Nordkalottleden

Sveden hagler af mig og rygsækken føles en anelse for tung, da jeg vender ryggen til Treriksröset og løber op gennem birkeskoven af den smalle sti. Foran mig ligger en dagsetape på godt 37 km. Solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen nærmer sig de 25 grader. Højst usædvanligt for en dag i august på de her breddegrader.

Jeg befinder mig i det allernordligste Sverige og på førstedagen af min løbetur. I første omgang er det min plan at følge Nordkalottleden til Abisko – godt 180 km. Jeg har afsat 6 dage til denne del af turen. Terrænet er teknisk krævende at løbe i, og rygsækken er relativ tung (11 kg), fordi der ikke er mulighed for proviantering undervejs. Så selvom det virker overkommeligt at løbe 30 km om dagen, så er det en seriøs fysisk udfordring at gøre det med oppakning og over mange dage.

Tempoet er nød til at være lavt. Men det gør ikke noget. Trailløb handler netop ikke om tidstagning og mål. Det handler bare om at løbe og nyde nuet.

Ruten snor sig gennem det meget varierede landskab og efter en lang og varm dag kommer jeg frem til broen lige inden Rostahytten. Broen er - som de andre få broer på strækningen - ikke særlig fristende. I det hele taget skal man som trailløber være indstillet på at få våde løbesko adskillige gange dagligt. Derfor er det også super vigtigt, at man vælger en trailsko som ikke er vandtæt (vandet skal kunne komme ud af skoen) og at man løber med merinouldstrømper i stedet for normale løbestrømper som vil give vabler, når de bliver våde.

Nogen kan med fordel løbe med to par strømper, men jeg foretrækker at tape med ”englehud” de steder på fødderne, som jeg ved kan have tendens til vabler. Har man i det hele taget problemer med vabler, så er det en særdeles god idé at pleje og blødgøre sine fødder 1-2 måneder inden man skal på tur – det gælder både løbe-, vandre- og skitur. Jo blødere huden på fødderne er, jo mere elastisk er den og jo større chancer er der for at man undgår vabler. Terrænet kræver også en trailsko med god kraftig profil under sålen, da man ellers ikke kan stå fast og føle sig sikker.

Jeg låser Rostahytten op med den medbragte nøgle. Hytten er velholdt med nye møbler og ren og det føles som rendyrket luksus at komme indenfor efter en lang løbetur. Der er både gas og brænde til fri disposition. Turen fortsætter dagen efter af Nordkalottleden som er fint markeret med røde prikker, og langs leden fra Treriksröset til Abisko ligger der gode hytter som alle drives af DNT. De norske hytter er ikke bemandede og man skal derfor have en nøgle med for at kunne låse sig ind. De er i utrolig flot stand og rene på denne strækning, og fordi jeg løber, betyder det ikke så meget, at afstanden mellem hytterne er større end i Sverige. Med mig har jeg dog mit Hilleberg telt. Både af sikkerhedsmæssige hensyn og fordi jeg vil have mulighed for at holde hvil, når jeg har brug for det.

Naturen langs denne del af Nordkalottleden er helt fantastisk og minder faktisk en del om Sarek, bare mere tilgængelig. De mange op- og nedstigninger, belønnes med formidable udsigter og stor variation. Her er alt fra birkeskov, store sletter, stejle fjeldsider, søer og brusende elve. Mange der vandrer vil nok nærmest opfatte det som helligbrøde at løbe i fjeldet, men det er faktisk en ret livsbekræftende fornemmelse at opleve, hvor hurtigt udsigten skifter. Det giver en anderledes og intens fjeldoplevelse at løbe i fjeldet og dermed tilbagelægge længere strækninger på kortere tid og bevæge sig fra dalgang til dalgang inden for få timer. Når jeg undervejs stopper op og kigger mig tilbage, forundres jeg igen og igen over, at jeg er kommet så langt. Kigger jeg frem, virker det helt ufatteligt stort og fjernt det der venter på mig. Det er en stærk oplevelse at kunne komme frem ved egen kraft og med alt nødvendigt udstyr på sig.

Efter Rostahytten løber jeg videre og telter efter det store vad ved Stoura Nanna på anden dagen. Vadet er ret bredt og stenene meget glatte, men der er ingen strøm og vandstanden er ikke højere end til knæene. Kommer man tidligere på sæsonen, vil der være noget mere vand på det sted, men det er som sagt nemt at vade. Derefter løber jeg videre til Vourma-, Altava- og Lappjordhytten og frem til Abisko via Rallavägen sjettedagen. Særligt flot er udsigten over hele Torneträsk som den tager sig ud inden man løber ned til Lappjordhytten. I godt vejr kan man nyde udsigten over Torneträsk med Lapporten og Mårma i baggrunden. Fantastisk! Selvom det er i slutningen af august, møder jeg faktisk relativ mange undervejs uden at det på nogen måde er overrendt.

