Christoffer fra Hærvejen udfordrede Outsite til en anderledes vandretur på Hærvejen. Anderledes, fordi han ville vise mulighederne for at overnatte i en rigtig seng og med tag over hovedet. Udfordring accepteret, men der var en betingelse - Christoffer skulle selv med ud at vandre. Ruten på Hærvejen var planlagt fra Viborg til Vejle, men det blev en tur med mange overaskelser og meget positive oplevelser. Vi mødte en masse interessante mennesker med spændende historier at fortælle.

Se vores video fra Vandreturen på Hærvejen her:

Hærvejen med overnatning på B&B

I dag er det dagen hvor jeg skal have min første luksusvandretur uden den store oppakning, telt eller sovepose. Det er meget underligt at pakke, for man går hele tiden med advarselslamperne tændt i baghovedet... Jeg har glemt noget... Det har jeg bare ikke. Tvært i mod har jeg taget stole fra Helinox med, samt en masse andet udstyr, der kan gøre turen endnu mere luksus. Christoffer har styr på ruten samt overnatningerne, så jeg tænker at jeg skal vise ham hvordan vi gør derude på turen, måske med lidt ekstra blær i rygsækken.

Jeg starter bilen og kører mod Sjællands Odde hvor færgen vil tage mig til Århus og derfra videre mod Viborg, hvor jeg skal møde Christoffer. Det er en skide hyggelig tur og jeg har ikke travlt, så jeg kan nå at nyde landskabet og køreturen. Hurtigt når jeg Viborg og finder gaden tæt på Domkirken, hvor Christoffer står og venter. Det småregner da jeg stiger ud ad bilen og den første tanke er "øv", men den næste er "skide værd med det, vi skal jo overnatte på B&B". Vi går mod Klosterpensionen, der er en del af et gammelt nonnekloster, der er bygget om. På Klosterpensionen møder vi Sven Henrik der driver stedet. Han er akitekt, så han har virkelig indrettet det hele hyggeligt og helt øverst gemmer der sig et flot lyst lokale med god udsigt. Her bliver jeg indlogeret og efter får vi en snak om stedet og Sven Henrik er meget optaget af at fortælle om morgenmaden, der er noget særligt her.

Det føles ikke som en vandretur, men en byferie. Teltet skulle ikke op i regnen og vi skal ikke tænke på maden, for den bliver serveret. For at få kaffe, skal vi ikke først hente og koge vand, vi skal bare række ud efter termokanden.

Jeg vågner med en fantastisk udsigt, efter en god nats søvn. Christoffer fortæller lidt om den første del af turen, der går fra Viborg til Hald sø. Allerede her starter overaskelserne. Sven Henrik har sørget for at to madpakker, der er skovhuggeren værdig, ligger i køleskabet og venter på os. Madpakker? Det var lige godt satans. Den havde jeg ikke lige set komme.

Fra Viborg til Hald sø

Vi går mod domkirken, for den skal man selvfølgelig besøge. Hærvejen er en del af Caminoen, men Hærvejen i sig selv, er ikke en pilgrimsfærd, men en vandrerute fra Skagen i nord, til grænsen i syd. Turen fra Skagen til Viborg er først lige begyndt at blive markeret osv. så turen har stadig "officielt" start i Viborg og herfra er den også bedst organiseret med overnatninger osv. Hærvejen gemmer faktisk på utrolig god planlægning og man kan fra start mærke at der er lagt kræfter i at give gæsterne på ruten en rigtig god oplevelse.

Christoffer og jeg går mod domkirken og kommer ind i et fantastisk rum. Tonerne fra orglet møder os og vi går op mod alteret. På vejen ud bliver vi mødt af en damen der står for indgangen, salg af bøger osv. Hun kan fortælle en masse om domkirken og vi kan næsten ikke vrikke os fri af snakken, men vi skal desværre videre, for vi har haft en lidt sløv morgen.
På stationen starter Hærvejen og jeg havde nok regnet med lide mere end det der mødte os. På andre vandreruter er der gjort lidt ud af startpunkterne. På Skjoldungestien f.eks er der skilte der byder en velkommen til ruten, men her er der kun et blåt piktogram med en mand på 10x10 cm. med teksten "Hærvejen" på. Jeg havde ikke forventet hornmusik og æresport, men en plakat med ruten eller lign. ville da være på sin plads. 

