Vandretur gennem Danmark

Denne del af vandreturen ned langs Jyllands vestkyst er helt igennem præget af sand. Sand der har den finurlige evne til at trænge ind i alt, selv de mærkeligste steder. Her bruges sandstranden som landevej, her står et fyrtårn næsten begravet i sand, og her fortsætter en 40 meter høj klit sin vandring mod øst.

Sidste weekend var jeg sammen med 3 gæve gutter fra "Outsite", på det første stykke fra Skagen til Hirtshals. Flot men også anstrengende vandring i havstokken hvor sandet var blandet med sten og brokker. Luften var frisk og saltet fint i bølgesprøjtene. Klitterne høje og bølgende afsted som havet i stadig uro. Efter det første stykke var stranden fri for andre end os og de skrigende måger.

Det var bare godt at få renset ud i knolden og få brugt kroppen igen. De følgende nætter blev tilbragt på henholdsvis bag klitterne i telt og i shelter på en enorm græsmark. Eftermiddagene gik i dejligt vejr med den blå himmel, men havgusen kom hver dag snigende når solen mistede sin magt.

Fra i mandags var jeg igen alene for alvor, og der blev tænkt mange tanker og draget mange paralleller til sidste år, - mens støvlerne støt og roligt vandrede sydpå.

Det er knageme en vild kyst denne. Bølgerne drøner ind på kysten så langt jeg kan se. Skum og tang skyller langt op på stranden, hvor små fugle piler rundt og leder efter jeg ved ikke hvad. Her er virkeligt højt til himmelen, og så øde og fremmed, at jeg nogen
gange næsten glemmer at det er gamle Danmark. Bølgernes "larm" er kraftig og holder aldrig hvile. Forstår godt at folk kan blive næsten afhængig af den lyd og fylde.

Inde på landet rækker heden så langt man kan se i bakker og dale. De gule rapsmarker lyser op i deres utrolige stærke gule farver så øjnene får lyset og farven helt ind på nethinden. De mange kystbyer ligger endnu fredeligt hen, men det er en stakket frist. For sæsonen og invasionen af turister står for døren.

Herligt at de taler mit eget sprog, her i det fremmede. Vandrer fra campingplads til campingplads og overnatter i små hytter. Når nok Hanstholm i ugens løb, alt afhængig af hvordan vejret nu arter sig.

Thyborøn den 15/5 2007

Kom endeligt i læ efter en lang vandring over Agger Tange. Vidste jeg ikke før at det blæste på disse kanter, så fik jeg syn for sagen her. Fra Agger gik landevejen stik syd, og vejen forsvandt ud i det blå. Det blå skiftede halvvejs ude til sorte skyer der kom strygende ind ude fra havet. Ingen læ, så det var med at få skiftet til vandtæt grej i en fart. Med vinden kom regnen - havde jeg lagt rygsækken og foldet armene ud, var jeg kanske blæst tilbage til Skagen.

Ellers har landskabet på denne del af ruten været præget af troldeskove med lave forkrøblede træer, ofte lige så brede som høje. Bølgende klitter der gik helt ned til stranden. Hvide skrigende måger, frit svævende gennem luften. Der var mange steder hvor det var oplagt at tage et lille hvil, og hvor der var rester af det 20. århundredes historie langs den Tyske Atlantvolden med de mange bunkere og kanonstillinger m.m.

Mange af de charmerende små fiskerbyer langs kysten var og er ganske fortryllende. Sjovt at udforske geologien ved og på skrænterne, og besøge nogle af de utallige kirker langs ruten. Lidt overvældende at vide at mange af kirkerne i sin tid var bygget inde i midten af sognet. Nu har det grådige Vesterhav ædt så meget af kysten at mange af kirkerne ligger i fare for at havne nede på stranden.

Kom med mini-færgen over det sidste stykke af Thyborøn kanalen på 10 min. Gik de få km. ind til byen og fandt sømandshjemmet på hjørnet af "hovedgaden" og havnevejen. God service og tæt på butikker og livet på havnen. Fandt her en pc., den anden siden Skagen.

