Teknik og fodtøj til vad?

Jeg er ikke "helt" enig med dig Hyst. At passere et vad er potientielt farligt hvis man ikke ved hvad man gør. Men jeg anerkender at vi, som mennesker, har svært ved ikke at grine når andre falder og slår sig.

Jeg ser dit link mest som en advarsel. Det kan faktisk blive så udfordrendende at vade, hvis man ikke gider gå en mindre "omvej" for at finde et sted med lavere vandstand. Hvis der er rigtig dybt og kun lidt strøm er det mere fornuftigt at lægge sækken vandtæt og svømme/flyde over - medstrøms (modsat ved vadning, hvor man bevæger sig op mod strømmen).

Det jeg forsøgte at poientere omkring kvinden ved Tuottar var, at på trods af at vadet er simpelt og kun når til under knæet - selv ved stor afsmeltning kom hun så alvorligt til skade at hun måtte flyves ud.

Ønsker i øvrigt at Allan (og alle andre der gider læse den) får noget ud af debatten og bliver bedre rustet til at vade - uanset det bliver store udfordrende vad eller mindre lettere.

Jeg vil personligt heller ikke vade noget der er mere end til lidt over knæet. Det kommer selvfølgelig an på hastigheden, men jeg bliver aldrig en Bear Grylls.

Selv et kort vad I fjeldet er KOLDT, og jo mere af kroppen som er I vandet, jo hurtigere bliver man afkølet. Så hellere gå en omvej, om det så er 5-10 km. Der er jo masser af gode tips for de fleste områder, man kan læse imens man planlægger sin rute. Praktisk talt alle vandløb/floder, har et sted hvor det jævner ud og bliver bredt, eller et delta, hvor det spredes til mange små strømme.

Selv I Sarek, som holdes som vildmark, har man måtte lave nogle sommerbroer, fordi der var for mange ulykker.

Husk også på vejrets indflydelse. er det solrigt er der typisk mest vand I løbet af eftermiddagen, hvor solen har smeltet gletsjerne og snefelter. Så vad er bedst tidligt om formiddagen før middagsheden træder ind. I slutningen af august og i september, er sneen væk og dermed er vandstanden typisk en del lavere. På en efterårstur, kan man tit opleve at nogle af sommerbroerne er mere eller mindre overflødige.

Regner det bliver vandstanden højere, flerdages regn kan betyde at et godt vadested, bliver farligt. Jeg har set de mindre broer på Kungsleden, stå midt I et strømmende vandløb med 50 cm vand omkring dem efter flerdages regn. Der er også broer på Kungsleden, der er skyllet væk i kraftig flerdages regn.

Fjeldet er et landskab hvor vandet nærmest ikke opsuges, men ledes hurtigt væk I sommermånederne, hvilket jo også er derfor der laves vandkraft I stor stil. Men det betyder også at man nogen gange må vente på et bedre tidspunkt at vade.

Lige for at korrigere en misforståelse, som et par at stykker åbenbart har udledt af mit sidste indlæg.

Jeg er ikke specielt til store vad - jeg tror ikke, dette er noget, nogen opsøger bevidst. Men man skal vide, at hvis man vælger at gå pionertur i et område som Sarek, så er konsekvensen jo også, at man ikke ved, hvad man møder. Herunder kan forekomme store vad, som nødvendigvis må passeres for at komme videre. Og ja. selvfølgelig søger man først efter om elven er lettere at passere et andet sted!

Og selv om man evt. går et sted, hvor man har gået før, kan det jo være, at et vad er lang større end sidst, enten aktuelt p.g.a. stor afsmeltning eller meget regn til forskel fra den første gang! Og så bliver man også overrasket!

OBS: Det aktuelle vad, som jeg viste på billedet før, blev i øvrigt foretaget om morgenen som det allerførste på dagen!

I Sarek - og i resten af Lapland - er de fleste elve så hurtigt flydende og så fyldte med sten, at man er alvorligt på r.... hvis man mister balancen. Nu har jeg glemt den præcise statistik, men det er vist noget med at ni ud af ti ulykker i fjeldet sker i forbindelse med vadning
Man skal med andre ord tænke sig grundigt om inden man kaster sig ud i de frådende malstrømme!
Det er dog også sjovt og spændende at krydse elve, så det hører vel med til en hver god laplandsvandretur.

Det er min personlige oplevelse, at de store lidt "fladere" elve faktisk er lettere at krydse, end de små stejle elve, hvor man får seriøse tæsk hvis man vælter.
Eventyreren Erik B. Jørgensen viser i videoen her hvordan han krydser en kæmpe elv i Alaska. Det kan kun lade sig gøre fordi elven er "flad" et godt stykke, og han lader sig flyde med strømmen samtidig med at han krydser:

Det glæder mig at de fleste skriver at de udviser stor respekt og ydmyghed overfor store vad (så er vi flere der overlever og/eller ikke unødigt bruger redningstjenesten i fjeldet).

Oprindeligt er længden ("højden på vandet") på mit vad-system besluttet for at støtte mig i at vælge det laveste sted at vade - jeg gider jo heller ikke fortsætte vandringen i våde støvler, hvis det kan undgås.

Erik B. videoen viser tydeligt at dybe vad ikke er for den helt uerfarne - men også at mange ting kan lade sig gøre, hvis man får bedre erfaring (Erik B. er jo både Siriusmand og Jægersoldat )

Jeg vil på den anden side ikke være den der prædiker "du skal IKKE!" - du skal gøre hvad du kan og må selv gøre dine egne erfaringer. Husk blot, ikke at tage flere skridt end du kan - som Erik B. (og jeg selv - i al ydmyghed) siger det: tag ét NYT skridt AD GANGEN = "øve dig" fra lettere til sværere.

Jens

Nu har du jo en naturlig fordel - når du vader til knæene står nogle af os andre i vand til navlen (næsten da)!