Vi går over skinnerne og kommer forholdsvis hurtigt ud af byen. I udkanten finder vi en sjov sten, men kilometerangivelse til forskellige byer i hele verden, samt kilometer antal på Hærvejen, Caminoen osv. Vi når plantagerne der er ret hyggelige at gå i. Selvom det mest er på grusvej, er det stadig små grusveje. Ikke som de store vi nogen gange vandre på i Sydsverige, men de små hyggelige skovveje. Foråret er i fuld gang og skoven dufter fantastisk og de lysegrønne farver er alle steder. Kl. er 13 og vi beslutter at holde frokost midt på stien. Det passer mig perfekt for Christoffer ved ikke at jeg har stolene med. Jeg spørger ham om vi skal sidde på jorden eller om han har stole med? "Øhm, vi skal vist sidde på jorden" "Så er det da godt at jeg har taget to stole med". Det gode gamle Sjælland mod Jylland skal man ikke glemme når man besøger hinanden, så man må gerne øjne en hver mulighed for pranks, for man ved de kommer igen.

Vi hiver de kæmpe store madpakker op og begynder at fortærre. Guderne må vide hvordan det kunne lade sig gøre, men vi når igennem alle mader og kan mætte fortsætte ad de 11 km. dagens etape er på.

Vi kommer længere og længere ind i skoven og jeg kan for første gang mærke at vi er på vandretur. Jeg har en "ro" som jeg til at starte med ikke rigtig tænker over. Det er roen ved bare at kunne tænke på at vandre og nyde naturen og ikke skulle tænke på tiden og at skulle finde lejrpladser eller om shelteret nu er ledigt når vi kommer frem. Jeg vandre bare og kan bruge tankerne på stien og landskabet, skove, søerne osv. 

Pludseligt kommer vi til en flot gul bygning. Der er 4 gademusikanter der tager i mod os, de er godt nok bygget af træ, men nu begynder der da at ske noget. Det er Niels Bugges Kro, eller faktisk en del af kroen, vi er kommet til. Med en kode lukker vi os selv ind og går op til værelserne. Jeg åbner døren til mit og det er næsten for flot. En stor seng, der er en konge og dronning værdig, møder mig på et værelse der er indrettet flot og med en stemning der tager en 150 år tilbage i tiden.
Vi har lige en time før vi skal ned til selve kroen og spise, så vi kan lige slappe af inden. Jeg når ikke længere end til den fantastiske seng, så jeg tænker ikke over at vi skal spise på kro og det nok var en god idé at skifte tøj til lejligheden. Men jeg har kun mit vandretøj med, så hermed at det videregivet! Husk noget civilt tøj ;)

Vi går ned til Niels Bugge kro ved Hald sø, for at indtage et måltid mad. Kroen ligger lige ud til Hald sø, med en kilde lige ved siden af. Vi bestiller bøffer med tilbehør og de har forstået konceptet med at alt under 300 g. er pålæg. Efter vi har indtaget en hel hval og vi sidder og kødsveder, er der lige plads til en kop kaffe mens vi taler om dagens etape samt morgendagens.

Anden etape

Jeg vågner med solen i ansigtet og kigger op i sengeloftet (sengen har sgu tag på...). Jeg går ned til morgenmaden der er overvældende stor og med spændende valgmuligheder. For enden af buffeten er der en hel honningplade fra et hvepsebo. Man tager altså honningen direkte fra pladen og for satan det smager godt. Christoffer og jeg tager nok en mad eller to for meget, for der er så meget man gerne vil smage på.

Mætte begiver vi os ud på anden etape, der skal tage os ud i Dollerup bakker med det kupeeret terræn, igenem hyggelige små byer samt nye overaskelser.

