Forsiden

Friluftsliv

Grej & udstyr

Info & viden

Ture & Kurser

Magasin & Medier

Outsite

Shelter

Læs vores gratis Outdoor Magasin:

Rundhåndet drysset ud over Øhavskysten på Sydfyn ligger massevis af disse designersheltere. De har været eksponeret i aviser, i nyheder og i en masse outdoorgrupper. Vi har besøgt et af dem; Millinge Klint shelters.

millinge klint shelters

Designshelters på fyn

Om de er kønne, i pagt med naturen eller bare et trendy indspark til friluftshypen vil jeg lade være op til beskueren og den der benytter dem, men smarte og anderledes, det er de helt sikkert. Hvis man er til soloture og det klassiske bjælkelook med græs på taget, så er det nok ikke disse man skal sigte efter. Men er man til det store fællesskab, primitiv bekvemmelighed, en anderledes shelteroplevelse og gode adgangsforhold, så er det helt bestemt et sted at tage i betragtning til familieturen, et komsammen med gamle venner, en overnatning med klassen, eller til de der lidt forsigtige første gange hvor man lige skal se om det nu også er noget, det der friluftsliv.

millinge 4 out

De beskrevne sheltere findes lige udenfor Faldsled, ved Klintholm, på Faaborgsiden og de ligger i bunden af et sommerhuskvarter lige bag en lillebitte granplantage. Alle shelterne koster 30kr/person at booke pr. overnatning og kan bookes via bookenshelter.dk.

På pladsen her er der plads til 37-39 personer. På pladsen, som er kæmpestor og med parkeringsforhold findes følgende faciliteter:
- Toiletterne: herre- og dametoiletter. Disse låses op med en kode som udleveres når man booker et shelter.
- Bålhytten: kæmpestor og anderledes bålhytte med bord- og bænkesæt, borde til at tilberede mad på og indendørs bålplads med grillrist.
- Skrubbe: to-personers sheltere. Tre samlet om en bålplads, alle med front mod bålet.
- Havtasker: to store sheltere til henholdsvis 7 og 9 personer. Ligger sammen med Stenbideren omkring en bålplads. I disse shletere er der et lille bord og et tørrerum til vådt tøj, waders mm. I den Havtaske til 7 personer er der ydermere en lille platform på toppen, hvorfra der er kig til områdets marker og vandet.
- Stenbider: fempersoners shelter med skydedør, så man kan ligge tre og to sammen. Ligger ved siden af de to Havtasker.
Hornfisk: sekspersoners shelter. Ligger isoleret fra de øvrige sheltere, men tæt på bålhytten. Her er også et tørrerum.
Saunaen: pladsens lille perle. Den ligger lidt isoleret fra shelterne og ligger på vej ned til vandet. Det koster 150kr at booke den pr. person, men så får man to sække brænde med i prisen.

designshelters på fyn

Desuden er der en lille sti ned til klinten hvor der er en trappe man kan nyde udsigten ud over Helnæs Bugt. Man kan også bade fra den anlagte badebro, og da der er relativt grunt og roligt vand, så er der ikke meget strøm. Bugten egner sig godt til fiskeri og snorkling.

Hvis man gerne vil opleve området, så er der ikke langt til Øhavsstien, som fører en forbi Steensgaarden og videre op til Trebjerg, som er et udsigtspunkt man MÅ opleve. Herfra er der udsigt ud over hele det Sydfynske Øhav, og det er efter min mening det ubetingede bedste sted at stege pandekager over Trangia i hele landet. Hvis det er en af de heldige dage, så sejler havørnen majestætisk forbi og ravnene leger tagfat i den lille granplantage ikke langt væk.

Mere info

Kort!

Book shelterpladsen her!

Oplevelser i området!

Trente Mølle!

TV2s klik med shelterne!

Læs også

Jetboil gasbrænder
Fjeld og Fritid
Sea To Summit
B-Wild outdoorbutik
MSR Outdoorudstyr
Pro-Outdoor

 

Teva vandresandaler
Friliv outdoorbutik
Nordisk Outdoor
OutdoorPro
Aclima
SpejderGEAR

 

YETI soveposer og jakker
Friluftsland
Sea To Summit frysetørret mad
Leave No Trace
EXPED liggeunderlag og rygsæk
Slagelse Camping og Outdoor Center

 

Patagonia
Outdoor45
Therm a rest
Survivalstore
Eventyrsport
Trangia