Første gang i Lapland. Er en alenetur realistisk?

Har du tænkt på de "psykologiske" aspekter? Har selv vandret lidt alene og bliver altid lidt overrasket over hvordan det er. Lidt svært at forklare og sikkert meget forskelligt fra person til person. Men måske en kortere tur med lidt bedre mulighed for at afkorte inden en lang tur på 1-2 uger?

Hej.

Med den baggrund, som du beskriver, at du har, vil det ikke være et problem at gå fra Abisko til Kebnekaise og heller ikke at bestige toppen. Langs Kungsleden kommer der folk hver eneste dag, så her sker der nok ikke det helt store. Hvis du derimod forlader de gængse ruter, kommer hurtigt ud i områder, hvor der stort set ingen kommer. (Jeg har selv gået i op til en uge uden at møde nogen i området - i juli). Og ja, det er rigtigt, at det er en speciel ting, psyksik, at færdes alene i det mega store højfjeld. Har dog selv gjort det flere gange.

Men faktisk har jeg selv opslået en tur her på Outsite, som går i området og også indbefatter mulig bestigning af Kebnekaise. Til turbeskrivelse her . Jeg undrer mig lidt over, at ingen melder sig på den tur. Hvorfor tager du ikke med der? Jeg er åben for evt. nye input. Og jeg tager nok afsted selv under alle omstændigheder.

Jeg skal lige sige, at der har været en enkelt tilmeldt på min tur, som dog har meldt fra, fordi han gerne vil på tur med en større gruppe! Og det er jo bare ærgerligt! Så lige nu står jeg alene tilbage og håber stadig på at få en lille gruppe med.

Jeg ar aldrig været området om sommeren, så jeg ved ikke hvor ”øde” det er. Men jeg har en del tanker omkring det at færdes alene på høgfjellet…

Du skriver:
"... min fjelderfaring er beskeden og begrænser sig således til en bestigning af Kilimanjaro (1 uge) samt 3 ugers trekking i Everest-regionen med en bestigning af Island Peak (14 timers topnat med brug af isøkse, steigisen, reblag osv.)."

Er det kommercielle/guidede ture, eller er det ture du/I selv har planlagt og gennemført selvstendigt? Det er jo to helt forskellige verdner…

Som udgangspunkt er det ikke noget problem at færdes alene på befærdede stier, ofte ender man med at slå følge med andre som skal den samme vej. En defensiv holdning til vejvalg, og et reflekteret forhold til dine omgivelser og potentielle risici, er dog en forudsætning.

Du bør, efter min mening, alligevel gøre dig nogle tanker om hvad det betyder at gå alene i fjellet. Både i forhold til det at være alene i mange dage, men også hvad du må forvente fra naturen, og om du er klar til det.
Sandsynligvis går alting godt, men ting kan ske, og er du da klar til at håndterer situationen selv? Er du 100% ”selvgående”, og er du afklaret med hvilke potentielle risiko du kan møde og vil acceptere, og ikke mindst konsekvensen hvis noget går galt? Er du klar til at betale prisen? Er din familie og nærmeste afklaret med risikoen du udsætter dig for og mulige konsekvenser?
Du er alt andet lige meget mere udsat når du er alene, end når du har en eller flere personer omkring dig.

Vi er mange som fra tid til anden lægger ud på soloturer, men det er desværre også mit indtryk, at mange ikke helt har et reflekteret og 100% afklaret forhold til det de laver. Når man tager et valg om at gå alene i øde områder eller områder med mange farer, så har man også valgt at acceptere, at hvis det går galt, så kan det gå rigtig galt.
Mange tager også i mine øjne alt for egoistiske valg, og reiser på tur, på trods af at familien eller de nærmeste ikke er trygge ved det. Når du ikke kommer hjem igen, er det dem som betaler prisen for dit valg.
”Gå ikke alene” hedder det i fjellvettregelene, og det er nu ikke en dum tommelfingerregel, man kan tilføje – hvis du alligevel gør det, så gør det med store marginer tilpasset til din erfaring og kompetence.

Hej

Som inkarneret solovandrer i Padjelanta og Sarek kan jeg kun generelt anbefale solovandring, hvis man har lysten, fysikken og psyken til det.

Lysten giver sig selv, er man i tvivl, så lad være med til at starte med at gå længere væk fra vandreled eller optrampede stier end du i løbet af nogle timer kan gå tilbage.