Kungsleden

Efter pitstop i Abisko og en hviledag på fjeldstationen, hvor jeg kan spise mig mæt, fortsætter jeg videre ned ad Kungsleden. På denne strækning kan man sagens nøjes med ca. 4 kg i rygsækken, idet man kan undvære kogegrej, telt, liggeunderlag, sovepose og mad. STF´s hytter dækker fint behovet og løbeoplevelsen er langt bedre, når man ikke har mere på ryggen. Løbeturen fra Abisko til Saltolouokta på godt 140 km, tilbagelægges på 5 dage, idet jeg har brug for en halv hviledag på Saltolouokta – en perle af en fjeldstation. Kungsleden er lidt lettere at løbe på end Nordkalottleden, fordi der er flere broer og man løber i dalgangene uden de store op- og nedstigninger.

Strækningen fra Saltoluokta til Kvikkjokk er 66 km lang og kan klares på 2 løbedage. Terrænet er rigtig fint til løb helt frem til Pårtehytten. Aktse ligger i øvrigt så smukt, at man burde tage sig en hviledag der og tage et smut op på Skierfe. Kungsleden efter Pårte er håbløs og absolut ikke løbevenlig, idet man kommer ned i dyb skov og meget stenet underlag. For resten kan jeg varmt anbefale Kvikkjokk Fjeldstation som de seneste år har gennemgået en forvandling og nu serverer fremragende mad.

Efter Kvikkjokk fortsætter jeg ca. 35 km frem til Västerfjäll, hvor min løbetur slutter i denne omgang. Jeg er desværre uheldig at forstuve foden og får store problemer med en skade i låret, men det er jo hvad der kan ske, når man løber i fjeldet.

Denne tur krævede en del rent fysisk og mentalt, fordi den strakte sig over 15 dage og fordi jeg havde alt udstyr med mig, men har man mod på at prøve, så er der rigtig gode muligheder for at komme af sted på løbetur med let oppakning fra hytte til hytte i Sverige, f.eks. 5 dage og alligevel få en helt unik løbeoplevelse. For når man løber i fjeldet, er det som om, man er i en mental tidslomme, hvor fokus er på de basale behov og på at nyde naturen. Alt andet er glemt for en stund. Sådan kan fjeldverdenen også indtages.

Til dem af jer som er interesseret, har jeg en blog der hedder www.blog.mitlapland.dk Her har jeg skrevet meget personligt om turen dag for dag.

Video fra turen

Jeg har også sammensat en lille film der ligger på Vimeo:

Udstyr og pakkeliste

Rygsæk: Jeg tre forskellige rygsække som jeg løber med i fjeldet, alt efter turvalg. En Haglöfs Gram 25 L, kan bruges til max 5 kg. En Osprey Tempest 9 som også er velegnet til 3-4 kg og så den jeg brugte på denne her tur – en Osprey Exos 48 L, small. Den har en stor komfort, godt bærebælte og en skøn trampolinryg som gør, at rygsækken sidder helt ind til kroppen og ikke hopper, selvom den er fyldt op.

Telt: Jeg havde et Hilleberg Anjan 2 telt med. Det vejer 1,7 kg. Når jeg næste gang skal på tur i områder, hvor jeg skal have telt med, bliver det et enmandstelt – evt. et Niak fra Hilleberg.

Sovepose og liggeunderlag: Jeg havde en Marmut sovepose med på 670 gram. Den har en komforttemperatur på ca. 3 grader (kvinder). Det var lige i underkanten i begyndelsen af september, da der er nattefrost. Liggeunderlaget er vigtigt på en løbetur, hvor man sover i telt. Kroppen har brug for god hvile for at kunne restituere og derfor havde jeg et Thermarest NeoAir Xlite med. Det vejer 365 gram.

Kogegrej: Jetboil Titanium på 309 gram + lille gasbeholder på 200 gram.

Tøj: Jeg løber i løbetights, merinouldstrømper, Speedcross 3 fra Salomon, merino uld bh, merino uld bluse med lange ærmer. I rygsækken medbringer jeg en tynd dunjakke fra Haglöfs, lange merinould tights fra Lundhags, ekstra merinould langærmet bluse fra Lundhags, regnjakke fra Haglöfs, et par tykke uldstrømper, et par ekstra merinouldstrømper. Hue, tube, tynde bukser og regnbukser og undertøj. Et par plast crocs som lejrsko.

Sikkerhed: Jeg medbringer altid en SPOT 2 sender på mine ture. Med den kan jeg tilkalde hjælp, hvis jeg kommer galt af sted og dem der hjemme kan se, hvor jeg er henne.