Lige uden for Venezuela starter den egentlige natursti der dog kun er cirka to kilometer, men to af den mest fredelige, idylliske af slagsen. Duften af Julis hvidgulige hyldeblomster bliver herfra, sammen med fjordblik, to af turens behageligt, tilbagevendende temaer. Randers set fra friluften Lodsstien er en rute der er inspireret af den rute de gamle lodser gik tilbage til Randers, efter et have lodset skibene ud af Randers Fjord. Den følger ikke helt i de gamle fodspor, men er en sandsynlig rute, der hvor det, med lodsejernes tilladelse, har været muligt at rekonstruere. Over Dronningborg går det derudaf af asfalteret landevej op mod Albæk. Her henter jeg vand på kirkegården og så går det opad. 30 højdemeter på 100 meter, op over morænebakkerne. Fedt at træde igennem og trykke den af. En mikrolille fjeldfølelse. Det fortsætter opad mod Østrup, 250 meter med endnu 15 højdemeter, inden ruten drejer af og går ned i den svale Østrup skov. Her ligger en lille eng, hvor jeg snupper min første pause. Det bliver en god, lang, velfortjent en, efter 8 kilometer, i et huk. Økologiske valnødder, hasselnødder og mandler, tørret ananas, plus chili chokolade, 70% cacao, forsvinder som dug for en brændende sol. På engen ved det gamle, tidligere traktørsted myldrer det med insekter og sommerfugle. Havde jeg nu været en insektgal professor, var jeg nok sværmet ud over stepperne med mit insektnet... For aldrig siden at blive set igen.

Længere nede i skoven kommer jeg forbi nogle 3,5 meter høje ”urtids”kæmpe-bjørnekloer. De 2 meter kødædende brændenælder ved siden af, ville jeg nødig heller falde ind i med bar røv. Gennem et kuperet skovterræn, kommer jeg til ”Urskoven”, som er et 4 km² stort areal med gamle bøge og egetræer, der i 50-100 år ikke er blevet skovet eller ryddet og derfor står som naturskov. Dog med stier imellem. På skovturen rammer man landevejen der hedder Lodsstien (som ligger mast ind på Støvringgårdsvej). Den går stik nord gennem Hvedeland, op langs Sønderskov, hvor der ligger, mærkeligt midt i det hele, en lille skovgravplads for de tidligere beboere på Støvringgård kloster. Her snupper jeg lige fem minutters rast. Længere fremme ligger det flotte kloster Støvringgård. Med skoven på venstre og Støvring Enge på højre hånd, fortsætter jeg videre langs Nørreskov, hvor ruten drejer ret øst ned til diget ved fjorden. Her ligger et lille rødt pumpehus med hyld og det hele. Det ser sødt ud udefra, men indeni ligner det nu noget fra thriller filmklassikeren ”deliverance”.  Just common in son... Squeal like a pig hogboy!!!
På diget nordud mod Mellerup beslutter jeg mig for at overnatte ved ”overnatning i det fri” pladsen nær Mellerup skolehjem. Går videre ind til Mellerup for at se om der er et sted jeg kan få noget aftensmad. Det eneste sted der er er lukket, nemlig det gamle smukke Færgehus som i dag er blevet til weekend- og helligdagscafé. Øv! På de sidste to kilometer til teltpladsen glæder jeg mig – men jeg skal blive slemt skuffet, endnu en gang. Mellerup overnatningsplads kunne have været ret fed, havde det ikke været for de unge mennesker, der i frustration, kedsomhed, fuldskab eller bare dumhed har raseret den. Spor af knallertræs. Bålhus, pladsen og dammen flyder af affald. En smadret, afbrændt bænk og knust glas i shelteret. Og toilettet ligner – ja det ligner i bogstaveligste forstand sprængt lokum. Vandposten står intakt endnu. Men ak, alt dette skal vise sig ikke at være det værste ved stedet. Er træt, har set det der er værre og vælger at overnatte. En Halo fra solen gør solnedgangen til en smuk drøm. Aftensmad på mit UL ”Fancy Feast Stove”, rydder glasskårende fra shelteret og lægger mig i posen. Har allerede givet et lille hint om dertil kommende udfordringer; der er en sød lille dam midt i hele anlægget. Og hvad kommer der af en sådan lille sød dam? Der komme myg! Det er drønene varmt i soveposen og myggene summer. Ikke så mange, for myggemidlet hjælper, men til gengæld kommer der mitter til. Hvad myggene ikke formår af ødelagt søvn, klarer mitterne. Der er heller ikke så mange, men de små fuckers bider mig i ansigtet og har specielt udset sig min fremragende skihopnæse (og næsebor) som main target. Det bliver en lang aften før de holder op. Der er mere dårligt at sige om anlægget, men jeg tror jeg stopper her. Henvendelse fra de pladsansvarlige, om teknisk/faglige forbedringer af pladsen gives gratis. Skulle noget alligevel have fået lyst til at spændere natten ved Mellerup shelterplads, er der en let, direkte adgang fra diget. Det lykkedes mig at sove til kl. 8 næste morgen, efter en urolig nat. Nåh, en dårlig nat skal ikke spolere en god dag. Morgentoilette, pakning og afsted 8.25. Direkte kurs øst til diget, fem hundrede meter og derfra 500 til færgelejet. Vejret er mildt, med lidt overskyet der ser ud til at klare op. Øko-morgenmad på farten består af en 9 bar med græskar, en kokos bar og lidt nøddeblanding.

