Hyttevandring med 4 overnatninger

Mere
5 år 1 måned siden - 5 år 1 måned siden #31945 af ormekuglen
Hej!

Min far og jeg påtænker en hyttevandretur i bil (hvor man går fra hytte til hytte) max. 8 timers kørsel fra Danmark med 4 overnatninger (onsdag-søndag). Norge (Jotunheim og Lifjell), Sverige (Jämtland, Skåneleden) og Nordtyskland (Harzen) har været under overvejelse. Min fars ryg lider under skiskade, så telttur med dertil hørende ekstra oppakning er desværre ikke en mulighed på nuværende tidspunkt.

Vi har ikke udpræget erfaring med vandring, men er begge fra Færøerne og har gået meget i fjeldene deroppe.

Er der nogle, der har nogle gode rute-, hytte- eller grejforslag, så modtages de med kyshånd!

På forhånd mange tak!
Sidste redigering: 5 år 1 måned siden ved ormekuglen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 1 måned siden #31976 af Halvsvenskeren
Det er da synd du ikke har fået svar endnu.

Jeg har, jf. mit alias, mest erfaring med Sverige. At gå Jämtlandstriangeln Storulvån-Sylarne-Blåhammeren og retur er det klassiske at gøre for jer. Den kan også udvides til en firkant eller også kan i tage en ekstra overnatning på Sylarne. Men om I kan køre i bil derop på 8 timer ved jeg ikke. Jeg ville synes det var en lang biltur for 4 dage.

Skåneleden har ikke egentlige hytter. Langs ôsterlens kyst kan man gå mellem vandrehjem Brantevik-Baskemölle-Kivik-Brösarp. Der er nogen hyttemuligheder på Söderåsen.

Jeg kan også tippe om Vasaloppsleden i Dalarna fra Mora til Sälen. Der skulle være overnatningshytter (jeg har ikke gået den selv) og der er kortere kørsel end til Jämtland.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 1 måned siden #31977 af LarsM
Hvor i Danmark kører I fra? Hvis man skal have ordentligt fjeld i Sverige, skal man et godt stykke op. I Norge er der fjeld meget længere mod syd, men den sydligste del af de norske fjelde er lettest tilgængelig med færge fra Hirtshals til Kristiansand eller Larvik. Hvis man kommer fra Sjælland, er den del af fidusen ved Norge frem for Sverige ikke så udpræget. Personligt vil jeg nok alligevel slå et slag for Norge;)

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
5 år 1 måned siden #31984 af ormekuglen
Tusind tak for svar, og beklager min sene respons!

Vi kører fra Frederiksberg C. Jämtland kiggede vi også på, men 13 timers kørsel er liiiige i overkanten, så vi har besluttet os for at tage til Fulufjeldet i Sverige - det bliver lidt af en køretur, men vi nyder til gengæld begge to at sidde bag rattet, så det skal nok blive super hyggeligt!
Har I evt. erfaringer med området, og har I tips til nogle sager, som ikke kan undværes på en sådan tur?

Mvh. Sverri

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.189 sekunder