På ultralight vandretur 

En Svartbag jagter en terne, for et stykke spiseligt af en art. De to fuglearter har åbenbart en strid kørende? Går i strandkanten og leger kispus med bølgerne, som får ram på mig og gør mine trailrunners våde – som sædvanligt, i et uopmærksomt øjeblik. Møder kun seks mennesker på vejen derud. Ellers har fuglene og jeg stranden for os selv. Og her vrimler med fugle: Andearter jeg aldrig har set før, svaner, skarver, krager, råger, vipstjerter, ovennævnte terner og måger, og flere som jeg ikke kender. Mit nye zoom-objektiv kommer flittigt i brug. Selvom jeg er godt gående, tager jeg mig tid til at nyde naturen og tage mange fotos. Har aldrig været her før, så glæder mig meget til det spektakulære syn, som billederne jeg har set lover. Turen er netop inspireret af billeder fra turen ”Magiske Møn Klint på en gråvejrsdag”? set på Outsite.org. Således inspireret går det videre mod øst. Skoene tørrer hurtigt efter vask (træder bare ud i vandkanten og sopper lidt), efter at jeg fik dem mudret til på en af småskrænterne. Flere steder må jeg vente til det rette øjeblik, når bølgerne trækker sig tilbage fra klinten og skynde mig forbi, med vandet farende, sprøjtende i hælende. Vildt sjovt. Kommer forbi Mandemarke shelterplads, den ser god ud, dog kun med dametoilet? Herrerne er hensat til at skide i skovbunden.  

Vælger at gå neden for klinten for ligesom at se det grandiose. Det er nøjagtig ligeså flot som jeg havde drømt om. Ingen billeder kan gengive virkeligheden, uanset filtre og redigering. Lyset der, sommetider næsten blændende, slår tilbage fra klinterne og reflekteres i østersøens vand, formerne og farverne erotionen skaber. Dette korte øjeblik i universets historie er alt sammen til rådighed for betragteren. Opbygning og forfald. Et stykke Danmark på vej i havet. Men der er ingenting at vræle for, vi skal alle sammen afsted! Videre i systemet. Nyde livet, mens vi har det. Kan ikke de forskellige navne på de respektive klinter, men kunne jeg, ville det blive en lang remse af særpræg og nuancer. Det skal ses og opleves med egne øjne.      

Har en mindre bagkant af en lettere forstuvet fod, så det med at gå i sten der skrider ud på stranden, bliver lidt træls i længden. Da jeg kommer til ”Røde udfald” trappen går jeg derfor op og videre mod nord, efter et smut forbi Svantestenen, gennem skoven. Foden bliver snart superglad igen. Det undrer mig faktisk at der ikke er flere mennesker herude, så nær ved Geocenter Møns Klint, også selvom det er almindelig mandag? Så meget desto bedre!  

Videre langs kanten op til Lovisehøj lejrpladsen. Der er ingen vand, så jeg går – med hele min UL oppakning, som alligevel ikke gør den store forskel - til Liselund og henter vand. Bliver lidt overrasket over at finde en så speciel seværdighed her. Fra natur der gør hvad der passer den, til sværmeriske, romantikken bygninger, revet grussti, neglesaks klippet golfgreengræs, andedamme og bede. Tilbage ved Lovises lejrplads er det skumringstime. Et rådyr bliver uvidende fotograferet. Slår DIY Tyvek-presenningen op (bare for en sikkerheds skyld, for jeg vil sove ude under stjernerne). Koger vand til en dobbeltportion frysetørret på min DIY ”Queen o' Flaming Hearts” kattemaddåse spritbrænder, mens jeg guffer forretten, bestående af UL flæskesværd. Nyder solnedgangen, planlægger lidt morgendagens rute, organiserer proviant, spiser og kravler i prutteposen. Vågner i natten og ser stjernehimlens myriader og opdager hvor længe siden det egentlig er jeg har set den så klart. Et alt for sjældent syn i en verden med gadelamper! Næste morgen kl. 7.15 er jeg på vej efter en hurtig lejr sammenpakning på et kvarter. Går til Liselund og gør morgentoilette og afsted mod nord. Her har jeg ikke kort til så det er rent ”se hvad der sker” eventyr. Det hedder Lilleskov og Stubberup Have ser jeg da jeg kommer hjem.    

Morgenmad øko energibarer på farten. Efter få km er her ikke mere end dyreveksler at følge. Flere steder er det rent vildnis, men herligt at gå i, da det giver god træning. Mærkeligt, for der er masser af godt vandreterræn. Her er spor af forskellige dyr og jeg ser flere rådyr. Masser af svampe i forskellige former og farver. Vejret holder tørt og ved middagstid kommer solen frem. Tager en middagslur på en lille time, snakker med kæresten i mobil og fortsætter dagens vandring. Føler mig lidt på privat grund her, selvom klinten jo er statsejet, fordi her ikke er et øje.  

Går på et tidspunkt langs en nyhøstet stubmark. Ved Pomle Rende camping holder jeg et hvil. Et noget anderledes sted. Her går dyrene frit rundt. Da jeg kommer ud til nordkysten går jeg ned på stranden og følger den tilbage. Herude er heller ikke et menneske, kun en sejlbåd for anker uden synlige folk ombord. Masser af skarver, der skider på de store sten, så det stinker af fisk i en radius af jeg ved ikke hvor mange meter. Nåhja, mesterfiskeren kom her jo mange millioner år før min abeart, så pyt. Ser flere gange vandrefalke og får nogle udmærkede billeder. Så er den i kassen! Check!  