Dollerup bakker er så smukke som jeg husker det og området er fantastisk. Udsigten over Hald sø og Hærvejens smukke forløb igennem området gør at man ikke opdager at det småregner igen. Jeg skal stadig vænne mig til tanken om ikke at have så meget på ryggen, ikke skulle tænke på overnatning og maden. Man føler ligesom ikke at man har "fortjent" den smukke natur, da langt de fleste af os jo kan gå, er det jo et stykke kage at komme frem.

Dagens etape er på 21 km. og Christoffer holder tæt med hvor vi skal overnatte men jeg kan mærke på ham at det er et godt sted (igen). Vi går igennem Dollerup by, der er ganske hyggelig og man føler at man er i udlandet og slet ikke i Danmark. Det er altid fedt at opleve sit eget land og især at bliver så positivt overasket over vores noget undervurderet naturlandskaber (ja ja kulturlandskab). Ad snoede grusvejen går vi på en bakke ved en smuk dal. Pludselig åbner himlen sig og vi får en sklle uden sammenligning. Vejrudsigten havde også lovet skybrud og jeg tager det faktisk positivt, da det er sjovt at opleve, hvordan luksussen ved at overnatte indenfor vil spille ind i vejr som dette.

To druknede rotter når Skelhøje, hvor jeg lige skal ind forbi købmanden for at handle cigaretter. Efter en hurtig tur rundt kommer vi til spiritusafdelingen, der fylder halvdelen af butikken. Der er et kæmpe udvalgt af alt fra slavevodkaen til de fine flasker med cognac og whiskey. Der er smagsprøver på whiskey, så Christoffer og jeg kommer desværre ikke videre lige forløbig. Købmanden ved meget om alkohol og Hærvejen, så besøget tager lige pludselig en time. Han fortæller at der i højsæsonen kommer 20-30 vandrer forbi om dagen og det tal er faktisk meget flot.

Lettere forsinket af god morgenmad og whiskey, kommer vi til Stendal plantage. Det starter meget plantageagtigt, men vi ender inde i den dbe skov og jeg begynder at filosofere over vores tur. Vi har allerede mødt gæstfrihed som man skulle tro var død for mange år siden og det er jo nærmest en Morten Korch film på Hærvejen. Det er meget positivt ment. Man føler sig velkommen her! Selv i vandretøj på en eller flot kro, er der ingen der kigger skævt til en - tvært i mod er folk nysgerrige og venlige.
Jeg tænker også på at man jo oplever en masse, selvom jeg til at starte med syntes at det er lidt "snyd" at overnatte indenfor, men man olever jo naturen alligevel.

Vi tager en kop kaffe ved en flot sø mens Christoffer fortæller om Projekt Hærvejen, der slutter ugen efter. Det skal jeg nok fortælle meget mere om senere.

Vi er ved at nærme os de 21 km. men jeg kan se på kortet at vi ikke er tæt på noget overnatningssted. Mon Christoffer har taget fejl af antal kilometer? Benene er ved at være klar til en seng og jeg kan ikke holde spørgsmålet inde længere "Hvornår er vi der?". "Ja jeg ved godt at jeg sagde at dagens etape var på 21 km. men vi har faktisk 7 km. igen". 7 km.? Damn... Vi får da gået noget i dag.

Vi kommer ind på en rasteplads og pludselig åbner bildøren på en VW Passat og ud kommer en smilende pige. Det er Heidi der påstår at hun skal køre os de 7 km. ud til Karup hotel. Køre? Jeg forstår ikke særligt meget, så Christoffer bruger hele køreturen på at forklarer: De har haft som mål at alle overnatningsmulighederne ligger på selve Hærvejen, så folk ikke skulle spilde tid med at vandre væk fra ruten. Desværre sprang det Bed & Breakfast sted fra, der lå en dagsmarch væk fra Niels Bugge kro. Heldigvis sprang Karup hotel til, endda med den fede service at de henter og bringer en til og fra Hærvejen. Og koster den transfer så en bondegård? Nej! sølle 50 kr. og man skal bare ringe 1 time før man er der, så holder bilen der når man kommer til rastepladsen.