Fysikken, det kræver ikke superfysik at vandre i fjledene, men man skal kende sig selv og sine begrænsninger,

Psyken, er det det vigtigste, at man ikke blot kan klare bevidstheden om at være alene, men også ligefrem nyde følelsen, Det er en følelse, som ikke kan beskrives og jeg kun har oplevet i fjeldene, denne uendelige følelse af ensomhed (ikke negativ) og uendelighed. Den specielle følelse, som given nogen de omtalte 'fjeldkuller' og som andre opsøger og nyder. Jeg gik sidste år i 6 dage uden at møde nogen andre - det var skønt

Du kan finde mine seneste turberetninger her:

outsite.org/index.php/vandreture-og-hiki...-20-august-del-1-a-3
outsite.org/index.php/vandreture-og-hiki...-20-august-del-2-a-3
outsite.org/index.php/vandreture-og-hiki...-20-august-del-3-a-3

outsite.org/index.php/vandreture-og-hiki...-30-august-del-1-a-4
outsite.org/index.php/vandreture-og-hiki...-30-august-del-2-a-4
outsite.org/index.php/vandreture-og-hiki...-30-august-del-3-a-4
outsite.org/index.php/vandreture-og-hiki...-30-august-del-4-a-4

(du skal bruge ovenstående links - links på Outsite virker ikke efter omstrukturering)

Der farligste ved solovandring er uden tvivl stride vad, der skal man være forsigtig og ikke tage nogen chancer.

Selvfølkgelig er det mere sikkert at gå flere end solo. Det er også mere sikkert at køre bil med styrthjelm end uden, men de fleste nøjes alligevel med sikkerhedsselen

Som min farfar altid sagde, det er farligt såsnart man stiger ud af sengen om morgenen, så det sikreste burde være at blive i sengen . . . men det er alligevel i sengen langt de fleste dør. Derfor sov han altid på sofaen

God tur.

mvh Lars

Årh, det er bare slet ikke lysten der mangler.

Kun rutine og 14 dage i børnekalenderen.

Det er bare et svært tidsrum med 14 dage hjemmefra, med små børn. Var de lige et par år mere, så var jeg hoppet på. Turen lyder fantastisk.

JensB skrev: Hej.

Med den baggrund, som du beskriver, at du har, vil det ikke være et problem at gå fra Abisko til Kebnekaise og heller ikke at bestige toppen. Langs Kungsleden kommer der folk hver eneste dag, så her sker der nok ikke det helt store. Hvis du derimod forlader de gængse ruter, kommer hurtigt ud i områder, hvor der stort set ingen kommer. (Jeg har selv gået i op til en uge uden at møde nogen i området - i juli). Og ja, det er rigtigt, at det er en speciel ting, psyksik, at færdes alene i det mega store højfjeld. Har dog selv gjort det flere gange.

Men faktisk har jeg selv opslået en tur her på Outsite, som går i området og også indbefatter mulig bestigning af Kebnekaise. Til turbeskrivelse her . Jeg undrer mig lidt over, at ingen melder sig på den tur. Hvorfor tager du ikke med der? Jeg er åben for evt. nye input. Og jeg tager nok afsted selv under alle omstændigheder.

Jeg skal lige sige, at der har været en enkelt tilmeldt på min tur, som dog har meldt fra, fordi han gerne vil på tur med en større gruppe! Og det er jo bare ærgerligt! Så lige nu står jeg alene tilbage og håber stadig på at få en lille gruppe med.

JensB skrev: Hej.

Men faktisk har jeg selv opslået en tur her på Outsite, som går i området og også indbefatter mulig bestigning af Kebnekaise. Til turbeskrivelse her . Jeg undrer mig lidt over, at ingen melder sig på den tur. Hvorfor tager du ikke med der? Jeg er åben for evt. nye input. Og jeg tager nok afsted selv under alle omstændigheder.

Hej Jens
Jeg synes, at det er fint, at Outsite har tilbudet om guidede ture - og jeg håber, at mange får glæde af dem
Når det er sagt, så ville jeg aldrig selv deltage. Når jeg er ude - så er det netop friheden jeg nyder - og ligeværdet med dem jeg er sammen med. Jeg nyder både at være alene og at følges med andre. Men når jeg har rejsefæller .. så er processen med at træffe fælles beslutninger noget af det, der fascinere mig.
Meget af det synes jeg, at jeg ville miste, hvis jeg var afsted med en turleder ..
I denne tråd efterspørger Martin (trådstarteren) jo råd om at færdes alene. Det ville han vel ikke gøre, hvis han havde lyst til en guidet tur?

venligst
Martin