Der ligger ganske mange campingpladser langs kysten. Dog ligger de fleste i temmelig lang afstand fra byer eller forretninger. Desuden er de ikke så billige mere, har sovet i en del små hytter for alt mellem 150,- 400 ,-. Så på det seneste har jeg søgt de kroer jeg kunne finde. Ganske hyggelige og prisen er næsten den samme som en hytte. De har som regel en restaurant hvor de lokale retter kan prøves. Har efterhånden smagt mig igennem adskillige udgaver af smørstegt rødspætte - og det er sku bare godt...en gudespise.

Vandringen skifter på denne del mellem rolige asfalterede biveje, små skovveje og grusveje. Hvis ruten slår for mange krøller og sving har jeg benyttet landevejen som så mange gange før. Landevejen ligger ofte lidt oppe i terrænet, hvad giver fin udsigt til alle sider. Kaj Munk hørte hjemme på egnen lidt syd herfra og hans ord: "Her har vi hele himmelen, ikke kun en del heraf ", giver den bedst tænkelige beskrivelse af det flade landskab med det store udsyn til klitter og enge.

Går i morgen mod Fjaltring hvor jeg har reserveret et værelse på det lokale slags vandrehjem. Når nok ned omkring Nørre Nebel sidst på ugen. Derfra skal jeg hitte en rute mod Vejle / Kolding kanten. Glæder mig lidt til at komme lidt væk fra den alletilstedeværende blæst, der har den finurlighed at den helst vil blæse mig lige på snuden. Dog - den vilde kyst er og var en oplevelse af de helt store. Og lyset samt himmelens bues store rum var mig en kolossal glæde at finde her. Det er ikke Mesataen, den Spanske højslette, - men det er knagma tæt på...

Torsminde den 17/5 2007

På vejen hertil kom jeg ud på den hidtil længste tange. Landevejen gik ligeud som en lineal, og denne gang fortsatte den i timer. Høje klitter en vel nok 50 meter til højre. Ligeud og til venstre var landskabet fladt som en stegepande. Passerede flere små og store søer. Vinden var for første gang medvind, og det var en fornøjelse for det blæste som vanligt en halv storm. Og solen skinnede som en besat, og himmelen havde den farve himler helst skal have, nemlig knaldblå.

Lurede lidt da jeg flere gange blev angrebet af fugle der styrtdykkede ned over mit hoved, mens de skreg nogle lange gurglende skrig. Kendte dem ikke, men de lignede nogle forvoksede svaler. Er åbenbart kommet for tæt på deres reder - hvor de så end var. For jeg kunne ikke hitte dem.

Sjov by denne Torsminde. Ligger midt på tangen med vand på begge sider. Og der er nok ikke meget mere end en kilometer eller to mellem hver. Lave forblæste huse med gavlene vendt mod den mest fremkommende vindretning - vest nordvest. En stor campingplads med mange campister fra flere lande. Var henne at besøge strandingsmuseet. Uhyre interessant med udstillinger af de mange effekter dykkere har samlet op fra dybet her omkring. Vragene må mange steder nærmest ligge i flere lag. Kig endelig ind hvis jeres vej skulle falde her forbi.

Søndervig den 18/5 2007

Vejret skifter hurtigt herude vestpå. I nat var der totalt skyfrit, og uden noget generende lys, var stjernehimmelen lige ved at falde ned i hovedet på mig. Hold da op hvor var der bare mange stjerner, og de lyste som sjældent set.

I morges var det totalt overskyet, med støvregn og en strid blæst - selvfølgelig lige i ansigtet! Så det var med at få klædt mig godt på. Afsted og ud på landevejen, over i venstre side og så derudaf.

Søndervig lå også ude på tange, endnu længere ude end i går. Gik og gik og syntes ingen steder at komme. Alt omkring mig var næsten ens, de store afstande, det flade land, den kolossale himmel og vindens konstante pres. Timerne gik og landskabet lukkede sig op, så der var intet der kunne bremse vinden. Fladt, grønt, gråt og flot.