På Hærvejen kan du også få transporteret dig rygsæk/bagage fra sted til sted - også for 50 kr. og til at starte med synes jeg det lød lige lidt for konfortabelt, men ved nærmere eftertanke giver det jo alle der kan gå, muligheden for at opleve det vi jo holder så meget af: at vandre og nyde naturen. Hvis man har lidt skavanker eller tidens tand har bidt lidt i en, så har man jo stadig muligheden for oplevelserne og det er meget prisværdigt synes jeg. Og så til den pris! Det kan man ikke klage over. Imponerende og godt gået af Projekt Hærvejen!

Vi ankommer til Karup hotel til endnu en varm og tør seng, god mad og overdådig morgen mad.

Karup Hotel til Moselundsgaard B&B og Hestehotel

Heidi kører os tilbage til Hærvejen og vi begiver os igennem Ulvedal plantage. Skoven ser lidt "ældre" ud med tykke stammer og høje træer og vi kommer ud på den "originale" Hærvej. Christoffer fortæller om hulveje (hul som i en træstamme der er hul ikke som hul i tænderne) der er veje der er trampet så meget ned at der nærmest er skabt en dal i den mange hundrede år der er gået mennesker der. Man kan nogle steder se dette i landskabet og det giver turen en ekstra dimension, da man får tankerne tilbage i tiden til alle dem der har gået samme vej som en selv. Hvad mon de havde med? Hvor mon de skulle hen?

Vi krydser en stor å og fortsætter i skov. Vi tager madpakken og kaffen på et hyggeligt lille spot hvor stolene igen kommer til rette, da vi selv kan vælge sted og ikke er afhængi af borde/bænke sæt f.eks.

Vi drejer lidt væk fra Hærvejen, for Christoffer vil lige vise mig noget. Vi ender i Engesvang og drejer ind på en lille plads ved siden af jernbanen. Her ligger Bøllingsø Bryghus, som Christoffer synes vi skal smage lidt på. Her kommer han med endnu en god pointe. Selveom Projekt Hærvejen har sørger for overnatningsmuligheder langs ruten, kan man jo sagtens selv tage en detour ud til andre interessante ting (som et bryghus f.eks. :).
Det er sidst på dagen og øllet virker meget fortjent i solen.

Vi har 1-2 km. tilbage før vi når Moselundsgaard, der ligger tæt på Bølling Sø. Vi drejer ind på gårdspladsen og det er spændende at opleve endnu et sted med gæstfrihed og hygge. Det viser sig at Lars der driver stedet, har været meget tidligt oppe, da der i nat blev født et føl. Det skal vi selvfølgelig over i laden at se og det er imponerende at føllet allerede står op og dier hos sin mor. Tænk at det tager os mennesker næsten et år, får at lærer at stå på vores stylter...

Aftenen kommer og vi nyder nogle af de øl vi har taget med fra bryggeriet. 

Fra Moselundsgaard til Kolpendal ved Bryrup og en på opleveren

Som om vi ikke allerede har oplevet nok, er i dag nok kongeetapen på hele turen. Vi ligger ud med at gå på 5ørestien der føre os over på den anden side af Bølling Sø. Her er Tollundmanden fundet i området og det anede jeg faktisk ikke. Jeg er ellers kongen af ubrugeligt viden (hvorfor får den ene abe den anden til at gabe osv.), men Christoffer har styr på historien må man sige (ikke bare her, men på hele ruten).

Herefter kommer vi til Ellinglund besøgslandbrug og det er som alt andet vi støder ind i på vejen, en historie for sig selv. Gårdejerene fortæller at folk bare går ind og at alle er velkommen til det. Man kan altså bare kigge ind i laderne med heste og køer. På grunden ligger også et shelter man kan benytte. Gården ligger på Hærvejen og de har lidt salg fra en lille bod samt et kaffekøkken man kan benytte og stedet beretter om at Hærvejen er i international klasse hvad service og udbud angår. Vi går ind i stalden til køerne og ser malkekarrusellen. Jeg har aldrig set sådan en, men havde forstillet mig at den var meget anderledes. Meget moderne må man sige og der ryger meget mælk ud fra den gård - hold da op. Har du familien med, så snyd ikke jer selv for et besøg her og sæt en time eller 1,5 af til det (som med alt andet man besøger undervejs).