Færgen Ragna Mellerup-Voer færgehavn. Kommer lige som færgen over fjorden Mellerup-Voer færgested skal til at sejle kl. 8.40. Færgen sejler faste tider om morgenen og derefter efter behov. 15 kroner koster overfarten. Det gælder om at hygge sig rigtig hårdt ombord, for sejlturen varer kun nogle få minutter. Men alligevel en unik oplevelse at sejle med den lille færge Ragna. Der er nok ikke så mange steder i verden hvor man kan prøve en lignende tur? Hvid i hovedet af søsyge, tumler jeg i land og kysser den grønne jord. Nej det var en stille og rolig sjov ting at prøve. På Voer siden ligger Fjordcentret, der formidler natur og kultur i området, hvilket helt klart er et lærerigt besøg værd. Her er også et par shelterpladser, med tre shelters og bålplads i hver. Dog noget mere velholdt. Bentøjet er igen i gang langs diget på den modsatte side af fjorden. Går man over diget og langs med kanaløen direkte ved fjorden, i stedet for ad grusvejen, får man i mine øjne en flottere tur. Især om morgenen.

Voer ved kanaløen. Den her del af Lodsstien har jeg gået tidligere på året og nu er strå og siv langs kanalen vokset betydeligt. Morgenduggen gennembløder mine trailrunners, men de tørrer hurtigt. Ud på kanaløen står et par morgenmavesure terner for den skrigende, styrtdykkende vækning af en række søvnige svartbag, selv om det er tre gange så store. Da jeg kommer forbi styrtdykker de også et par gange efter min knold. WTF! Lad mig komme væk! Længere henne er det en lysebrun, spættet rovfugl (måske en ugle) der får tur. Strandskaderne pipper hysterisk med. Ved pumpestationen ser jeg en lystfisker, det eneste mennesker jeg møder på naturstierne på hele turen. Før kanaløen ender blindt er det tilbage over diget og ud langs markvejen. Lidt længere fremme går stien skiftevis oppe på diget eller i traktorspor langs vandet, indtil stien drejer sydøst ind i landet ved Kare. Skyerne driver væk, asurblå himmel og hav, solen varmer igen. Er lidt mat efter nattens strabadser og napper et hvil på en time på diget.  Diget ved Kare, vue ud over Randers Fjord.
Nyt Leukotape på tæerne og afsted igen. Snart stopper naturstien og går videre på asfalt forbi Holbækgård gods. Sjovt nok er stien her meget tydeligt markeret, førende udenom, så man ikke kommer ind i godsejernes privatliv. Det er muligt flere steder at gå på græs i rabatten, så fødderne ikke bliver helt trådt flade. Her er kun få biler og et par traktorer på vejene. Landsbyen Udby er definitivt den smukkeste på ruten. Her poster jeg vand ved kirken samt bliver kølet lidt ned af det rislende vand i varmen. Ruten umiddelbart efter Udby er også på listen over Lodsstiens favoritter. Fed udsigt over fjordenge, marker og bakker. Midtvejs mellem Udby og Udbyhøj er rutemarkeringerne dog igen svære at lokalisere og til tider er stien at sammenligne med et tilgroet dyreveksel, med meget smal passage mellem elektrisk trådhegn og en vandingskanal.

På det sidste stykke til Udbyhøj færgehavn ser jeg et ravnepar ved Ringvanggård. Så bliver det i mine øjne ikke bedre. Elsker den skindene blåsorte, kloge fugl, som altid minder mig om fjeldene. Herfra er stien god og det sidste stykke går stærkt. I færgehavnens grill spiser jeg en mega god hjemmelavet Jumboburger med mast. Mens jeg venter på bussen hjem får jeg en snak med grillbarejeren og hendes datter og tager et par billeder af fjorden, kabelfærgen og lystbådehavnen.

Her slutter og starter Lodsstien og min vandretur. Men herfra går også Nordsøstien, enten mod vest til Skotland (over blandt meget andet Hadsund) eller mod øst til Norge (over blandt meget andet Djursland).

Praktiske oplysninger: Lodsstien er omkring 31 km og tog mig ca. syv timer at vandre, ekslusiv pauser, så det kan gøres på en dag.

To turfoldere kan enten hentes på turistbureauer, biblioteker og andre sådanne steder eller downloades på nettet. Læs mere om turen på

http://www.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=4145

http://www.randersfjord-faerger.dk/for_turister/sevaerdigheder_og_ture/

http://www.northseatrail.org/show_single_article.php?article_id=4529&;lang=dk

Transportmuligheder: Det er jo let at komme til og fra Randers, både med bus og tog. Fra Udbyhøj færge- og lystbådehavn kører bus 211 i hverdage til Randers, desværre kun i morgen- og eftermiddagstimerne. Fra Udbyhøj Vasehuse (modsat side med kabelfærge overfart) kører bus 238 til Randers, som har forbindelse i Gjerlev til bus 918X til Ålborg.