Fjeldræven Classic Danmark/vandre tips Generelt?

Mere
7 år 8 måneder siden #26821 af lasse1982
Hej Outsite

Min hustru og jeg har besluttet at vi vil prøve at deltage i Fjeldræven Classic Danmark til sommer.

Vi elsker begge udendørslivet. Og har da tidligere vandret meget. Dog aldrig flere dage i streg.

Og normalt når vi er på tur så får jeg pakket alt for meget.

Så hvis der er nogle af jer der har nogle tips til en nybegynder så er de meget velkommen.

Tænker lidt på at lade den store rygsæk (75l) blive hjemme også måske se om jeg kan få det hele ned i en rygsæk på 40-50l.

Jeg havde tænkt på at medbringe følgende:
Telt eller Tarp
Liggeunderlag
Sovepose
kompas
jetboiler
Spisegrej
Vandflaske
førstehjælpspakke
Toiletsager
regntøj
extra sokker
extra bokseshorts
extra tshirt
Varm trøje
Shorts


Regner med at skulle gå i følgende:
Trekking bukser
Uld tshrit
Skjorte
bokseshorts
sokker
vandrestøvler
cap

Se frem til at høre jeres input til sådan en tur. Samt hvis nogle af jer har deltaget tidligere i fjeldræven classic så vil jeg meget gerne høre jeres erfaringer.

På forhånd tak

Mvh

Lasse

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
7 år 8 måneder siden #26823 af Palner91
Følger lige med da jeg også regner med at skulle gå den i år og måske også den i Sverige ☺️

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
7 år 8 måneder siden - 7 år 8 måneder siden #26844 af Kurt50
Min pakkeliste for Fjälräven Classic i sommers ligner meget dit forslag.
Jeg havde en rygsæk på 48 liter, hvor der var rigelig plads til alt i rygsækken + plads til dagens mad som blev udleveret hver dag under turen.

Kompas skal du kun medbringe hvis du syntes det er spændende at anvende, men turen er skiltet hele ruten, så man kan ikke gå fejl;-)
Spiseredskaber behøver du kun en lang ske og kniv, morgenmad/aftensmad er i poser, frokost foregår under vandreturen, hvor der kun behøves en kniv til at smøre leverpostej + makrel på rugbrød.

Selv havde jeg faktisk samme indhold i min rygsæk,som det du planlægger.
Husk at førstehjælpsposen behøver kun at være på minimum, da der hver aften findes samaritter med forbindinger og vabelplaster på lejrpladsen.

Turen foregik i en flot og varieret natur. En blanding af skovstier, asfalt, strandkant og større vandrestier. Fjälräven Classic skal opleves som en tur hvor lysten er til at vandre ca. 25 km hver dag med rygsæk, sammen med mange andre glade mennesker, hvor det sociale aspekt kan vælges til eller fra. Om aftenen er der tid til hygge og socialt samvær på lejrpladsen.

Der er god tid til at gennemføre de 25 km. Jeg vil anbefale at I opdeler turen i timer og ikke i km, forstået på den måde, at hvis man under turen tænker på at skulle gå 25 km, så går og går man måske bare lige ud og kommer alt for tidligt til lejrstedet og er gået forbi mange flotte udkigssteder.
Hvis I derimod opdeler turen i timer, (måske vil I satse på med rygsæk at gå ca. 4 km i timen i langsomt tempo) så vil turen tage ca. 6 timer. Når I så har har gået 3 timer = 12 km, så kan I roligt sætte jer ned på et flot sted og nyde udsigten et par timer, da I kun har 3 timer tilbage. Alle skal bare være inde inden kl. 19.

Smag og behag, selv er jeg måske typen som vandrer afsted i højt tempo, næsten uden pauser og er fremme alt for tidligt, men tror de fleste kan lide at stoppe op og nyde den fantastisk flotte natur som turen byder på.

Mad og drikke er helt ok under hele turen.

Jeg kan varmt anbefale turen, dog vil jeg næste gang vælge at starte onsdag og ikke torsdag. Det havde nemlig regnet meget, så på 2. dagen hvor en stor del af turen gik gennem bløde skovstier, så var de trampet til rent mudder af de 300 vandrere dagen før, samt kom vi frem til næsten fyldte WC :-(

Husk lige at 3. dagen er ca. 26 km, eller kan det være en skuffende oplevelse at træt nå frem til 75 km skiltet, kun for at opdage at der er ca. 1 km tilbage, da turen er på 76 km:-)
Venlig hilsen Kurt
Sidste redigering: 7 år 8 måneder siden ved Kurt50.
Følgende bruger(e) sagde tak: Palner91, lasse1982

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
7 år 8 måneder siden #26850 af Kaj
Båret på kroppen:
1 langærmet T-shirt
1 par zip-off vandrebuks
1 par sokker
1 par vandresko

I rygsækken:
1 fleecetrøje med lynlås i halsen
1 skaljakke
1 let bøllehat el. lign.
1 T-shirt
1 par sokker
1 sæt langt merinoundertøj til aften/nat/morgen
1 regnponcho med plads til rygsækken...det er jo Danmark
1 lille foldekniv
1 tandbørste, og tandpasta
1 buff...bruges om hovedet, hvis det er koldt morgen/aften
og, som vaskeklud...håndklæde, hvis du gider bære på det.
Derudover Telt,sovepose, oppustelig liggeunderlag.
Skal i selv lave mad, så 100 gram gas og en let brænder, en gryde, et krus og en ske, samt en BIG lighter...og mad efter eget valg.
1 steripen, såfremt der ikke findes rent drikkevand.
Glem sæben og shampooen...det forurener naturen, og, man kan sagtens vaske sig uden.
Hvad du ellers vælger er luksusting efter behov.
Går du dine vandresko til, inden turen, kan du lade plaster blive hjemme, medmindre du konstant har problemer med fødderne. God tur

Venlig hilsen
Kaj

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.156 sekunder