Vi går 200 meter væk fra Hærvejen, for Christoffer kender et sted, der dyrker Danmarks bedste jordskokker. De har også alle mulige grøntsager og man er velkommen til at kigge ind og købe med til aftensmaden. Det passer perfekt for tæt på ligger også en gård der sælger kød, og man kan derfor proviantere lokalt her. Tilbage på Hærvejen og vi oplever det kupeeret terræn komme nærmere og nærmere som vi bevæger os ned mod Vrads. Den er hen ad eftermiddagen da vi når Vrads station, der er omdannet til Veteranbane og restaurant. Det er super hyggeligt at sidde i den gamle ventesal og indtage frokosten, med udsigt til de gamle jernbanevogne der holder ved stationen. Om sommeren kan man kører en tur med damplokomativet eller dieselvognene og samtidig nyde frokosten i flotte omgivelser.

Vi dummer os dog og jeg har endda belært Christoffer med at man husker at tage skoene af eller tørrer dem godt af, for når man har vandret sidder der altid jord eller mudder under støvlerne. Der danner sig derfor nye bakker i den ellers pæne sal, fordi vores støvler efterlader en masse jord, som vi først opdager, da vi efter maden lige skal ud at ryge. De tager det heldigvis pænt og med jydsk humor bliver vi buhet ud (altså - efter vi havde fået kaf og kag).

Vi kommer til Vrads sande, der virkelig er et spændende område, med strandsand og klitter, selvom det er midt inde i landet. I Vrads by besøger vi købmanden der også har sin helt egen historie og vi slipper ikke derfra før vi har hørt alle historierne (se videoen). Vi ankommer sent, men i flot solskind til Kolpendal B&B. Her er Lis og Birger værter og man føler ikke så meget at man er på B&B, men mere hjemme at besøge familie eller venner. Birger fyrer en satans god gang aftensmad af og vi går igen i seng mætte og bombarderet med indtryk, gæstfrihed og oplevelser samt historier.

Kolpendal til Danakilde

Om morgenen er Lis og Birger lige så friske som om aftenen, så man skal åbenbart stå tidligt op for at få ram på dem. Birger hjælper os med at finde Danmarks reneste sø som vi selvfølgelig skal ud at besøge.

Undervejs på hele turen har vi smagt på åer, vandløb og søer med vores LifeStraw. Der er masser af mulighed for vand på denne måde og det bliver faktisk mere og mere interessant at smage på vand, jo mere man gør det, for der er stor forskel på smagen af vand. Danmarks reneste sø Grane Langsø må vi selvfølgelig ud til, for her behøver vi ikke LifeStraw, men kan bare stikke mulen i og drikke. Det er en fantastisk oplevelse og vandet smager rigtig godt og nærmest krydderet.

Vi får slukket tørsten og går videre sydpå. Gennem skov og bakke og meget varierede landskaber, nærmer vi os Nr. Snede hvor Christoffer har pralet med småkager fra Kelsen fabrikkerne, en fantastisk kafferister samt en døbefond i kirken. Vi ankommer dog alt for sent, så det viser sig at stort set hele byen er lukket, men vi satser på at kunne købe en småkage i den lokale Brugsen. Slukøret finder vi ud af at det ikke er til at opdrive en Kelsen småkage i hele byen. Vi spilder en masse tid på at rende rundt, så vi må heller se at komme videre ud mod Danakilde B&B ved Rørbæk Sø. På vejen, inde i skoven, løber der tre små grise rundt frit? Vi bliver noget overrasket og må selvfølgelig undersøge nærmere, for vi har da ikke vilde svin i Danmark? Mere tid går med det og vi sknder os videre men må lige nyde udsigten over Rørbæk, før vi ankommer til B&B. 

