Naturen har, lige siden jeg var en bette knægt, været en legeplads af den bedste slags, som med årene – ikke mindst de 7 år jeg boede i Norge – ikke er blevet mindre.
I Norge arbejde jeg i to perioder fra 1994-1996 og fra 2007-2012, og i den sidste periode, fik jeg en god kollega i Henrik Strømstad, som er en af Norge’s bedste naturfotografer.
Jeg begyndte at bruge meget tid, på ture i naturen med kameraet som fast følgesvend. Turene var dog sjældent over 20 km, men jeg nød hvert sekund, jeg havde i stilheden.

Så efter besøget hos lægen tænkte jeg et stykke tid over, hvad jeg havde lyst til at bruge resten af livet på.
Siden jeg har det godt med naturen, og bentøjet samt konditionen bestemt heller ikke fejler noget, hvorfor så ikke kombinere de to ting?
Jeg begyndte at søge lidt på nettet efter vandreruter, og fandt bl.a. kendte ruter som Pacific crest trail og naturligvis Caminoen. Selvom jeg har haft stress tæt inden på kroppen, er mit konkurrencegen stadig til fulde intakt. At gøre noget som mange andre gør og har gjort, ligger ikke til mig. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, så jeg begyndte at kigge på, hvor lang en vandretur gennem Norge ville være, og hvor lang tid det ville tage.
Og inden jeg vidste af det, sad jeg med en vandretur ikke bare gennem Norge, men helt til Italiens tåspids. Norge vil tage ca. et halvt år, da turen går langs den Norske østkyst og ikke i en lige linje til Oslo.
Og når nu jeg var i gang kunne jeg jo lige så godt fortsætte til Italien, for Italiensk mad og vin…..det er jo ikke helt skidt

Jeg vil dele de tanker, som jeg indtil videre har gjort mig omkring turen samt hvilke forberedelser, jeg har gjort og kommer til at gøre gennem de næste års tid.

God fornøjelse :-D

Finansiering

En tur på 8250 km er ikke helt billig har jeg måtte sande.
Omkring 300.000,- er budgettet på. Godt nok er der budgetteret ud fra ”i værste fald” på hver eneste post, men det er nu meget rart med lidt luft i tilfælde af at noget skulle gå galt.

Oprindelig ville jeg ha’ startet på min 40 års fødselsdag – 5.5.2014 – men opsparingen holdt kun ca. 1/3 af vejen og sponsorer hænger ikke på træerne, og jeg kan nu egentlig godt forstå de enkelte virksomheder.
Over 50 breve fik jeg sendt ud, og alle som en kom de tilbage med negativt svar.
Jeg har siden snakket med en god kammerat, som arbejder med sponsorer på frivillig basis, og han sagde, at sponsorer stort set altid siger nej, hvis du ikke har nogle resultater at henvise til. Og da dette er min første ekstremtur, så er der ingen resultater at vise til.

Så pengene måtte komme et andet sted fra.
Gennem hårdt natarbejde på Reitan distribution’s køle/frostlager i 2 år, vil jeg ha’ sparet penge nok sammen til turen.
Natarbejde er fysisk og psykisk hårdt, men så længe der er en stor gulerod for enden, så er det helt fint med mig. Og jeg glæder mig at vende tilbage efter turen. Ferie bliver der heller ikke noget af, og stort set alle søndage og helligdage går med arbejde, så turen bliver en realitet, uden at jeg skal låne penge.

Budgettet

Budgettet jeg har lagt for turen, er blevet ændret en del gange. Priserne ændrer sig løbende på ting jeg endnu ikke har købt. Bl.a. flybilletter og rejseforsikring er steget, men nu ca. 1 år fra start, ligger budgettet forholdsvis fast, og jeg er ret sikker på, at der ikke bliver ændret ret meget på det.

Gennem denne fase af projektet, har jeg erfaret, at der er rigtig mange ting, der skal tages hensyn til.
Billån der fortsat skal betales, indskud til ny lejlighed efter turen, en månedsløn til efter turen så der er lidt at leve af inden den første løn tikker ind igen, opbevaring af møbler og andre ejendele, er nogle af de ting, der skal tages hensyn til, som ikke direkte har noget at gøre med turen.
Direkte berøring til turen har dog ting som udstyr (telt, soveposer, sko m.m.), mad, flybilletter, kommunikation (telefonudgifter) etc.

Jeg har ikke gennemført en ekstremtur før, men er overbevist om, at et godt gennemarbejdet budget, der ikke falder tilbage på ”det går sgu nok” også vil være med til at sikre en succesfuld tur.

Ruten

Ruten kunne har gået mange forskellige veje.
Fra Nordkapp og i en lige linje til Oslo. Denne rute ville have gået over fjeldene og igennem Sverige. Men med min forholdsvis ringe erfaring med ture i det fri alene og over flere dage, så har jeg af sikkerhedsmæssige årsager valgt, at ruten skal gå langs vejen.
Gennem de 7 år jeg har boet i Norge, har jeg fået et hav af rigtig gode venner, som jeg utrolig gerne vil møde igen, og det gjorde, at starten – 2.6.2016 - kommer til at gå fra Nordkapp og langs den Norske vestkyst helt ned til Stavanger og derfra videre langs sydkysten til Kristiansand. Fra Kristiansand går turen via Moss-Halden-Ski (en lille omvej men der er gode venner at besøge) til Oslo, som jeg efter planen skulle nå nøjagtig ½ år efter start – dvs. den 2.12.2016.