Der sker noget med en, når afstandene er så store til alle sider. Det siger klik oppe i hovedet på en, der sker noget med ens syn. Tror det er fordi jeg rører eller berøres af evigheden et kort øjeblik.

Efter ca. 28-30 km begyndte byen at dukke op forude, og med et var der forretninger, restauranter, købmænd og et mylder af mennesker på fredagsindkøb. Jeg stod nærmest og måbede, - nu gik det næsten for stærkt. Fandt campingpladsen 1/2 kilometers vej ude af byen langs sandklitterne. Rigtig flot sted med den nok bedste lejlighed endnu, - dejligt efter de mange små træhytter.

Hvide Sande den 19/5 2007

Endnu en gang havde vejret skiftet her til morgen - denne gang til det bedre. Høj sol og skyfrit, - vinden var som vanlig strid fra sydvest! Tidligt i morges var det ellers helt vindstille...

Kom afsted 9.30 ad landevejen sydpå. Og her var der en fin cykelsti hele vejen. Nordsøruten gik inde mellem sommerhusene på diverse grusveje på kryds og tværs. Så hellere ret syd på asfalt. Timerne gik hurtigt, holdt to pauser. Et ved en forvokset købmand og et ved et stutteri længere ude på tangen. Disse tanger går åbenbart igen i disse dage. Flot med lysets refleksion fra de to "have". I morges gik jeg over klitterne for at se havet. Disen lå tyk over området, og alle lyde lød metallisk gennem tågen. Med ét brød solen igennem, og tågedisen forduftede i totter og røghaler.

Kom til Hvide Sande ved 14-tiden. Fandt sømandshjemmet ved havnen og fik nøglen til værelset. Pænt sted med fornuftige priser på mad og drikke. Slentrede lidt rundt omkring havnen der var fuld af fiskerbåde og liv og leben. Turister, lokale og andre godtfolk sad udenfor på bænke og stole og nød det gode vejr, mens de fik sig en forfriskning eller to.

Varde den 21/5 2007

Sad i går på min sidste høje klit inden jeg begynder den videre vandring mod øst. Det bliver mærkeligt at forlade denne vilde kyst. Ser mod syd hvor stranden forsvinder i disen. Tænker at grænsen ikke er så langt væk. Umærkeligt syntes jeg at kunne høre en sagte hvisken. En svag sang fra de små stier nede sydpå i Europa. Fornemmer at de kalder på mig, vil have mig derned igen! Føler mig stærkt draget til at slippe tøjlerne, smide trosserne overbord, - og igen drifte afsted for vinden mod syd.

Nå - ikke denne gang, må hellere samle mit grej og se at komme østpå mod Fynsland. Ellers må venlige folk binde mig til et træ, for at jeg bedre kan modstå denne sirenesang.

Kom til Varde ved middagstid i dag. Kom igennem midtbyen og faldt over biblioteket. Fint timet, så kan jeg få sendt denne mail afsted. Det har småregnet hele formiddagen, men er nu holdt op, og det lysner i syd.

Vandrer herfra til Sig hvor jeg har en ven der driver et hotel, hvor vil jeg overnatte..

Nord for Esbjerg ændrer landskabet sig. Vidtstrakte skæve og vindblæste skove ligger bag kysten og gør hvad de kan for at
stoppe sandet på dets vej ind i landet. Ved kysten nord for Esbjerg begynder sandstrandene, der først ender på nordspidsen - Skagen. På vej mod nord ligger den høje sandklit, Blåbjerg, man møder et vikingemuseum og når frem til Holmsland klit - den smalle landtange mellem Ringkøbing fjord og Vesterhavet. Til fyrtårnene og sågar til stejle klinter, der rager højt over havet.

Efter forviklinger i Varde med at finde ud af byen, kom jeg endelig på rette vej. Underligt at der nu begyndte at dukke træer op. Rigtige træer, - ja hele skove. Det var godt nok noget andet end kystens træløse sletter og ørkener.