Danakilde er et ret interessant sted, for Torsten og Rebekka der driver stedet har virkelig gang i en masse ting. Torsten og Rebekka er meget facineret af Vikinger, ulve og energi, haven, urter, healing og træ. Vi bliver budt indenfor til stuvet kål med frikadeller og efter maden skal vi på rundtur i haven. Det er et imponerende sted med en grund der indeholder shelters, sauna, vildmarksbad, hestehotel, savværk og pludselig står jeg med en økse i hånden og kaster til måls (og det går ret godt! Christoffer vatarm har dog sine problemer, men optagelserne i 240 billeder i sekundet, har jeg skånet seerne for i videoen...). Snyd ikke dig selv for en overnatning her hvis du skulle komme til området. Det er igen en histori for sig selv om man kunne lave en dokumentar om stedet alene.

Der er en fejl ved stedet dog... de har ingen fjernsyn, så Christoffer og jeg bliver snydt for Champions League, men det kommer vi først i tanke om om aftenen da vi sidder og taler med de andre gæster der overnatter på stedet.

Danakilde til Jelling

Med hjemmelavet brød og god morgenmad i sækken, begiver vi os videre langs Hærvejen. Vi er blevet meget forsinket af snak under hele turen, men det er kun positivt ment, så vi er faktisk ved at løbe tør for tid.

Vi går ad landeveje, grusveje og enkelte stier indtil vi kommer til Skjern å og Gudenåens udspring. Det er ret interessant at to så store og kendte åer har udspring 2-300 meter fra hinanden, men løber hver sin vej (vest og øst) ad den jydske højderyg. Vi skal selvfølgelig smage på åløbene og her har vi det friskeste kildevand man kan forestille sig. Vi benytter endnu engang LifeStraw, selvom det måske ikke er nødvendigt, men vi tager ingen chancer.

Vi ankommer til Jelling i regn, men lige så snart vi står ved kirken klarer det op og vi får et smukt vu ud over Jellinge, skibssætningerne og kirken. Det er første gang jeg ser stenene, der nu efter hærværk, er blevet glasset inde. Christoffer kan selvfølgelig fortælle en masse om Harald Blåtand der påstår at have gjort Danarne kristne og resten af historien der præger området.

Vi er nu nået til vejs ende og vi står med en fantastisk fornemmelse og kigger efter toget på Jelling station.

Anmeldelse af Hærvejen

Du kan nok gætte at det har været en fantastisk tur og Hærvejen kan varmt anbefales som en af verdens 3 bedste vandreruter - og så ligger den lige i vores baghave!

Naturen og landskabet ændre sig rundt om hvert et hjørne. Hede, bakker, skov, sø, du oplever det hele. Hærvejen er fint skiltet, men du skal dog hele tiden følge med på kortet eller bruge app'en. Da man ikke er helt sikker på hvor Hærvejen har gået, virker det lidt fjollet at man f.eks. skal gå få 100 meter væk fra den, for at komme til åernes udspring. Man kunne med fordel føre ruten herhen. Der er også andre steder den kunne laves lidt bedre, men man er klar over det og vil kigge på det.
Man går meget på grusveje, men det rørte mig ikke, da det er små hyggelige skovveje og ikke store grusveje som vi f.eks. oplever i Sydsverige.

Der er rig mulighed for overnatninger på primitive lejrpladser, shelters, Herberger, B&B, Kroer og Hoteller, så du kan frit vælge. Du kan proviantere langs hele ruten og vand er også til at få fat i. Der er gode muligheder for at lave ture der strækker sig fra en dag til flere uger. Det er også let at komme til og fra de forskellige etaper (vi undersøgte mulighederne undervejs).

Det er i det hele taget en fantastisk rute, med gode historier, gæstfrie folk og man føler sig enormt velkommen langs hele vejen. Lad os da alle sammen være ambasadøre for denne rute, da vi virkelig har noget at tilbyde vandrer fra udlandet. Husk at man også kan cykle på Hærvejen, der har sin helt egen cykelrute.

Outsite.org var inviteret til Hærvejen af Projekt Hærvejen, men der er ingen økonomi forbundet med turen og vi kan derfor skrive hvad vi syntes.

Vandretur på Gendarmstien	Vandretur på Skjoldungestien	Termokande med kaffepresser