Svenske del af E1

Mere
5 år 2 måneder siden #31890 af Jitter
Svenske del af E1 blev oprettet af Jitter
Jeg forsøgte sidste forår at gå caminoen, troede jeg var velforberedt, og at jeg var tidligt nok til at undgå horderne af vandere. Det var jeg ikke. 20 år gammel rygsæk 55-65 liter var faktisk et plus for at have plads til mine 3 sæt overdimensionerede tøj, mit almindelige håndklæde og diverse andre ting jeg ikke mente jeg kunne undvære. Havde det ikke været fordi der var så mange vandere, at jeg gik i evig angst for om jeg ville kunne få en seng om aftenen, og jeg glemte mit pin nummer (jeg havde haft i årevis), ville det dog ikke have været et problem. Cirka 14 dage efter at være taget afsted, var jeg hjemme igen.

Drømmen om en længere tur var dog langt fra slukket, mere sendt på en omvej. På et tidspunkt hørte jeg så om E1, og har så siden forsøgt at finde information on den, hvilket har vist sig at være meget sparsomt. Jeg fandt en tysk side der havde ruten tegnet ind på kort, med hytter, sheltere og handlemuligheder (hvis jeg husker rigtigt). Så jeg har langsomt arbejdet mig hen imod at forsøge kræfter med den svenske del alene. 1) jeg kan tale med dem, selv dem der ikke taler engelsk 2) ikke for varmt (bortset fra iår) 3) hvor galt kan jeg komme afsted i Sverige?

Jeg har kigget hundrevis af videoer, mest amerikanere, og har forgæves forsøgt at finde relevant Europæisk info. Outsite har masser af god info, men tilsyneladende kun til 7-14 dages ture, og den svenske del af E1 er ca 1200km, hvilket er længere end caminoen, og må tage mindst 2 måneder at gå.

1) kan I forslå nogen bøger? Internetsider?
2) hvor minituøst planlægger man sådan en tur? Hver eneste overnatning, indkøbssted og vandpåfyldning?
3) får jeg brug for vandfilter?
4) jeg har svært ved at vurdere hvor højt oppe E1 krydser grænsen mellem Norge og Sverige. Skal jeg langt hen på året før der er plusgrader om natten? Har jeg undervurderet hvor erfaren man skal være? Bortset fra lidt spejder osv er jeg helt ny.
5) man kan kun have ca 1 uges mad med sig af gangen, tror jeg kan købe havregryn, æg, rugbrød og dets lige i de lokale butikker, men hvad med aftensmad? Jeg har kun kunnet finde opskrifter på ting hvor man bruger frysetørret grønt og kød, og det kan man vel ikke købe der? Jeg har en ide om boullion terninger, ris eller couscous, pinjekerner eller sesamfrø, men synes det mangler kød og grønt.

Ok, troede jeg havde hundrevis af spørgsmål, må være fordi det fyldte så meget i mit hoved.

Tak for en god og inspirerende side

Jitter.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 2 måneder siden #31900 af Jitter
Besvaret af Jitter på emne Svenske del af E1
Nej, var ikke støt på den.
Jeg tror jeg har udtrykt mig upræsist, og forledt dig til at tro jeg ønskede en pilgrimsrejse. Jeg forestillede mig Sveriges E1 langt mindre beboet og med adskillige dagsrejser mellem handelsstationer/vandrehjem. Lidt à la en mini appalachien trail. Tager jeg fejl i dette?

Jitter

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 2 måneder siden - 5 år 2 måneder siden #31901 af Gurli
Besvaret af Gurli på emne Svenske del af E1
Det ser ud som om den den svenske del af E1 især går gennem den sydlige del af Sverige.
Har du hørt om Gröna Bandet? 1300 - 1400 km i den nordlige del. Måske er den mere interessant end E1.

www.vitagronabandet.se/sv-SE


Men.....(læste lige dit indlæg igen) det er en tur der kræver en vis fjelderfaring, så måske skal du starte med at vandre i de mere besøgte dele af fjeldene, hvor der ikke er så langt til hjælp og hvor du kan proviantere.

Gurli.
Sidste redigering: 5 år 2 måneder siden ved Gurli.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 1 måned siden #31903 af Jitter
Besvaret af Jitter på emne Svenske del af E1
Har netop fundet denne side, han går den anden vej, med lyder til den kan hjælpe med at finde ud af tingene

cesarandthewoods.blogspot.com/2014/01/ce...rails-in-sweden.html

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 1 måned siden #31922 af Jitter
Besvaret af Jitter på emne Svenske del af E1
Påtænker at gå øhavsstien når vi engang får menneskelige temperaturer igen, sandsynligvis slutningen af august, og når engang ildforbudet er ophævet vil jeg forsøge mig med hærvejen. Jeg mente det kunne være godt med lidt træning i at ligge i shelter og telt på steder hvor jeg kunne komme hurtigt hjem, hvis der er noget gear der bare ikke passer til mig.
Desværre er jeg endnu ikke støt på litteratur, der skærer ud i pap, hvordan man planlægger sådanne ture. Måske bliver det en lang øvelse i at overleve min egen dumhed, eller også finder jeg ud af at jeg har blæst planlægningen ud af proportioner, og at det giver sig selv når jeg står derude.

Pt ser det ud til at det er en reel mulighed at jeg får talt migselv fra dette forehavende.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 1 måned siden - 5 år 1 måned siden #31941 af Halvsvenskeren
Besvaret af Halvsvenskeren på emne Svenske del af E1
Du skal da ikke opgive dit forehavende, men måske løsne lidt på dit kontrolbehov. I Sverige skal vand og overnatning nok ordne sig. Tag evt. et vandrensningssystem med til den del, der går i landsbrugsland. Indkøbssteder kan det nok være værd at planlægge på forhånd, for dem er der ikke for mange af i "glesbygden" i Sverige.
Du kan læse denne side christine-on-big-trip.blogspot.com/ om en meget erfaren tysk vandrer, der netop nu er i gang med den svenske del af E1. Hun skriver løbende på Facebook på tysk. Hvis du ikke kan læse det, kommer der helt sikkert et grundigt indlæg på engelsk, når hun er færdig med turen.
I øvrigt har hun også gået mange andre steder i Europa. En tur i Tyskland eller England f,eks. var måske også en mulighed?
Sidste redigering: 5 år 1 måned siden ved Halvsvenskeren.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.217 sekunder