Hvor går din tur hen i år?

Mere
10 år 1 måned siden - 10 år 1 måned siden #14092 af Ennamaria
@ LHL
Jeg forespurgte om vand på Bohusleden i september sidste år og fik følgende svar, som kommer her i oversættelse (Det var bare Uddevalla Kommune - det kan jo se anderledes ud i de andre kommuner. Men noget tyder på, at man skal have klortabletter eller STERIPEN med til vandrensning):

"Jeg har gennem Västkuststiftelsen fået dit spørgsmål om adgang till drikkevand på Bohusleden, bl.a strækningen gennem Uddevalla kommune. Jeg skal forsøge at give dig et godt svar.

Vi har ingen tappesteder for drikkevand ved rastepladser, og faktisk ikke på hele strækningen gennem Udevalla kommune. Hvis vi angiver, at det findes, skal vi lave lovpligtige vandprøver i mange brønde, hvor vandet ikke er helt godt nok.

Sidste sommer var meget tør, hvilket påvirker vandkvaliteten i søer og vandløb. Det betyder at jeg på det bestemteste fraråder dig fra at anvende vand fra disse uden rensning med særlige tabletter. Kogning/sterilisering skal ske i lang tid for at vandet bliver anvendeligt. Dårligt vand kan man blive meget syg af, hvilket jeg har fået rapporter om. Det er ikke sjovt at blive ramt af sygdom langt inde i skoven!

Husejere langs med leden plejer at berette om vandrere, der kommer til dem for at få vand. Dette sagt som et lille tips.

Med venlig hilsen,

Anders Krylberg
Fritidsintendent
Uddevalla kommun
Kultur och fritid"

Venlig hilsen
Ennamaria/Susanne
Sidste redigering: 10 år 1 måned siden ved Ennamaria.
Følgende bruger(e) sagde tak: JensB, LHL, fynbo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
10 år 1 måned siden #14093 af LHL
Besvaret af LHL på emne Hvor går din tur hen i år?
Tak Ennamaria

Det betyder at man ikke kan regne med vand langs ruten, og skal have en del vand med for at være på den sikre side. Det er ikke noget problem, blot man ved det.

Jeg har en Katadyn vandrenser, men foretrækker at have rent drikkevand - det rensede vand er så til madlavning og kaffe. Renset vand er ikke sundhedskadeligt, men har en grim bismag.

Selv på Skåneleden er vandforsyningen ofte sparsom, især om vinteren, men jeg har aldrig oplevet at blive mødt med andet end venlighed de få gange jeg har henvendt mig til husejere langs ruten for at få et par liter rent vand.

mvh Lars

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
10 år 1 måned siden #14095 af JensB
Besvaret af JensB på emne Hvor går din tur hen i år?
Tak Ennamara og LHL fordi I bringer emnet på bane!

Men det er nu godt nok ny viden for mig. For nogle år siden har jeg selv været med på et par længere etaper af Hallandsleden, hvor vi konsekvent tog vand af små vandløb i naturen - og af og til naturligvis også tankede ved nogle lodsejere. Dem, som jeg gik med, havde tidligere gået hele Bohusleden i sin fulde udstrækning (fordelt over flere etaper selvfølgelig), hvor jeg ved, at de også tog vand i naturen her. Jeg har ikke hørt, at nogen af dem blev syge. (Og der var faktisk en biolog med på disse ture, som hver gang sagde god for kvaliteten - selv om han selvfølgelig ikke direkte tog analyser!)

Men jeg vil selvfølgelig tage den nye viden in mente og tage bestik af den, også fordi tingene kan ændre sig!

Ærgerligt at jeg solgte mit Katadyn vandrensningsfilter for flere år siden efter ikke at have haft brug for det! Må evt. overveje at skaffe et igen!

Du er altid velkommen på min hjemmeside: www.jensesvandringer.dk

Til mine næste ture: jensesvandringer.dk/tamedpaatur.html

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
10 år 1 måned siden #14098 af morten
Besvaret af morten på emne Hvor går din tur hen i år?
En myndighedsperson kan naturligvis ikke svare anderledes end han gør i svaret til Ennamaria.

Om vandet er godt nok eller ej på Bohusleden skal jeg ikke kunne sige, Men biologen er ikke meget bevendt. Du kan ikke vurdere vandkvaliteten ved at kigge på vandet. Der skal laves både kemiske og mikrobiologiske analyser for at være sikker. Udover det kan man udelukkende reducere risikoen ved at se på om der er tale om strømmende vand, om der er døde dyr opstrøms, om der er nærhed til civilisationen mv. men intet kan garanteres.

Morten
Hjemmeside med friluftsblog og turbeskrivelser.
Seneste aktiviteter:
Efterårstur til Perstorp
Efterårstur til Raslången

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
10 år 1 måned siden #14099 af JensB
Besvaret af JensB på emne Hvor går din tur hen i år?
Præcis! Og derfor skrev jeg så også, som jeg gjorde!

Du er altid velkommen på min hjemmeside: www.jensesvandringer.dk

Til mine næste ture: jensesvandringer.dk/tamedpaatur.html

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
10 år 1 måned siden #14101 af NOB
Besvaret af NOB på emne Hvor går din tur hen i år?
Jeg tog vand fra søer og åer på strækningen nord for Uddevalla til Strømstad. Kun en eller to gange UV rensede jeg det. Jeg agter at gøre det samme på turen i juni hvor jeg og andre skal gå ruten syd for Uddevalla.

En myndigheds person er nød til at gå med livrem og seler.

Hilsen
Niels

”Friluftsliv handler mye om å inspirere til et rikt liv med enkle midler”, Helga Synnevåg Løvoll

Min blog om vandring og friluftsliv
Følgende bruger(e) sagde tak: JensB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.198 sekunder