Scotland

Mere
9 år 6 måneder siden #15766 af JRevsbech
Scotland blev oprettet af JRevsbech
jeg har på opfrotring af en jeg var på kanotur med skrevet lidt om min tur til scotland.

Scotland- West Highland Way


Her vil jeg kort fortælle lidt om ruten West highland way i Scotland. (som jeg husker den.)
Jeg har hat et kort med fra HARVEY 1:40.000 som jeg har været rigtig godt tilfreds med.

Ruten er ca 158 km, lang fra Milngavie til Fort William.
Den starter i det små, med relativt fladt terræn de første tre eller fire dage, med undtagelse af Conic Hill. ( A-B ) som kan være hård at gå over

Den første dag ville det være fint hvis man kan nå så tæt på Dryman som mulig, så man kommer tæt på Conic Hill da den ikke vil være sjov sidst på dagen.

Der er telt pladser 13,5-16-18,5 km fra Milngavie mærket med ( telt )
Når man når nord for Dryman går man ind i en national park hvor wild camping IKKE er tilladt fra marts - oktober. Der er 3 campingpladser der kan benyttes til man kommer nord for Ptarmigan Lodge.

Den første by hvor der er mulighed for at handle er Balmaha, som er byen der ligger efter Conic Hill

De næste dage vil man gå langs Loch Lomond som strækker sig over ca 30 km. Det er et stykke hvor man går i lettere hårdt terræn og hvor der er et par rigtig dejlige muligheder for wild camping. ( telt ). Stykket mellem ( C-D ) er meget op og ned, over og under på en mindre sti.

Lidt inden søen ender ca. 2-3 km før, ligger der en lækker lille hytte, ( hytte ) hvor men kan sidde i læ og få frokost. Der er pejs/ildsted man kan tænde op i og jeg mener også der er et par sove pladser.

Når man når til Ben Glas er der mulighed for at handle ved campingpladsen, de har skrammende meget i deres lille butik (mini købmand/mini friluftsbutik). Der er er også en restaurant på campingpladsen.

Der er et par gode steder til telt 1-2 km efter Ben Glas Camping men da jeg ikke er sikker på hvor, har jeg ikke markeret det på kortet.

Det næste stykke mod Tyndrum er lidt mere kuperet men rimelig nemt at gå.
Og når man når Tyndrum er der mulighed for at handle mad og grej. Næste sted man kan handle er i Kinlochleven (45 km).

Efter Tyndrum, begynder man for alvor at fornemme bjergene når man går mod Bridge of Orchy, Efter Bridge of Orchy skal man over Mam Carraigh før det går ned mod porten hvor militærvejen starter ( MI ).
( E-F ) er for mig et af de smukkeste steder på turen, hvor der er mulighed for at sætte sit telt op. Det første stykke af militærvejen ( G-H ) er hårdt for føder og ankler.

Kingshouse Hotel er meget flot beliggene.
Hotellet har en Climbing-bar, som severe fra kl 12.
Hvis man går hen til broen og følger stendiget langs floden/åen til venstre gå man om bag ved hotellet, og her finder man indgangen til baren.
Ved siden af hotellet er der en teltplads.


Når du kommer til Altnafeadh kommer der et MEGET hårdt stykke ( I-J ). Det er ikke langt men det går kraftigt op ad.

Det sidste stykke inden Kinlochleven ( K-L ) er 6-7 km, og går ned af bakke.

Jeg mener at der er et par steder hvor man kan sætte telt op efter byen ( telt )
Det første stykke efter byen går meget opad hvor efter det flader lidt ud.

Det sidste stykke mod Fort William er rigtig flot og det er nemt at gå. Man skal glæde sig til til punktet ( BN ).

Man kan se alle de steder jeg overnattede, de er mærket men et X og hvilken dag jeg nåede punktet.

Turen kan vandres med og uden noget på ryggen. der findes flere firmaer der transporterer din bagage fra by til by. Det firma jeg så mest til var travel-lite-uk.com som tager 45 pund per taske for hele turen.
Fordelen ved ikke selv at bære det er at man ville kunne gå noget længere pr. dag.
Fordelen ved at have bagagen med sig, er at man kan slå sig ned præcis hvor og når man vil.

