Du kan læse del 1 her, hvis du er gået glip af den...

De hvide busser

Vi var knapt ankommet til Kruså, før vi stødte på flere mindesmærker for Folke Bernadotte, den svenske greve, kendt som manden bag de hvide busser, der i april 1945 hentede KZ-fanger hjem fra Tyskland. Ja, faktisk var det præcis de samme dage for 75 år siden, hvor de sidste fanger kom igennem Kruså. Røde Kors har lavet en podcast-serie om busserne.

Vildsvine- og Covid-19-hegn

Kort tid efter ser vi grænsen til Tyskland og noterer os de få biler. Ikke overraskende i lyset af Covid-19, men alligevel. Som ved mange grænseovergange er her også et par sex-butikker, endda en discount version, hvad det så end betyder, og flere spisesteder med hurtig mad.

Vi møder snart vores tro følgesvend på resten af turen, nemlig skiltet med den blå gendarm på hvid baggrund. Dette skilt er så eftertragtet, at de ifølge Sønderborg Kommune forsvinder sporløst.
Med det samme møder vi også det forkætrede vildsvinehegnet, der snor sig gennem Kollund Skov. Et sted udgør hegnet grænsen ind til Tyskland. Selve grænseovergangen er lukket med et flytbart hegn, og her ser vi den meget konkrete betydning for folk af Coronanedlukningen: På den danske side af hegnet står en kvinde, der taler tysk med en dansktalende kvinde ovre i Tyskland.

Ambulancer lyder anderledes i Kollund Skov

Første nat overnatter vi på den primitive overnatningsplads i Kollund Skov. Et dejligt sted på især denne årstid, hvor bøgeskoven endnu tillader lys at komme ned. Der er mange smådyr i skovbunden, måske pga. sidste års mange avn fra bøgetræerne. Der er også masser af brænde, og den senere tids gode vejr gør det let at tænde et godt bål. Det var godt med varmen, for om natten kom vi tæt på frysepunktet. Der er plads til max 4-5 telte på pladsen, hvoraf nogle skal ligge skråt. At vi er tæt på Tyskland, er helt klart, for i aftenens løb hører vi flere tyske ambulancer, der lyder helt anderledes end dem herhjemme. Vi ser også byens lys.
Kollund Skov er ejet af Den Danske Naturfond. Du kan læse mere om fonden i Magasinet Outsite nr. 18 (siderne 18-22).

Précisément

Vel på vej ud af Kollund by møder vi et skilt, der meget detaljeret fortæller os, at der er 137 meter til et spise- og overnatningssted. Ikke 130 eller 140 meter, nææeee 137! Så går man jo ikke galt i byen.

Det kan godt være, at god afmærkning er et af kriterierne for at opnå udmærkelsen kvalitetsvandrevej, men så præcist behøver målingerne nok heller ikke være. Under alle omstændigheder er afmærkningen på Gendarmstien af meget høj klasse. Cadeau. Før mange sving på ruten er der et skilt, i svinget er der et og såmænd efter dette. Bare for en sikkerheds skyld.

Broagerland

En stor del af ruten går på halvøen Broagerland, og overalt fra ser man kirken med de to tårne.

Det er også her i Hytten ved Iller Strand, at kæresten og jeg har indlagt et luksus-pitstop. Hyttens placering siger sparto til de fleste andre pitstops. Her nyder vi et glas kølig hvidvin i eftermiddagssolen, og i de sene aftentimer går vi udenfor for at se rækken af de private Starlink 5-satellitter fra Elon Musk, der også er kendt for Tesla-bilerne. Iller Strand ligger helt perfekt i mørket, og den Corona-flyfrie himmel bidrager til mørket. Vi havde håbet også at kunne se en masse stjerneskud denne aften fra meteorsværmen Lyriderne men desværre uden held.

På den sidste km inden Iller Strand passerede vi i øvrigt det eneste bevarede af fortidens mange teglværker i området, nemlig Cathrinesminde Teglværk. Sjovt nok havde en gæst før os skrevet i Hyttens gæstebog, at vedkommende var efterkommer af ejeren Cathrine, der udrejste til USA, og som også havde båret navnet Anne. Teglværket burde altså have heddet Anne Cathrinesminde Teglværk. Teglværket var for øvrigt med i genforeningsserien Grænselandet, der blev sendt i maj 2020.

Tegl fra de mange teglværker så vi mange steder i vandkanten undervejs. Det var faktisk helt vildt. Et enkelt sted var de gamle tegl (mursten om man vil) brugt til at lave små pyramider. Blandt vandrere bruges teknikken på fjeldet til at lave varder, der skal hjælpe folk på vej, men her er det bare for sjov.

Det er helt naturligt, at der på Broagerland findes en 4 personers shelter lavet af teglsten. Shelteren skal bookes i forvejen.

De mærkelige vejnavne

Broagerland byder på andre spøjse ting, vejnavnene for eksempel. I udkanten af Broager ligger den kun 210 m lange vej Sct. Pauli, hvis oprindelse jeg ikke har kunne finde. Både vejskiltene og Google viser det, så de er ikke sat op af lokale fans af fodboldklubben af samme navn.

I byen Brunsnæs findes en vej med navnet Klør-Fire, hvor man kan gætte sig til, at der nok er blevet spillet kort i fordums tid.

Lidt uden for Brunsnæs gik vi ad grusvejen Kejserdom, der antages af være opkaldt efter fiskeren Kaiser, som boede der, og ikke efter øllerne fra Kaiserdom. Går man her, tørstige på en varm dag ligesom os, leder navnet bestemt i retning af kølige tyske øl.

Endelig kommer man forbi en campingplads, der tidligere hed Spar Es, men som nu ”bare” hedder Broager Strand Camping. Navnet Spar Es er historisk funderet fra en tid, hvor der på den lokale kro blev spillet kort, mens man ventede på bådfarten, der kunne sejle en de knapt 5 km tilbage til Sønderborg. Kroen bød den gang på noget som udsøgt som råger.