Min fod kan bedre lide den vinkel der er på stranden på vej tilbage end på vej herud, så det er intet problem at gå her. Ved Djævlekløften tager jeg trappen op til Liselund. Nice træning!! Fylder drikkeflasken og videre, følgende ridestien der går gennem Jydelejet. Uhm modne brombær. Ulven er ligeglad om de stikker; bare de smager. Her er en hel skov af næsten gråbrune, afbarkede, døde asketræer.  

Bare en af dem ikke vælter ned i Lovisehøj lejrplads mens der er besøgende. En såkaldt Widowmaker. Ridestien er ellers lige noget. Får billeder af min yndlingsfugl: tre stk. ravn. Samt ser et par råbukke, en hare, et smukt par af vandrefalke over skoven og kaldende musvåger i bakkerne mod vest. Finder efter lidt søgen lejrpladsen mellem Lille- og Store Ørnebjerg. Det er egentlig bare en bålplads med tribune. Min Tyvek-presenning går desværre i stykker, så jeg indretter mig under et bredkronet bøgetræ, med ønsker om godt vejr. Mad og i posen. I nattens mulm og mørke vågner jeg ved et eller andet. Der er ikke noget at bemærke, med da jeg vender mig springer et eller andet dyr (en gnaver af en art, måske et egern?), ned fra min sovepose og forsvinder. Pist væk. Så er det bare heldigt at jeg stadig lever, for jeg havde ikke fået min .357 Magnum med. Tidlig morgen, ud af Pertex indpakkede dunfjer. Har en aftale med vandrerute 6 gennem Klinteskoven og Klintholm gods' jorde. Et hurtigt smut forbi Camping Møns Klint for at tanke vand. Er ikke andet end lige gået ind på stien før det trykker. Samler græs til tørring og skider i skovbunden som alle ægte vildmarkinger gør. Håndvask og mindst et par brune pund lettere skal der hentes kilometer. Vandrerute 6 er ca. ni kilometer lang. Mest gennem varieret skovterræn.  

Kommer gennem Klintholm Godsets park, som ikke er meget ved, og ned til Mandemarke Bakker. Lidt forvirrende da folderen jeg bruger som kort ikke har højdekurver. Stærk vind fra syd i køligt klart vejr. Kongsbjergs 137 meter over havet bliver hurtigt suget og er det hele værd. Flot panorama ud over sydkysten. Ned gennem Kongens Køkken. Når til Blegsti bakke, men beslutter mig for at vende om og gå over Timmesø- og Siesø Bjerg, for at se jernalderskansen og Danmarks ældste; de 400 år gamle bøgetræer. Kommer til GeoCenter Møns Klint lige til frokosttid og konsumerer på terrassen en ret dyr burger med tilbehør, som egentlig smager ret godt. Her er lidt for mange mennesker, sådan lige pludselig, efter kun at have mødt et par mennesker ved campingpladsen først på dagen. Men fedt at se at centret får besøgende. Efter spisepausen tjekker jeg lige shelterpladsen ud. Ser en snog, men den når at orme sig væk inden kameraet kommer i fokus. Vandrer af vandrerute 5, bugtende sig syd oppe på randen af klinten.  

Nogle steder så stejlt at det giver et dragende sug i maven. Der bliver taget rigtig mange smukke billeder.  Høj sol og klart vand. Efter mange foto-svinkeærinder, hvor jeg bl.a. ser endnu en snog, en stålorm og et kålormetræf, går jeg tilbage langs stranden til Mandemarke shelterpladsen og overnatter. Det har været endnu en herlig dag. En lille aftentur rundt i Mandemarke Haver, en gang frysetørret og godnat. Denne nat er den smukkeste. Er lige ude for at forrette min nødtørft og oplever da en endnu klarere stjernehimmel. Ligger længe og funderer over livet inden jeg igen falder i den dejligste søvn. Tredje morgen tidlig. Afsted mod Klintholm Havn. Vejret er som det har været på alle dagene. Jonathan Livingston havmåge, i en etårig udgave, paraglider på opvindene fra de små skrænter. Igen og igen cirkler han tilbage og tager turen om. Perfektion gør mester og giver dybere og højere lag.

Også her på tilbagevejen må jeg springe for at forcere bølgernes gluppende skvulp. Endnu en tur er forbi. Møns Klint kan tages fra stranden først og på tilbagevejen oppefra; set nedefra får man først respekten og siden set oppefra storheden og perspektivet med. Kort: Folder fra naturstyrelsen kan hentes på biblioteker, turistbureauer eller bestilles med posten fra naturstyrelsen.dk (kan tage nogle dage). Transport: Tog til Vordingborg. Bus fra Vordingborg til Stege (evt. over Farø og Bogø som koster det samme, er lidt længere, men en flot tur også). Nogle Busruter fra Stege kører også direkte til Camping Møns Klint samt GeoCenter. Overnatning: Der skal forudbestilles overnatning på en af lejr- eller shelterpladserne på naturstyrelsen.dk eller brug Camping Møns Klint eller naturcampingpladsen Polme Rende Camping – sidstnævnte har ingen faciliteter, så vand og proviant skal medtages.