årets mest bookede shelter i 2021
Den mest bookede shelter i 2021 var Koglen i True Skov uden for Aarhus. Stedet blev taget i brug sidst i 2020. Det blev med ét det allermest søgte sted i hele landet med hele 294 bookninger. Med andre ord var det kun ledigt hver femte dag. Du skulle altså være heldig at komme forbi Koglen, hvor stedet ikke var optaget. Der kan nu også kun være fire personer i Koglen, så det er af flere grunde ikke så mærkeligt, at det hurtigt bliver booket.
Se selv, hvornår der er plads til dig i Koglen
I Top 5 finder du to sheltere i Boserup skov tæt ved Roskilde og to andre i Pinseskoven på Amager kun 10-12 km fra Rådhuspladsen i København. Alle har været booket mere end 200 nætter i årets løb.
Alle ti mest populære sheltere i 2021 ligger i det østlige Sjælland, som du kan se af oversigten.
|
Top 10-lokaliteter i 2021 |
Antal bookninger i 2021 |
1 |
Koglen shelter i True Skov ved Aarhus |
294 |
2 |
Shelterplads Boserup Skov ved Roskilde |
277 |
3 |
Ålen shelter i Pinseskoven. Kalvebod Fælled på Amager |
214 |
4 |
Skjoldunge shelteren i Boserup Skov ved Roskilde |
213 |
5 |
Viben shelter i Pinseskoven. Kalvebod Fælled på Amager |
206 |
6 |
Åsevang shelter i Hareskovene ved Farum |
196 |
7 |
Blå Port shelter. Gribskov ved Esrum Sø |
189 |
8 |
Bekkasinen shelter i Pinseskoven. Kalvebod Fælled på Amager |
185 |
9 |
Søskoven ved Graverhus. Nødebo i Gribskov |
183 |
10 |
Sneppen shelter i Fasanskoven. Kalvebod Fælled på Amager |
182 |
Kilde: Naturstyrelsens data 2016-21 fra Udinaturen.dk. Outsites egen bearbejdning.
Faktisk er det sådan, at kun ét jysk shelter ud over Koglen ligger blandt de 25 mest bookede steder. Det er shelteren Hølken ved Odder, der var booket til 180 overnatninger i løbet af 2021. 2 steder på Fyns optræder på Top 25, nemlig Jøvet ved Kerteminde og Thurø Rev ved Svendborg. De øvrige 21 ligger alle på Sjælland.
I den lidt nørdede ende af al denne talgymnastik kan nævnes, at Koglen faktisk er den totale topscorer for de 6 år, vi har data for. Ingen af alle de mange andre sheltere og lejrpladser i hele landet var lige så søgt som Koglen i 2021. Og vi taler altså om 213 forskellige lokaliteter.
Shelterundersøgelse 2022 - artikler
- De mest populære sheltere i 2021
- Tydelig Corona-effekt på shelterture i ferierne
- Landets mest populære shelterplads 2019-2021 er…
- Naturstyrelsens tal er helt ude i skoven
- Shelterundersøgelse 2022. Sådan gjorde vi