Kom engang over middag til Sig og fandt hotellet. Måtte ringe på mobilen for at Knud dukkede op og låste op. Fik et fint værelse på
1 sal. Da kroen først lukkede op kl. 16 fik jeg provianteret lidt i Brugsen. Knud tryllede i køkkenet og fremdiskede kogt oksekød i peberrodssovs med et bjerg af kartofler; savlen løb nærmest og jeg åd som et lille svin. Godt nok. Vi fik sludret om det vanlige "Outsite stof ": grej, og anekdoter fra vores liv og færden. Kommer andre på de kanter, så er Knuds hotel og køkken lige til 5 vandrestøvler...

De næste dage gik på tværs af Jylland med Kolding som mål. Landevejen gik sit snoede løb gennem marker, enge, skov og
krat og små landsbyer. For det meste var der tomt for menneskelig bebyggelse, ja faktisk ganske øde på lange strækninger. Kun mine gamle fæller køerne kom hen for at glo og få en lille sludder. Heden sås mange steder og var ganske hyggelig, den bragte mig på mærkelig måde tilbage i tiden. Både af landets afsondrethed, samt af de mange spor i landskabet der tydede på at her har der levet mennesker i tusindvis af år. Gravhøje og gamle stensætninger talte deres tavse sprog. Fulgte kyst til kyst stien et stykke, men slog væk fra den, da den ville føre mig for meget mod nord op imod Vejle.

Kom gennem og overnattede i Tofterup, Vorbasse og i Egtved. Det sidste sted besøgte jeg nogle nye gode venner og fik en lang god snak om alt mellem himmel og jord. På den sidste strækning begyndte landskabet at folde og bakke sig som et vaskebræt. Der var mange stygge "småbjerge" og ditto stigninger - pu ha - her gik jeg og troede at jorden var flad....

Landevejen mod Kolding var ganske hyggelig, cykelstierne kom og gik som de nu gør. Så er det bare ud i rabatten, men skidt pyt. Byen lå ved vandet og derfor på stejle bakker hele vejen rundt om ådalen. Koldinghus lå højt i midten af det hele, - men for fan... de bakker altså... Fandt vandrehjemmet højt oppe på en bakkeside omgivet af høje træer. Alligevel var der en flot udsigt.

Lørdag gik det i regn og rusk ad landevejen mod Assens. Vidste at det ville blive en laang dag - og det holdt stik, vel nok en 35 km. For ikke at skulle følge den nationale cykel sti, der bugtede sig som en slange nede ved sydkysten, valgte jeg landevejen. Der var om ikke andet en ok rabat i siden. Her bugtede vejen sig gudhjælpemig også op og ned som et andet vaskebræt. I guder. - nå, kom omsider til vandrehjemmet, våd som en fisk. Her var heldigvis tørretumbler og masser af varmt vand i badet. Ked af det lor..vejr, havde ellers glædet mig til at opleve det sydfynske landskab. Nu er alt hylet ind i skyer, regntåge, regn og sejlende våd asfalt.

Søndag gik det videre mod Fåborg, denne dag ad cykelstien da den var mere direkte. Vandringen var ikke så lang som i går, men vejret var det samme. Er ærlig talt noget træt af det hele. Her er næsten mere ensomt end sidste år ned gennem Europa.

Dagen i dag, mandag kom jeg frem til Svendborg ad landevejen. Benene har det godt, det er det mentale oppe mellem ørerne det kniber med. Har ikke længere motivationen og det drev der skal til. Personligt er der også sket noget der har vippet mig lidt af pinden - men skidt pyt det går nok alt sammen.

Fra Nakskov til Nyk.F. gik det næsten stik øst ad små landeveje og diverse cykelstier. Vinden var rygvind og det var en go følelse. Landskabet var fladt som en pandekage med utallige roemarker til alle sider. Vejret var overskyet og med mange tunge regnbyger.

Vandringen er slut og jeg er hjemme igen.
God sommer.
Steen. / Trold

Billede af: Thomasz Sienicki