Efter et par dages hvile i Oslo tager jeg båden til Frederikshavn og derfra videre med bus til Skagen, hvor jeg bruger resten af dagen til proviantering.
Fra Skagen går turen videre langs den Jyske østkyst til Fredericia, tværs over Fyn – med en afstikker til min hjemby Svendborg, hvor jeg regner med at fejre jul – til Korsør. Fra Korsør går det i en stort set lige linje til København, og fra København til Rødby, hvor jeg 1½ måned efter starten i Danmark tager båden til Puttgarden i Tyskland.

Turen gennem Tyskland går fra Puttgarden til Hamburg og derfra i en stort set lige linje til den Østrigske grænse via München.

Østrig bliver en lille ”walk over” på kun 4-5 dage.
Fra den Tysk-Østrigske grænse går det til den grænsebyen Griess am Brenner, hvorfra turen fortsætter videre ind i Italien.

I Italien går turen fra grænsen mod Firenze via Bolzano. Fra Firenze til Pisa, hvorfra turen fortsætter langs den Italienske vestkyst. Eneste bump på vejen her, bliver området omkring Napoli.
Efter råd fra en Napolitaner, har jeg valgt at gå i en bue uden om Napoli grundet den svære kriminalitet som er i udkanten af byen. En skam men sikkerhed frem for alt.
Turen gennem Italien bliver om foråret, hvilket jeg glæder mig usigeligt til.
Langs vestkysten går turen til målet : Den lille havneby Melito di Porto Salvo.

Ruten gennem Norge er 90% fastlagt. Enkelte steder bliver jeg nødt til at tage færge og/eller bus, grundet lange tunneller under vand.
Ruten gennem Danmark ligger helt fast, her mangler jeg kun gps koordinater til de shelters, jeg skal overnatte på, hvis ikke jeg får logi af venner, familie eller andre.
Tyskland, Østrig og Italien er der kun lagt en plan for hvilken rute turen cirka skal tage. Om turen så skal gå gennem den ene eller anden by, er endnu ikke fastlagt.

Rygsæk eller ”mule”

Bagagen til denne tur kommer til at veje 30-35 kg.
Og vægten har været med til at afgøre, hvorvidt der skulle være tale om brug af en rygsæk eller brug af ”mule”. Selvom jeg er i forholdsvis god form nu, som med den rette mængde træning bliver endnu bedre, så har jeg valgt at skåne ryggen og gå fra rygsæk til mule. Jeg har fået nogen få kommentarer, om fravalget af rygsæk. Kommentarerne er for det meste gået på, at brugen af rygsæk er en vigtig del om det at vandre. Det er ligesom essensen af det at vandre.

Ikke enig – det er vel op til den enkelte.
Jeg kan se idéen i, at have en rygsæk med, når man færdes i fjeldene eller generelt i naturen, men når turen, som min, for det meste går langs asfalten, så er sagen en helt anden efter min mening.
Det bliver mule.

Jeg har valgt en vogn, som mange forældre vil kunne nikke genkendende til. Det er en ”børne-jogger” beregnet til 2 børn, der kan tage op til 45 kg bagage.
Ikke alt mit happengut kan ligge inde i vognen, så noget af det må ligge udenpå, syet fast til vognens betræk.
Men vognen er jo ikke ligefrem designet til mit behov, så jeg har i den foregående vinter brugt mange timer i den kolde udestue, hvor vognen er opbevaret.
Det er en del udstyr, der skal findes plads til.

For at beskytte ryggen og mine benmuskler mest muligt, har jeg valgt at investere i et seletræk, således at vognen enten kan trækkes eller skubbes, og på den måde bruges der forskellige muskelgrupper.
Den sidste del af vinteren går gennem det sydlige Tyskland, Østrig og det nordlige Italien, og der må det vidst påregnes en del mere sne, end vi er vant med herhjemme.
Derfor har jeg også investeret i ski til brug i de områder, hvor brug af hjul ikke er den bedste løsning.
Det var lidt af en udfordring, at få plads til det hele på vognen. Når de store hjul bruges kunne skiene ikke bruges, da de på vognen optager samme plads. Det samme gælder trækselen og det lille styrehjul.
Men til sidst lykkedes det at få plads til det hele, og jeg er egentlig ganske tilfreds med udfaldet.

Jeg kunne fortsætte i en rum tid endnu, for der er virkelig lagt mange tanker og kræfter i de foreløbige forberedelser.
Hver anden søndag vil jeg ligge en artikel på outsite.org, med opdaterede forberedelser om bl.a. det udstyr jeg har valgt og tests heraf.

Følg gerne med på turen på min blogg http://jespersvopwalk.blogspot.dk/, hvor jeg hver dag opdaterer med nyheder om turen og de tanker og forberedelser, jeg går og gør mig hver dag om turen.

Tak for at i læste med så langt

Mvh
Jesper Svop Jørgensen

Vandretur i Sarek National park	Fjeldtur (Outsite+)	Test af Telte

Husk at give din vurdering af artiklen og smid en kommentar (kræver login)