Gas til turen kan købes ved starten men da jeg kom for sent afsted havde butikkern lukket. Dette skal man have med i sin planlæggelse, da gas IKKE må medbringes i flyet.
Hvis man er så gammeldags at man bruger sprit, er dette pink farvet i scotland.

Hvis man vælger at have rygsækken med sig vil jeg anbefale at man pakker så let som muligt.

Der er flere steder hvor det er muligt at købe mad og udstyr. Derudover er der mulighed for at få vasket og tørret tøj på turens campingpladser.
Denne info ville have fået mig til at pakke anderledes.

Hvad skal man have med eller ikke have med.

Det er jo lidt op til en selv. Man skal have med så man kan klare sig selv i naturen.
Regntøj kommer man ikke uden om i scotland, myggenet, cammelbag gerne 3 liters, langskaftet vandrestøvler da ruten er forholdsvis ujævnt, måske et på lette bløde sko hvis man har behov for at komme lidt ud af sine vandrestøvler, men det ved man bedst selv. myggespray,

At overnatte på campingpladserne koster mellem 6-8 pund per mand per nat.

Hvis man har tid til overs når man når Fort William og stadig har lidt i benene, er Ben Nevis bestemt et besøg vær det tager mellem 5-8 timer at bestige.

Jeg tog en taxa fra lufthavnen til starten af ruten, jeg kan ikke huske hvad jeg gav, men jeg kan huske jeg ikke synes det var dyrt. Der er busruter tilbage til Glasgow fra Fort William, men da jeg ikke tog denne vej kender jeg ikke priser og tider.

Det vil være en meget stor fordel hvis du hjemmefra har nogle hundrede km i benene med rygsæk inden turen.

Jeg gik turen på 9 dage med en hvile dag og jeg vil ikke anbefale at sætte mindre af, da det er rat med så lang og flot en tur, IKKE at være presset med tiden.
Det giver et mentalt overskud ikke at skulle være presset af tiden, til at skulle gå hvis man er træt eller hvis man finder et sted man bare ikke vil gå forbi.
Det kunne også være den sidste bus tilbage til Glasgow er kørt den dag man når frem.

Du kender dig selv bedst, og alt efter om du går med eller uden dit grej så kig god på kortet og dig selv når du planlægger turen. Det jeg har skrevet her er min oplevelse af turen og jeg er sikker på der er mange alt efter hvem man er, om man går med eller uden rygsæk og hvilket vejr man har haft. Jeg gik turen sidste uge i juni og første uge i juli, og jeg havde 2-3 dage med overskyet og regn.

Go´tur


Skrevet af Jesper Revsbech

JRevsbech
Følgende bruger(e) sagde tak: Søgaard, DorteCph, stineell

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 6 måneder siden - 9 år 6 måneder siden #15767 af JRevsbech
Besvaret af JRevsbech på emne Scotland
De sidste kort over West Highland Way

JRevsbech
Sidste redigering: 9 år 6 måneder siden ved JRevsbech.
Følgende bruger(e) sagde tak: DorteCph

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 6 måneder siden #15784 af DorteCph
Besvaret af DorteCph på emne Scotland
Hej Jesper

Tak for beskrivelsen og kort.

Jeg synes da, at du skal arrangere en vandretur til Skotland, jeg vil ihvertfald gerne med...:-)
Følgende bruger(e) sagde tak: Søgaard, gry

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 6 måneder siden #15790 af JRevsbech
Besvaret af JRevsbech på emne Scotland
Det var så lidt

Det ville jeg da arbejde lidt med, om det ikke kunne lade sig gøre.

JRevsbech

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
9 år 5 måneder siden #15951 af Vlasman
Besvaret af Vlasman på emne Scotland
Godt beskrevet !
Jeg er helt enig en flot til tider hård og altid belønnende tur :) hvis kan har mulighed for det bør man sætte tid af til Ben Nevis

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.174 sekunder