Vandring i Thisted

Fredag:

”pling plong pling" – ”Velkommen i intercity LYN til Thisted......” lød det ud af højtaleren efter at vogn 61 og 62 var koblet fra resten af toget i Vejle. Og så standsede vi ved hver eneste lille station på vej der op ad!

Om det var DSB der havde fået noget galt i halsen, om det var noget med at skynde sig langsomt, eller om det havde noget med jysk sindighed at gøre, får stå hen i det uvisse.

Men egentligt var det blevet rarere at være i toget og der blev også tid til at gå ud og strække benene et par gange undervejs.

Bagefter synes jeg at det var der i toget, Hansted turen begyndte for mig.

Til tiden! 22:27 trillede vi ind på Sjørring st. hvor Hilding og Baldguy stod parat til at transportere mig sikkert til pladsen lige syd for Vandet sø og tak for det!. 7 km vandring på landevej og i strid modvind på den tid af aftenen havde trukket tænder ud. 

Var jeg så den sidste der ankom? Næh ... en halv time senere dukkede de sidste op, så det endelige deltager antal blev ni.

Trods det sene tidspunkt brændte der et godt bål på pladsen og over det hang en gryde varm chili con carne, mums. Tak til Fjeldbumsen.

Vi fik hilst, jeg blev vist til rette, vi fik en lille en at sove på (og nej det var ikke en stor en) jeg fik rejst mit lille telt og den var vel hen ad halv et da jeg lå i posen.

Lørdag:

Om morgen ved fem tiden, hørte jeg en hurtig byge piske hen over teltet.

Da jeg senere kom ud lå der en lille krans af slud rundt om okj’s dejlige lavu og et par drys på mit eget telt, og det var hvad vi fik af nedbør på den tur, og vejret blev faktisk rigtig godt med masser af sol.

Formiddagens strækning gik på grusveje, stier og helt off track. Og det var dejligt varieret ved både at gå gennem plantage og åbent landskab. Det billede der nok står stærkest for mig var da vi via et markskel gik ned på strandengene rundt om Vandet sø. Og selv om vinden trak tårer og susede i ørene, nød jeg den strækning

Vinden står i det hele taget anderledes konstant og massivt mod en deroppe i Thy end på de kanter hvor jeg normalt bevæger mig rundt, og så var den i det kølige hjørne.

Det var jo en genneprøvet tur vi her var ude på. Der var ingen tvivl om hvor vi skulle holde vores pauser. Pladser der alle indeholdt en aller anden god kvalitet,som regel med en god udsigt. Og frokostpausen blev så holdt med udsigt til den røde bom, der markerede grænsen til Hansted reservatet og dermed også eftermiddagens strækning.

Når man går forbi bommen åbner der sig et storslået panorama. Et stort fladt areal, der ud mod venstre og kilometervis fremad afgrænses af en klitrække og til højre en gammel kystlinie med plantager på toppen og med søer og vådområder nedenfor.

”On a clear day you can see forever” og på sådan en dag kan selv ganske lange afstande se korte ud.

Vi gik og vi gik hen over gammel hævet havbund med kalk liggende lige under overfladen. Der hvor traktorhjulene havde kværnet lidt hårdt i sporet, brød kalken frem. Planterne måtte indeholde masser af kalk, for klatterne efter vildgæssene var mere hvide end normalt, ja selv ormenes tuer var hvide. 

Selvfølgelig ville det have været et lille ekstra plus hvis tranerne ikke havde været så langt borte og kronvildtet som nærmest ikke var til at få øje på ville vel også have pyntet. Men i stort og småt er det et facinerende område. Udsigten fra den læplads i klitrækken vi endelig var nået ud til og holdt pause i var herlig, Nordsøen til den ene side og reservatet den anden. Og jeg kan godt forstå hvis vildtet trykkede sig i den vind.

De sidste 3 – 4 km ind mod den gamle kystlinie og lejrpladsen gik gennem et noget mere kuperet og anstrengende klit terræn, men samtidig løjede vinden af.

Primitiv overnatning kaldes det i Naturstyrelsens foldere. Det vi kom frem til ved Sårup var i luksus klassen, der manglede da vist intet. Er det mig der ikke har set ordentlig efter? eller er det ikke lidt for sjældent vi får sagt tak til de folk der lægger et arbejde i at anlægge og vedligeholde disse gode pladser til vores brug? Så er det gjort her, TAK.

Lavuen blev rejst, der blev lavet shelter af tarp, og mit Ringstind kom op og stå. Det var ren aftenhygge med bål, madlavning og smagsprøver på div. drikkevarer . Og der blev tid til at gå rundt og ”sparke dæk” (kigge på grej)

Og det var blevet vindstille...... og jeg spurgte om den støj jeg kunne høre var fra en fiskefabrik i Hanstholm? Mon ikke det har trukket i mundvigen på en eller anden, men jeg blev da venligt gjort opmærksom på at det nok var havets brusen jeg kunne høre.

Øhh nååh jaah!

Søndag:

Nu gik vi så tilbage ad den gamle kystlinie med nye udsigter over reservatet og vinden havde rejst sig igen.

Senere var det strandengene omkring Nors sø der blev betrådt og igen satte kalken sit præg. Der hvor der var brud i skrænterne, kunne man se kridtklumperne titte frem . Ude i vandet så det ud som om søbunden var belagt med knækfliser af hvid italiensk marmor. Og søgræsset der var skyllet op på bredden var hvidt.

Noget der også betyder noget for mig på tur er ”årets Første”. På denne tur var det årets første Kodriver/Primula. Den stod bare lige pludseligt der - så gul.

Tit går de sidste kilometer af en tur på asfaltvej, det giver en stemning af at nu er det ved at være slut og sådan var det også her. Tak til alle for en god tur og et fællesskab af den type jeg sætter stor pris på.

Med Hildings hjælp sparede jeg fire timers rejsetid, så jeg var hjemme tidligt på aftenen. Tak for det.

Jeg har det ligesom når jeg har fundet et godt kantarel sted i skoven (uden sammenligning i øvrigt)

Der vil jeg da heller ikke fare ud og fortælle alle og enhver om hvad jeg har fundet.......

Men skidt, hvis det bare bliver mellem os, så håber jeg at jeg til næste år igen får mulighed for at deltage i denne pragtfulde tur.

I min logbog står der nu ganske lakonisk: Hansted     35km     nætter: 2     med: jyderne

Med mange vandrerhilsener

Erik

PS. Jeg har ikke lige fundet nogen forklaring på hvorfor i kalder det for Hansted reservatet og de officielle foldere kalder det Hanstholm vildtreservat?